HøjesteretHøjesteret behandlede spørgsmålet om udvisning af en 40-årig somalisk mand, der som 11-årig kom til Danmark, og som siden 2007 har lidt af paranoid skizofreni. Han var fundet skyldig i trusler mod en ansat på Psykiatrisk Center Sct. Hans under indlæggelse, men var efter straffelovens § 16, stk. 1, frifundet for straf på grund af utilregnelighed. Højesteret frifandt ham for udvisning og tildelte ham i stedet en advarsel om udvisning, idet retten fandt, at udvisning ville være uproportional under Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, navnlig fordi kriminaliteten var begået under utilregnelighed, og han havde en stærk tilknytning til Danmark.
I december 2020 og februar 2021 var T indlagt på Psykiatrisk Center Sct. Hans i henhold til en anbringelsesdom fra 2013. Under en episode truede T en medarbejder med en nøgle placeret mellem fingrene og udtalte, at han ville stikke nøglen i medarbejderens hals. Senere truede han med at slå medarbejderen ihjel i retten som reaktion på vedkommendes vidneforklaring. T erkendte forholdene i byretten.
T kom til Danmark i 1995 som 11-årig. Han har sin mor og søskende i landet. I 2007 blev han diagnosticeret med paranoid skizofreni (DF20.0), og han har været talrige gange indlagt. Siden 2010 er han gentagne gange blevet fundet straffri i medfør af Straffeloven § 16, stk. 1 på grund af sin sindssygdom. Han har en omfattende kriminel forhistorie, herunder domme for indbrud, simpel vold, røveri, afpresning, brandstiftelse og forsøg på røveri. I 2013 blev han idømt en anbringelsesdom uden længstetid, som indebar indlæggelse på retspsykiatrisk afdeling.
I juli 2021 blev han underlagt et farlighedsdekret i medfør af Psykiatriloven § 40, stk. 1 og overført til Sikringsafdelingen, idet han blev anset for at udgøre en alvorlig fare for andre. Dette dekret blev ophævet i november 2023, hvorefter han blev tilbageført til Psykiatrisk Center Sct. Hans. En udtalelse fra centret i juni 2024 vurderede, at T fortsat var plaget af vrangforestillinger og hallucinationer, at der resterede betydelig behandling, og at der var høj risiko for tilbagefald til kriminalitet, hvis foranstaltningen ophæves.
Sagens straffesag startede ved Retten i Roskilde, der ved dom af 15. august 2022 (2A-3662/2021) frifandt T for straf, men udviste ham med indrejseforbud i 6 år. Østre Landsret (S-2617-22) stadfæstede udvisningen den 24. november 2023. T ankede til Højesteret med påstand om frifindelse for udvisning, således at han alene tildeltes en advarsel, subsidiært et kortere indrejseforbud. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af landsrettens dom.
Udvisning er reguleret af Udlændingeloven § 26, stk. 2, hvorefter udlændinge, der er dømt for visse alvorlige forbrydelser, som udgangspunkt skal udvises, medmindre det med sikkerhed vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser. Den relevante forpligtelse er Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv. Udvisning udgør et indgreb i privatlivet og kræver, at betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt; det centrale er en proportionalitetsvurdering.
Højesteret udtalte:
De kriterier, der skal indgå i vurderingen, fremgår bl.a. af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis 68. Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændigheder.
I Maslov-dommen opstilles navnlig karakteren og alvoren af kriminaliteten, varigheden af udlændingens ophold, tiden der er gået siden kriminaliteten, samt fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd til opholds- og hjemlandet. For fastboende udlændinge, der har tilbragt det meste af deres barndom og ungdom i landet, kræves "meget tungtvejende grunde" for at retfærdiggøre en udvisning.
En særlig nuance følger af Menneskerettighedsdomstolens dom af 7. december 2021 i sag 57467/15 (Savran mod Danmark), hvor det fastslås, at når en udlænding er straffri på grund af sindssygdom, "may have the effect of limiting the weight that can be attached to the first Maslov criterion [...] in the overall balancing of interests required under Article 8 § 2 of the Convention". Det forhold, at kriminaliteten blev begået under utilregnelighed, skal således tages i betragtning ved vurderingen af kriminalitetens alvor.
Højesteret lagde vægt på, at T i de foreliggende trusselsforhold var fundet straffri som følge af utilregnelighed på grund af sindssygdom. Truslerne var ikke planlagte, men spontane reaktioner under anbringelse på psykiatrisk afdeling. Siden 2010 var han ved tidligere kriminalitet ligeledes frifundet for straf på grund af sindssygdom. Denne begrænsede vægt på kriminaliteten var central i afvejningen.
T ankom til Danmark som 11-årig og havde således tilbragt det meste af sin barndom og ungdom her. Han havde sin mor og søskende i Danmark, modtog førtidspension og havde ingen reel tilknytning til Somalia, hvor han ingen familie havde. Hans sprogkundskaber i somali var begrænsede. Han var stærkt tilknyttet Danmark, og Menneskerettighedsdomstolens krav om "meget tungtvejende grunde" fandt derfor anvendelse.
Forholdene blev begået i december 2020 og februar 2021. Efter indlæggelsen på Sikringsafdelingen og efterfølgende tilbageførsel til Psykiatrisk Center Sct. Hans havde T ikke udøvet fysiske udfald mod personale eller medpatienter. Der var således en vis stabilisering, selv om der fortsat var høj risiko for recidiv.
Højesteret konkluderede:
Efter en samlet afvejning finder Højesteret, at udvisning af T vil være uproportional og dermed i strid med artikel 8. Der foreligger således ikke sådanne meget tungtvejende grunde, som efter Menneskerettighedsdomstolens praksis kræves for at kunne udvise i en situation som den foreliggende, hvor T kom til Danmark som 11-årig.
Højesteret ændrede landsrettens dom, således at T tildeltes en advarsel om udvisning efter Udlændingeloven § 24 b. Statskassen blev pålagt at betale sagens omkostninger for byret, landsret og Højesteret, idet T var fundet straffri, og den eksisterende foranstaltning ikke blev ændret.
Retten fremhævede særligt, at kriminaliteten var begået under utilregnelighed, at truslerne var spontane reaktioner under indlæggelse, at der var gået tid, og at han havde en stærk tilknytning til Danmark og en svag tilknytning til Somalia.
