HøjesteretAnklagemyndigheden rejste tiltale mod en blogger for overtrædelse af straffelovens § 264 d efter offentliggørelse af et billede af en dræbt kvinde med overskåret hals i forbindelse med en artikel om et terrorangreb i Nice. Byretten frifandt, men Vestre Landsret domfældte og idømte 3 måneders betinget fængsel. Højesteret ophævede landsrettens dom og stadfæstede byrettens frifindelse, fordi hensynet til ytringsfriheden efter artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention vejede tungere end hensynet til privatlivets fred efter artikel 8. Bloggerens virksomhed kunne efter omstændighederne sidestilles med pressens rolle som offentlighedens vagthund.
Den 30. oktober 2020 offentliggjorde Tiltalte på sin blog Blog en artikel med overskriften ”Overskrift” om et terrorangreb dagen forinden i Notre-Dame-kirken i Nice, Frankrig. Artiklen indeholdt både en tekst og et billede af en 47-årig kvinde med overskåret hals.
Artiklens overliggende tekst lød blandt andet:
Reaktionerne efter halshugningen af 47-årig Person har vakt vrede i den muslimske verden, og hvor Præsident 1 kalder midtsøgende Præsident 2 for ”psykisk syg”, så går Premierminister lige en tand længere:
”Muslims have a right to be angry and to kill millions of French people for the massacres of the past”. Tyrkiet og Malaysia fremhæves normalt, som to af de mest moderate islamiske lande.
Sidstnævnte kommentar faldt efter formiddagens terrorangreb i Katedralen i Nice, der kostede tre personer livet, herunder en Udeladt pga. personfølsomme oplysninger. Senere fulgte en række mindre episoder rundt omkring i Frankrig, blandt andet i Lyon, Avignon og Paris. Torsdag var i øvrigt ikke en tilfældig dag, men mawild al-nabi, ”profeten” Muhammeds fødselsdag. Det svarer til at kristne fejrer juleaften med mord på tilfældige ikke-kristne.
Under billedet var tilføjet: ”Billedtekst”.
Kvinden var dræbt ved overskæring af halsen. På billedet dækkede hendes venstre arm den øverste del af ansigtet, så hun ikke umiddelbart var genkendelig for en bredere offentlighed, men kunne identificeres af sine nærmeste ved kombinationen af billede og den ledsagende tekst. Bloggen var dansksproget og lå på et dansk domæne.
Anklagemyndigheden rejste tiltale for overtrædelse af straffelovens § 264 d, stk. 2, jf. stk. 1 – uberettiget videregivelse af billeder vedrørende en andens private forhold under særligt skærpende omstændigheder. Påtale blev rejst af almene hensyn efter retsplejelovens § 727, stk. 2.
Efter § 264 d, stk. 1, straffes den, som überettigt videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.
Det følger af forarbejderne, at beskyttelsen angår identificerbare enkeltpersoner. Identifikation kan ske ud fra selve meddelelsen eller billedet, tilhørende tekst eller andre omstændigheder.
§ 264 d skal fortolkes i overensstemmelse med artikel 8 (privatliv) og artikel 10 (ytringsfrihed) i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Offentliggørelse er kun "überettigt", hvis krænkelsen af privatlivet overstiger hensynet til ytringsfriheden.
Højesteret fremhævede praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol:
Højesteret vurderede, om videregivelsen af billedet var überettigt, ud fra en konkret afvejning af hensynene til henholdsvis ytringsfrihed og privatliv.
Artiklen omhandlede islamistisk terrorisme – et emne af væsentlig samfundsmæssig interesse. Billedet blev brugt til at illustrere den bestialske måde, som drabet var begået på, og havde en dokumentarisk værdi. Bloggens indhold og funktion kunne i denne sag sidestilles med de traditionelle mediers rolle som offentlighedens kontrol- og informationsorgan. Artiklen skulle derfor bedømmes efter samme målestok som den, der gælder for den traditionelle presse.
Over for ytringsfriheden stod hensynet til den dræbte kvindes eftermæle og til eventuelle efterladte. Højesteret lagde vægt på, at kvindens ansigt delvist var dækket på billedet, så hun ikke umiddelbart var genkendelig for en bredere offentlighed. Der var ikke omstændigheder ved billedet, som var egnede til at belaste hendes eftermæle. Afvejningen angik derfor primært hensynet til de efterladte.
Under disse omstændigheder fandt Højesteret, at hensynet til ytringsfriheden vejede tungere end hensynet til privatlivet. Offentliggørelsen var derfor ikke überettigt i straffelovens forstand.
Under de anførte omstændigheder finder Højesteret, at hensynet til ytringsfriheden vejer tungere end hensynet til privatlivet. Videregivelsen af billedet kan herefter ikke anses for überettigt.
Højesteret ophævede landsrettens dom og stadfæstede byrettens frifindelse. Tiltalte skulle derfor hverken straffes eller betale sagsomkostninger.
