HøjesteretDomfældte, der var idømt 6 års fængsel i Frankrig for narkotikakriminalitet, anmodede om genoptagelse af en dansk fuldbyrdelsesdom for at få indført korrekte oplysninger om afsonede dage og fransk strafnedsættelseskredit. Højesteret stadfæstede landsrettens afvisning med den begrundelse, at spørgsmål om fradrag for afsonet tid og kredit henhører under Kriminalforsorgens kompetence, og at de nye oplysninger ikke ændrede grundlaget for den oprindelige dom.
Sagen for Højesteret angik en kæremålssag mellem Anklagemyndigheden og Domfældte (med beskikket advokat Erbil G. E. Kaya).
Domfældte blev den 3. juli 2019 af Appeldomstolen i Montpellier idømt fængsel i 6 år for indsmugling af cannabis.
Den 19. februar 2020 fremsendte de franske myndigheder en attest med anmodning om overførsel af Domfældte til Danmark med henblik på fuldbyrdelse af straffen. Attesten indeholdt følgende oplysninger:
Oplysninger vedrørende dommen, der pålægger sanktionen: ... 2. Oplysninger vedrørende sanktionens varighed: 2.1. Sanktionens samlede varighed (i dage): 2160 dage 2.2. Den frihedsberøvelsesperiode, som allerede er afsønet i forbindelse med den sanktion ... fra og med den 1. marts 2019 til og med den 19. februar 2020 (dvs. i dage: 349 dage). - heraf forudgående varetægtsfængsling fra den 1. marts til den 4. marts 2019 (dvs. i dage: 4 dage) ... 2.3. Antal dage, der skal fratrækkes den samlede varighed af sanktionen af andre grunde ...: - Strafnedsættelseskredit (CRP – crédit de réduction de peine): 390 dage i strafmedsættelser
De franske myndigheder bemærkede, at strafnedsættelseskreditten (CRP) kan inddrages delvist eller helt af straffuldbyrdelsesdommeren, mens yderligere strafnedsættelser (RSP) er endelige. Det blev også oplyst, at spørgsmålet om CRP’ens betydning overlades til fuldbyrdelsesstatens myndigheders skøn.
Samlet konkluderede de franske myndigheder, at Domfældte pr. 19. februar 2020 havde afsonet 349 dage og manglede at afsone 1421 dage, når strafnedsættelseskreditten på 390 dage var fratrukket.
Rigsadvokaten anmodede Østjyllands Politi om at indbringe sagen for retten. Retten i Aarhus afsagde den 30. marts 2020 dom, hvorefter den franske fængselsstraf kunne fuldbyrdes i Danmark. Af dommen fremgik:
Anklagemyndigheden har oplyst, at Domfældte den 3. juli 2019 af appelretten i Montpellier blev straffet med ubetinget fængsel i 6 år ... Han har pr. 19. [februar, berigtiget] 2020 afsønet 349 dage i Frankrig, og mangler ifølge de franske myndigheder at afsøne 1421 dage.
Efter dommen anmodede Rigsadvokaten den 23. juli 2020 de franske myndigheder om yderligere oplysninger. Ved mail af 29. juli 2020 oplyste de franske myndigheder, at Domfældte reelt havde været frihedsberøvet i 487 dage – fra den 1. marts 2019 til den 30. juni 2020, hvor han blev overgivet til de danske myndigheder. De oplyste endvidere, at Domfældte havde opnået i alt 18 måneders strafnedsættelseskredit: 13 måneder CRP samt yderligere kreditter på henholdsvis 90 og 60 dage (samlet 5 måneder).
Disse oplysninger var således mere omfattende end de 349 dage og 390 dages CRP, der fremgik af fuldbyrdelsesdommen.
Rigsadvokaten videresendte de nye oplysninger til Kriminalforsorgen. Nørre Snede Fængsel beregnede herefter straffetiden med godskrivning af den samlede franske kredit på 18 måneder. Direktoratet for Kriminalforsorgen omgjorde imidlertid denne beregning og fastsatte en senere udståelsesdato med den begrundelse, at kun oplysningerne i fuldbyrdelsesdommen af 30. marts 2020 kunne lægges til grund. Direktoratets afgørelse blev indbragt for domstolene, og Vestre Landsret ophævede den ved kendelse af 1. september 2021. Landsretten tiltrådte, at Kriminalforsorgen var forpligtet til at inddrage den franske strafnedsættelseskredit. Denne sag er indbragt for Højesteret og udsat i afventning af nærværende kæremålssag.
Den 11. oktober 2021 anmodede advokat Erbil Kaya Retten i Aarhus om at berigtige dommen af 30. marts 2020, således at det fremgik, at Domfældte havde afsonet 487 dage i Frankrig, og at han var tilkendt 18 måneders strafnedsættelseskredit. Subsidiært begærede han genoptagelse efter EU-fuldbyrdelseslovens § 54 b.
Retten i Aarhus afslog anmodningen den 1. juni 2023 med følgende begrundelse:
I dommen af 30. marts 2020 er der alene truffet afgørelse om, at straffen kan fuldbyrdes i Danmark. Der findes ikke at være fremkommet oplysninger om, at selve grundlaget for den dom, der er afsagt af de franske myndigheder, er ændret, idet spørgsmålet alene angår forhold om afsoning. Der er derfor i medfør af § 54 b ... ikke grundlag for genoptagelse ... Efter samme lovs § 58, stk. 2, må det endvidere lægges til grund, at spørgsmål om afkortning i afsoning træffes af Kriminalforsorgen.
Vestre Landsret stadfæstede byrettens afgørelse den 13. juli 2023 og udtalte:
Den franske anklagemyndighed har ... oplyst, at Domfældte har været frihedsberøvet i 487 dage ... og at han har fået tildelt i alt 18 måneders »strafnedsættelseskredit«. ... Anmodningen om genoptagelse med henblik på berigtigelse angår ikke afkortning af den idømte straf begrundet i forhold omfattet af straffelovens § 86, stk. 5, eller § 29 b, stk. 2 og 3, i lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union. Der foreligger herefter ikke ændrede forhold for dommen ... der kan begrunde en genoptagelse i medfør af § 54 b ...
Domfældte kærede herefter landsrettens kendelse til Højesteret.
Domfældte nedlagde påstand om, at Retten i Aarhus’ dom af 30. marts 2020 skulle genoptages med henblik på berigtigelse, således at det fremgik, at han havde afsonet 487 dage i Frankrig, og at strafnedsættelseskreditten udgjorde 18 måneder.
Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse.
Lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union (lovbekendtgørelse nr. 213 af 22. februar 2013) indeholder følgende relevante bestemmelser:
Afgørelser om fuldbyrdelse af en fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning træffes ved dom.
Sagen kan genoptages med henblik på ændring eller ophævelse af den efter § 54, stk. 2, afsagte dom, hvis grundlaget for dommen er ændret. Anmodning herom fremsættes over for den ret, som har afsagt dom i sagen.
Når der er truffet endelig afgørelse om fuldbyrdelse af en afgørelse om fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning, jf. § 29 b, overføres den domfældte her til landet efter aftale med udstedelsesstaten inden 30 dage efter afgørelsen, medmindre dette af uforudsete årsager ikke er muligt. Fuldbyrdelsen sker, i det omfang andet ikke følger af nærværende lov, i overensstemmelse med dansk rets regler om fuldbyrdelse af fængselsstraf og andre retsfølger af frihedsberøvende karakter. Dansk rets regler om benådning finder tilsvarende anvendelse på afgørelser, som fuldbyrdes efter nærværende lov.
I forarbejderne (lovforslag nr. L 79, FT 2007-08, tillæg A, s. 3060) anføres bl.a., at bestemmelsen i § 54 b skal anvendes, hvis den idømte sanktion ændres eller ophæves i udstedelsesstaten, eller hvis udstedelsesstaten trækker anmodningen tilbage. Endvidere fremgår det, at fuldbyrdelse her i landet skal ske efter straffuldbyrdelseslovens almindelige regler, herunder at der ved prøveløsladelse skal tages hensyn til oplysninger om afsoning i udstedelsesstaten.
EU-lovgivningen, som EU-fuldbyrdelsesloven implementerer, er Rådets rammeafgørelse af 27. november 2008 (2008/909). Artikel 17, stk. 1 og 2 bestemmer:
- Fuldbyrdelsesstatens lovgivning finder anvendelse på fuldbyrdelsen af en sanktion. Det tilkommer fuldbyrdelsesstatens myndigheder at træffe afgørelse om fuldbyrdelsesprocedurerne og fastlægge alle foranstaltninger i forbindelse hermed, herunder grundene til tidlig løsladelse eller prøveløsladelse, jf. dog stk. 2 og 3.
- Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten fratrækker hele den del af frihedsberøvelsen, som allerede er afsonet i forbindelse med den sanktion, for hvilken dommen er afsagt, i den samlede varighed af den frihedsberøvelse, der skal afsones.
Stk. 4 giver mulighed for, at medlemsstaterne kan tage hensyn til udstedelsesstatens regler om tidlig løsladelse.
Straffelovens § 86, stk. 1 og 5 bestemmer:
§ 86. Har den dømte været anholdt, varetægtsfængslet eller indlagt til mentalundersøgelse, afkortes et antal dage svarende til det antal påbegyndte døgn, frihedsberøvelsen eller indlæggelsen har været, i den idømte fængselsstraf. ... Dommen skal indeholde oplysning om varigheden af frihedsberøvelser, indlæggelser og isolation, der medfører afkortning. ... Stk. 5. Har den dømte været anholdt, varetægtsfængslet eller indlagt til mentalundersøgelse i udlandet, bestemmer retten, i hvilket omfang der skal ske afkortning i den idømte straf.
Højesteret indledte med at konstatere, at der ikke var tvist om selve den franske doms gyldighed eller om, at fuldbyrdelsesdommen alene fastslog, at straffen kunne afsones i Danmark. De nye oplysninger om afsonet tid og strafnedsættelseskredit vedrørte ikke grundlaget for denne dom.
Højesteret udtalte:
Det hører således under kriminalforsorgens kompetence at sørge for, at der under afsoningen her i landet af den franske dom på 6 års fængsel sker fradrag af hele den tid, der er afsonet inden overførslen til Danmark. Højesteret finder, at det i den forbindelse tillige hører under kriminalforsorgens kompetence at tage stilling til, i hvilket omfang straffen skal reduceres under hensyn til den franske strafnedssættelseskredit på i alt 18 måneder. Det anførte gælder, uanset at byrettens fuldbyrdelsesdom ikke indeholder oplysninger om den fulde afsoningstid i Frankrig og om den samlede strafnedssættelseskredit.
Efter en samlet vurdering fandt retten, at oplysningerne ikke ændrede grundlaget for fuldbyrdelsesdommen, og at betingelserne for genoptagelse efter EU-fuldbyrdelseslovens § 54 b dermed ikke var opfyldt. Kæremålet blev derfor ikke taget til følge.
Thi bestemmes:
Landsrettens kendelse stadfæstes.
