HøjesteretHøjesteret tog stilling til, om varetægtsfængsling af en svensk statsborger sigtet for omfattende narkotikakriminalitet var opretholdt i strid med retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 og 3. Manden var oprindeligt løsladt af byretten, men landsretten havde bestemt varetægtsfængsling, og han sad fængslet fra genanholdelse den 24. oktober 2023. Højesteret fandt, at der hverken var flugt- eller påvirkningsrisiko, idet Tiltalte havde været på fri fod i knap syv uger og var anholdt på den adresse, han havde oplyst; fængslingen burde derfor ikke være opretholdt, og statskassen skulle betale omkostningerne.
Tiltalte er svensk statsborger. Han var under sagen repræsenteret af advokat Michael Steffensen (beskikket). Anklagemyndigheden førte sagen.
Sigtelsen angik overtrædelse af straffeloven § 191, stk. 1 og 2, idet Tiltalte den 6. september 2023 med forsæt til at overdrage euforiserende stoffer til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag var i besiddelse af ca. 116,22 g kokain, ca. 207 g ketamin, ca. 10,78 g metamfetamin og ca. 3,72 g MDMA samt kontanter i forskellig valuta svarende til i alt ca. 61.487 kr.
Den 6. september 2023 blev Tiltalte standset af Københavns Politi i en bil. Han blev anholdt, da han var i besiddelse af 8,2 g kokain, 2,72 g ketamin og 3,72 g MDMA. I bilen fandt politiet to mobiltelefoner og et værelseskort til Hotel.
Efterfølgende ransagning af Tiltaltes værelse på Hotel afslørede yderligere:
| Stof | Mængde |
|---|---|
| Kokain | 108 g |
| Ketamin | 205,08 g |
| Metamfetamin | 10,78 g |
Desuden fandt politiet valuta svarende til i alt 61.487 kr., samt skeer, en saks, en digitalvægt, minigripposer og yderligere en mobiltelefon.
Den samlede mængde euforiserende stoffer, som tiltalte blev sigtet for at besidde, var således ca. 116,22 g kokain, ca. 207 g ketamin, ca. 10,78 g metamfetamin og 3,72 g MDMA. Kontantbeløbet stammede ifølge sigtelsen fra salg af 122,9 g kokain.
Grundlovsforhør i Københavns Byret den 7. september 2023
Tiltalte blev fremstillet i grundlovsforhør. Han nægtede sig skyldig og ønskede ikke at udtale sig om sigtelsen. Om sine personlige forhold forklarede han, at han havde boet i Danmark siden oktober 2021, og at han efter et brud med sin ekskone boede dels på hotel, dels hos venner og hos sin kæreste.
Byretten fandt, at der var begrundet mistanke, men fandt ikke grundlag for at antage flugt- eller påvirkningsrisiko efter retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 1 og 3. Tiltalte blev derfor løsladt.
Landsrettens kendelse af 11. september 2023
Anklagemyndigheden kærede byrettens kendelse til Østre Landsret. Anklagemyndigheden præciserede, at gerningsstedet rettelig var Tiltaltes hotelværelse, og at forholdet var begået i forening med uidentificerede medgerningsmænd. Man henviste til Tiltaltes manglende samtykke til ransagning af de beslaglagte telefoner.
Landsretten ændrede byrettens kendelse og bestemte, at Tiltalte skulle varetægtsfængsles i medfør af § 762, stk. 1, nr. 1 og 3. Landsretten begrundede:
Det er oplyst, at sigtede, der er svensk statsborger, ikke længere bor på den adresse i Danmark, hvor han tidligere har haft fast bopæl, og at han nu bor forskellige steder, herunder på hotelværelser, hos venner og sin nuværende kæreste. Der er ingen oplysninger om, at han har fast bopæl i Sverige eller andetsted. Efter de foreliggende oplysninger om sigtedes forhold og sagens karakter finder landsretten, at der er bestemte grunde til at antage, at sigtede på fri fod vil unddrage sig forfølgningen i sagen.
[…] Sigtede har ikke afgivet forklaring, hverken over for politiet eller under grundlovsforhøret, og han har ikke ønsket at meddele samtykke til ransaging af de to telefoner, der blev fundet hos ham, og som politiet ønsker at udlæse. Under disse omstændigheder og efter sagens karakter finder landsretten, at der er bestemte grunde til at antage, at sigtede vil vanskelliggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at fjerne spor eller advare medgerningsmænd. Det forhold, at sigtede har været på fri fod siden den 7. september 2023 kan ikke føre til et andet resultat.
Genanholdelse og fængsling
Tiltalte blev anholdt den 24. oktober 2023 hos sin kæreste på Frederiksberg – første gang politiet søgte ham dér. Den 25. oktober 2023 blev han fremstillet i byretten og varetægtsfængslet. Byretten lagde til grund, at landsrettens kendelse af 11. september 2023 fortsat dannede grundlag.
Tiltalte kærede til landsretten, som den 7. november 2023 stadfæstede varetægtsfængslingen.
Byrettens dom af 19. februar 2024
Ved Københavns Byrets dom blev Tiltalte idømt 2 år og 3 måneders fængsel for de påsigtede forhold og udvist med indrejseforbud i 12 år.
Varetægtsfængsling efter retsplejeloven § 762, stk. 1 forudsætter, at der er begrundet mistanke om et strafbart forhold, og at visse yderligere betingelser er opfyldt.
Betingelserne er alternative, men skal vurderes konkret på afgørelsestidspunktet. Højesteret skulle tage stilling til, om de var opfyldt, da landsretten den 7. november 2023 stadfæstede fængslingen.
Tiltalte og anklagemyndigheden havde modstridende opfattelser af, om betingelserne for varetægtsfængsling var opfyldt.
Tiltalte gjorde gældende:
Anklagemyndigheden fastholdt:
Højesteret lagde til grund, at Tiltalte havde været på fri fod i knap 7 uger, fra han blev løsladt den 7. september 2023, indtil han blev genanholdt den 24. oktober 2023. Anholdelsen skete hos kæresten på den adresse, han havde oplyst under grundlovsforhøret. Retten vurderede herefter de to fængslingsgrunde:
Højesteret fandt, at der på tidspunktet for landsrettens kendelse den 7. november 2023 ikke var tilstrækkeligt grundlag for at varetægtsfængsle Tiltalte efter flugtrisiko-bestemmelsen. Retten udtalte:
Under hensyn til, at Tiltalte havde været på fri fod i knap 7 uger, da han blev anholdt igen, og at anholdelsen skete hos kæresten på den adresse, som han havde oplyst under grundlovsforhøret, finder Højesteret, at der ikke på tidspunktet for landsrettens kendelse den 7. november 2023 var tilstrækkelig grundlag for at varetægtsfængsle ham i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1.
Hvad angik påvirkningsrisikoen, bemærkede Højesteret tilsvarende den lange periode på fri fod. Retten fandt, at der ikke var bestemte grunde til at antage, at Tiltalte yderligere kunne vanskeliggøre forfølgningen. Ordlyden var:
Henset til, at Tiltalte som nævnt havde været på fri fod i knap 7 uger, finder Højesteret endvidere, at der på tidspunktet for landsrettens kendelse ikke var bestemte grunde til at antage, at han yderligere kunne vanskeliggøre forfølgningen i sagen ved at advare eller påvirke andre eller ødelægge beviser. Der var derfor heller ikke grundlag for at varetægtsfængsle ham i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, på dette tidspunkt.
Højesteret bestemte, at Tiltalte ikke burde have været varetægtsfængslet ved landsrettens kendelse af 7. november 2023.
Statskassen pålagdes at betale kæresagens omkostninger for landsret og Højesteret.
