HøjesteretHøjesteret behandlede spørgsmålet, om en 40 dages fængselsstraf for overtrædelse af straffelovens § 244 skulle gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste eller forblive ubetinget. Tiltalte havde på en parkeringsplads skubbet og slået en ukendt person med knyttet hånd uden forudgående provokation. Højesteret fandt, at forholdet måtte sidestilles med vold mod en tilfældig forbipasserende, og at der derfor efter forarbejderne til lov om samfundstjeneste skulle udvises tilbageholdenhed med betinget straf. Straffen på 40 dages ubetinget fængsel blev stadfæstet.
Anklagemyndigheden mod Tiltalte, der var repræsenteret ved advokat Berit Ernst, beskikket.
Den 3. november 2021 ca. kl. 15.05 på en parkeringsplads bankede Tiltalte på forurettedes bil for at få ham til at flytte den. Da forurettede steg ud, opstod en kort ordveksling, hvorefter Tiltalte først skubbede forurettede i brystet med knyttet hånd og dernæst slog ham én gang i ansigtet med knyttet hånd.
Forurettede havde hverken med ord eller handlinger givet anledning til voldsudøvelsen, og parterne kendte ikke hinanden på forhånd. På skadestuen blev der ikke fundet synlige mærker på forurettede.
Tiltalte blev tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 244.
Sagen blev først behandlet ved Retten i Helsingør, der den 28. april 2022 idømte Tiltalte fængsel i 40 dage, betinget med vilkår om samfundstjeneste. Anklagemyndigheden ankede til Østre Landsret, som den 10. august 2023 ændrede dommen til ubetinget fængsel i 40 dage. Tiltalte ankede herefter til Højesteret med påstand om formildelse.
Tiltalte påstod formildelse, således at straffen gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse.
Centrale retskilder er lov nr. 152 af 18. februar 2015 om ændring af straffeloven m.fl. og forarbejderne hertil. Loven havde til formål at øge brugen af samfundstjeneste som alternativ til ubetinget fængsel, herunder i sager om simpel vold.
Af bemærkningerne til lovforslaget (Folketingstidende 2014-15, 1. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 50, s. 13) fremgår bl.a.:
Sammenfattende er der således efter Straffelovrådets opfattelse nu et solidt erfaringgrundlag for at fastslå, at samfundstjeneste er en velegnet og passende straf i mange sager om simpel vold.
Dog understreges, at der fortsat skal udvises tilbageholdenhed i visse situationer:
Derimod bør der – ligesom i dag – også i sager om simpel vold fortsat udvises tilbageholdenhed med at anvende samfundstjeneste i tilfælde, hvor der er tale om mere organiseret kriminalitet, eller hvor forurettede er påført betydelige fysiske eller psykiske skader. Det samme gælder som udgangspunkt, hvis volden er udøvet over for et særligt værgeløst offer eller en tilfældig forbipasserende.
Under lovforslagets behandling opstillede justitsministeren et eksempel (eksempel 4), der svarer til den foreliggende sag: En bilist, der efter en trafikal uoverensstemmelse slår en anden bilist i ansigtet med knyttet hånd, idømmes normalt 40 dages fængsel. Ministeren bekræftede, at domstolene også fremover skal være tilbageholdende med at anvende samfundstjeneste, når volden er udøvet over for en tilfældig forbipasserende.
Højesteret tiltrådte, at straffen var fastsat til fængsel i 40 dage, og fandt, at den ikke kunne gøres betinget uden vilkår om samfundstjeneste.
Højesteret lagde til grund, at Tiltalte ikke kendte Forurettede på forhånd. Efter en kort ordveksling skubbede og slog Tiltalte Forurettede uden forudgående provokation. Retten fandt:
Højesteret finder, at der under de foreliggende omstændigheder er tale om vold mod en tilfældig forbipasserende eller et forhold, der må sidestilles hermed.
Dette indebar, at der efter forarbejderne til lov nr. 152/2015 skulle udvises tilbageholdenhed med at idømme samfundstjeneste.
Retten fastslog, at selv om vold i trafikken kan medføre samfundstjeneste, afhænger det af forløbet. I dette tilfælde var der tale om et overfald på en ukendt person uden foranledning, hvilket sidestilles med vold mod en tilfældig forbipasserende. Der forelå ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde en betinget straf med samfundstjeneste.
Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom om ubetinget fængsel i 40 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.
