Højesteret skærper straf til 9 års fængsel for serie af ydmygende voldtægter mod ansatte

Sagens baggrund og retsforløb

Tiltalte blev ved Retten i Glostrup (CL-7347/2021) fundet skyldig i omfattende seksuelle overgreb mod fire unge kvindelige ansatte, herunder voldtægt, andet seksuelt forhold end samleje og blufærdighedskrænkelse. Østre Landsret (S-3042-22) stadfæstede byrettens dom med en straf på 8 års fængsel, udvisning for bestandig, forbud mod ophold ved Hundige Strand samt tortgodtgørelser på henholdsvis 175.000 kr., 200.000 kr., 30.000 kr. og 7.000 kr. Anken til Højesteret angik alene spørgsmålet om, hvorvidt fem af voldtægtsforholdene (forhold 4, 5, 7, 13 og 20) med rette var henført under straffelovens § 216, stk. 3, samt strafudmålingen og renterne for tortgodtgørelserne.

Overgrebene på Hundige Strand

De fem forhold fandt sted på eller ved Hundige Strand, hvortil tiltalte i arbejdstiden transporterede de unge kvinder under påskud. Overgrebene blev begået under overværelse af fremmede mænd, der onanerede, hvilket gjorde situationen særligt ydmygende og nedværdigende for ofrene. De tre forurettede, Forurettede 1, 2 og 4, var unge udenlandske studerende, der var i et økonomisk afhængighedsforhold til tiltalte som deres arbejdsgiver.

Den begrænsede fysiske vold var kombineret med en særdeles krænkende offentlig eksponering, der for kvinderne var umulig at undslippe og tilkalde hjælp fra.

Påstande for Højesteret

Tiltaltes påstande

• Frifindelse for henførelsen af forhold 4, 5, 7, 13 og 20 under straffelovens § 216, stk. 3.
• Strafformildelse.

Anklagemyndighedens påstand

• Straffens skærpelse, under henvisning til at de fem forhold med rette er omfattet af den skærpede strafferamme.

De forurettedes påstande om tortgodtgørelse

• Forurettede 1: 250.000 kr. med rente efter erstatningsansvarsloven § 16.
• Forurettede 4: 300.000 kr. med rente efter erstatningsansvarsloven § 16.
• Forurettede 2: 50.000 kr. med rente efter erstatningsansvarsloven § 16.
• Forurettede 3: 20.000 kr. med rente efter erstatningsansvarsloven § 16.

Retsgrundlaget: Straffelovens § 216, stk. 3

Den nugældende bestemmelse i straffelovens § 216, stk. 1 og 3 fastsætter:

§ 216. For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der har samleje med en person, der ikke har samtykket heri. Det samme gælder den, der tilsniger sig samleje med en person, der foreksler gerningspersonen med en anden.

Stk. 3. Straffen efter stk. 1, 1. pkt., kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særligt farlig karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.

Den dagældende bestemmelse (før 2013) havde en tilsvarende opdeling, men med en formulering om tiltvingelse ved vold eller trussel. Stk. 3 blev indført i 1981 og har forarbejder, der understreger, at også en kombination af ellers almindelige skærpelsesmomenter kan give grundlag for at anvende den skærpede ramme.

Fra betænkning nr. 914/1980, s. 50:

Det er efter rådets opfattelse vanskeligt at angive med større nøjagtighed, under hvilke omstændigheder forholdet henhører under det skærpede strafmaksimum. … Sådanne omstændigheder vil imidlertid kunne foreligge på en sådan måde eller i en sådan kombination, at sagen som helhed får en så graverende karakter, at der er grundlag for at anvende den skærpede strafferamme.

Ved lovændringerne i 2002 og 2013 blev normal- og skærpelsesrammerne forhøjet, og i 2016 blev stk. 4 indsat med en præcisering af, at straffen skal afspejle den særlige krænkelse.

Parternes anbringender

Tiltaltes hovedsynspunkter

• Den anvendte vold i de fem forhold var yderst begrænset (alene et skub i forhold 5).
• Overgrebene var hverken begået i forening eller over en længere tidsmæssig udstrækning ifølge retspraksis’ krav til § 216, stk. 3.
• Landsrettens helhedsvurdering savner støtte i teori og praksis; de fem forhold er forskellige og bør vurderes separat.
• Da henførelsen under § 216, stk. 3 har været afgørende for strafudmålingen, bør straffen nedsættes. Under alle omstændigheder er 8 år for strengt.

Anklagemyndighedens anbringender

• Selvom der ikke er udøvet særligt farlig vold, foreligger en række skærpende omstændigheder i kombination.
• De forurettede var i et afhængighedsforhold som unge udenlandske ansatte.
• Overgrebene fandt sted på et øde sted under overværelse af fremmede mænd, der onanerede, hvilket gjorde overgrebene særligt krænkende og umulige at yde modstand mod.
• Tiltalte er desuden dømt for et stort antal andre overgreb mod de samme kvinder, og sagens samlede grovhed berettiger til en straf i intervallet 9-10 års fængsel.

Højesterets begrundelse: Anvendelse af § 216, stk. 3

Højesteret påpeger, at forarbejderne åbner for, at den skærpede strafferamme kan anvendes, når flere almindelige skærpelsesmomenter tilsammen gør sagen særligt grov. Det afgørende er ikke en enkeltstående, grov voldsudøvelse, men helhedsvurderingen.

Retten fremhæver:

• De fem forhold omfattede adskillige seksuelle overgreb mod tre unge forurettede, der alle var ansat i tiltaltes virksomheder.
• Tiltalte kørte dem uden deres samtykke og under påskud til en offentlig strand i arbejdstiden.
• Overgrebene skete under overværelse af fremmede mænd, der samtidig onanerede, hvilket var ydmygende og nedværdigende.

Uanset den begrænsede voldsudøvelse tiltræder Højesteret efter en helhedsvurdering, herunder at de seksuelle overgreb er begået på en for de forurettede meget ydmygende og nedværdigende måde, at der foreligger sådanne særligt skærpende omstændigheder, at forhold 4, 5, 7, 13 og 20 henføres til straffelovens § 216, stk. 3.

Landsrettens retsanvendelse stadfæstes således.

Strafudmåling

Højesteret finder, at straffen skal forhøjes til fængsel i 9 år. Ved udmålingen lægges der vægt på:

• De ydmygende omstændigheder beskrevet for de fem forhold.
• Tiltalte er endvidere fundet skyldig i at have tvunget Forurettede 1 til oralsex (forhold 11).
• Over en periode fra oktober til december 2019 voldtog han Forurettede 4 vaginalt mindst én gang ugentligt og analt mindst én gang (forhold 21).
• Ét tilfælde af voldtægt af Forurettede 4 i en swingerklub (forhold 22).
• Adskillige blufærdighedskrænkelser mod unge kvindelige ansatte, jf. straffelovens § 232.
• Vidnetrusler, jf. straffelovens § 123.
• Sagen omfatter mindst 19 tilfælde af voldtægt, andet seksuelt forhold eller forsøg herpå mod de tre forurettede.

De gældende udgangspunkter for straffastsættelse i voldtægtssager samt den samlede grovhed begrunder en skærpelse i forhold til landsrettens straf.

Tortgodtgørelse og renter

De forurettede havde nedlagt påstand om forhøjede tortbeløb, men Højesteret fandt ikke grundlag herfor. De af landsretten fastsatte beløb blev derfor stadfæstet:

Vedrørende renter henviser Højesteret til dommen i UfR 2016.3292, hvorefter krav om tortgodtgørelse forrentes efter erstatningsansvarsloven § 16 fra en måned efter, at kravet kunne kræves betalt. Byretten og forsvareren modtog kravene den 5. august 2022, og renten beregnes derfor fra den 5. september 2022.

Kravene forrentes fra det tidspunkt, hvor de kan kræves betalt efter § 16, stk. 1, jf. stk. 2. Tortgodtgørelsesbeløbene forrentes derfor fra en måned efter byretten og forsvarerens modtagelse af kravene den 5. august 2022, dvs. den 5. september 2022.

Højesterets afgørelse

Thi kendes for ret:

Landsrettens dom stadfæstes med de ændringer, at tiltalte straffes med fængsel i 9 år, og at tortgodtgørelsesbeløbene forrentes fra den 5. september 2022. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for Højesteret.