HøjesteretHøjesteret idømte Tiltalte 3 5 års fængsel og udvisning med indrejseforbud for bestandig for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1 og . Sagen angik primært, om udvisning af en 23-årig somalisk statsborger, opvokset i Danmark, men dømt for alvorlig organiseret narkotikakriminalitet, ville stride mod . Højesteret fandt, at meget tungtvejende grunde talte for udvisning, og at indgrebet ikke var uproportionalt.
Tiltalte 3, somalisk statsborger født i Danmark, blev fundet skyldig i følgende forhold:
Sagen blev først pådømt af Retten i Aarhus den 24. november 2022 (sag 72-7402/2022) og efterfølgende af Vestre Landsrets 11. afdeling den 21. april 2023 (sag S-2557-22). Begge instanser fandt T3 skyldig og idømte fængselsstraf samt udvisning, men med forskellig udmåling. T3 ankede landsrettens dom til Højesteret med påstand om formildelse og frifindelse for udvisning, mens anklagemyndigheden påstod skærpelse af straffen og udvisning med indrejseforbud for bestandig.
Tiltalte 3 påstod:
Anklagemyndigheden påstod:
Højesteret behandlede først strafudmålingen og dernæst spørgsmålet om udvisning. Dommen er afsagt i medfør af straffelovens § 89 som tillægsstraf.
Højesteret fandt, at straffen burde forhøjes til fængsel i 5 år. Retten lagde vægt på, at T3 havde en betydelig rolle i et professionelt organiseret narkotikanetværk, og at han flygtede under varetægtsfængslingen. Straffen fastsattes som tillægsstraf til tidligere domme af 8. november 2022 (Retten i Odense) og 17. marts 2022 (Retten i Viborg).
Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 1-4, at udvisning skal ske, medmindre det med sikkerhed vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Højesteret redegjorde for proportionalitetsvurderingen efter Menneskerettighedsdomstolens praksis, navnlig dommen i Maslov mod Østrig (1638/03), hvoraf følgende kriterier fremgår:
Ved udvisning af en ung person, der endnu ikke har stiftet egen familie, skal der lægges vægt på karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet, varigheden af opholdet i værtslandet, tiden efter kriminaliteten og udlændingens adfærd i denne periode samt fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd til værtslandet og modtagerlandet, jf. præmis 71. Derudover skal der tages hensyn til den pågældendes alder på gerningstidspunktet, jf. præmis 72. For fastboende udlændinge, der er født i landet eller indrejst som barn og har tilbragt det meste af deres barndom og ungdom der, kræves meget tungtvejende grunde for udvisning, jf. præmis 75.
Det følger endvidere af praksis, at indrejseforbuddets varighed og eventuel advarsel om udvisning indgår i vurderingen, jf. f.eks. Al-Masudi mod Danmark (35740/21), Goma mod Danmark (18646/22), (44810/20) og (31434/21).
Højesteret stadfæstede landsrettens dom med den ændring, at Tiltalte 3 straffes med fængsel i 5 år og udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Tiltalte 3 skal betale sagens omkostninger for Højesteret.
Retten lagde til grund, at T3, 23 år, var født og opvokset i Danmark og aldrig havde været i Somalia. Han havde mor, to søskende og en kæreste i Danmark, men ingen børn eller ægtefælle. Hans tilknytning til arbejdsmarkedet var begrænset; siden 2019 havde han kun modtaget offentlig forsørgelse. Hvad angår Somalia talte og forstod T3 i et vist omfang somali og arabisk, og gennem sine forældres opdragelse og koranskole havde han et vist kendskab til somalisk skik og kultur. Højesteret konkluderede, at T3’s tilknytning til Danmark var langt stærkere end til Somalia, men at han ikke ville være helt uden forudsætninger for at etablere en tilværelse i Somalia.
T3 var dømt for at have videresolgt mindst 1 kg kokain som del af et professionelt netværk, hvor han havde en betydelig, overordnet rolle. Han var tidligere straffet flere gange for overtrædelse af straffeloven (bl.a. røveri, tyveri) og lovgivningen om euforiserende stoffer, både før og efter det fyldte 18. år. I 2018, som 17-årig, blev han betinget udvist og dermed advaret om, at fortsat kriminalitet kunne føre til udvisning. Højesteret fandt, at T3 udgjorde en alvorlig trussel mod den offentlige ro og orden, og at der var en betydelig risiko for, at han også fremover ville begå alvorlig kriminalitet i Danmark, hvis han ikke blev udvist.
Højesteret anerkendte T3’s stærke tilknytning til Danmark og svage tilknytning til Somalia, men fandt at meget tungtvejende grunde talte for udvisning. Hensynet til kriminalitetens alvor, gentagelsesrisikoen og den tidligere advarsel vejede tungere. Retten udtalte:
Højesteret finder, at der er en betydelig risiko for, at Tiltalte 3 også fremover vil begå alvorlig kriminalitet i Danmark, hvis han ikke udvises. Under hensyn hertil og til karakteren og alvoren af den nu begåede kriminalitet finder Højesteret, at meget tungtvejende grunde taler for at udvise Tiltalte 3. Heroverfor har styrken af hans tilknytning til Danmark og hans begrænsede tilknytning til Somalia ikke en sådan vægt, at udvisning i sig selv vil være et uproportionalt indgreb i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8. Tiltalte 3 skal derfor udvises.
Efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, jf. stk. 1 og stk. 5, nr. 1, fører en dom på 5 års fængsel til indrejseforbud for bestandig, medmindre det med sikkerhed vil stride mod EMRK artikel 8. Højesteret fandt, at dette ikke var tilfældet. Der blev lagt særlig vægt på den lange fængselsstraf for alvorlig narkotikakriminalitet i et organiseret netværk, den tidligere betingede udvisning og advarslen, samt at T3 ikke var helt uden forudsætninger for at klare sig i Somalia. Konklusionen var:
Højesteret finder efter en samlet vurdering, at udvisning med indrejseforbud for bestandig ikke vil være et uproportionalt indgreb i strid med artikel 8 i Menneskerettighedskonventionen.
