HøjesteretHøjesteret skulle tage stilling til, om det var lovligt at opretholde varetægtsfængsling af en udvist bangladeshisk statsborger, der søgte asyl i Danmark efter at være blevet straffet for dokumentfalsk ved indrejse med et falsk algerisk pas. Landsretten havde den 19. april 2023 vurderet, at fængslingen var proportional, idet asylsagens behandling ikke trak unødigt ud, og at der var reel udsigt til udsendelse. Højesteret stadfæstede kendelsen med henvisning til, at asylsagen var fremmet med fornøden omhu, at tiltalte ikke var konventionsflygtning, og at der derfor hverken var hindringer efter hjemrejselovens § 14, stk. 2, eller Flygtningekonventionens artikel 31.
Tiltalte, en bangladeshisk statsborger, ankom den 7. oktober 2022 til Københavns Lufthavn med fly fra Grækenland og foreviste ved indrejsekontrollen et falsk algerisk pas. Han blev anholdt og sigtet for dokumentfalsk. Under grundlovsforhør den 8. oktober 2022 oplyste han, at han ønskede at søge asyl i Danmark. En søgning i EU-fingeraftryksregisteret viste, at han den 7. april 2022 havde indgivet en asylansøgning i Grækenland.
Ved Københavns Byret blev han den 8. november 2022 idømt 40 dages fængsel for overtrædelse af Straffelovens § 171, jf. § 172, stk. 1, og samtidig udvist af Danmark med et indrejseforbud på 6 år. Byretten bestemte, at han skulle forblive varetægtsfængslet i 14 dage i medfør af Hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr. 1.
På grund af asylansøgningen kunne udsendelsen ikke straks effektueres. Hjemrejsestyrelsen anmodede den 14. november 2022 de græske myndigheder om at overtage tiltalte, men fik oplyst, at hans græske asylsag verserede. Udlændingestyrelsen afholdt den 24. november 2022 en asylsamtale. Det viste sig efterfølgende, at de græske myndigheder allerede den 28. juni 2022 havde givet ham afslag på asyl. Udlændingestyrelsen indhentede de græske dokumenter og iværksatte oversættelse; den 28. februar 2023 forelå de oversatte akter. Tiltalte blev på ny indkaldt til samtale den 27. marts 2023.
Den 12. april 2023 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på asyl. Tiltalte påklagede straks afgørelsen til Flygtningenævnet, som den 17. maj 2023 stadfæstede afslaget. Hjemrejsestyrelsen fremskaffede herefter rejsedokument, og tiltalte blev udsendt til Bangladesh den 22. september 2023.
Efter dommen den 8. november 2022 blev fængslingen forlænget i medfør af Hjemrejselovens § 14, stk. 2. Ved kendelse af 22. november 2022 forlængede Københavns Byret fængslingen med 27 dage. Herefter fulgte en række forlængelser:
Tiltalte kærede kendelsen af 4. april 2023 til landsretten med påstand om løsladelse. Østre Landsret stadfæstede den 19. april 2023 byrettens kendelse. Landsretten udtalte, at efter forarbejderne til hjemrejselovens § 14, stk. 2 måtte varetægtsfængsling kun opretholdes, hvis asylbehandlingen ikke trak unødigt ud. Retten fandt, at dette ikke var tilfældet, og at proportionalitetsprincippet var overholdt.
Tiltalte kærede landsrettens kendelse til Højesteret.
Tiltalte gjorde gældende:
Anklagemyndigheden anførte:
Højesteret indledte med at fastslå sagens kerne: om betingelserne for varetægtsfængsling efter hjemrejselovens § 14, stk. 2 var opfyldt den 19. april 2023.
Efter hjemrejselovens § 14, stk. 2 kan en udlænding, der har søgt asyl (udlændingelovens § 7) og er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24, varetægtsfængsles for at sikre udsendelse. Stk. 3 bestemmer, at retsplejelovens almindelige regler om varetægtsfængsling finder anvendelse, men at der altid fastsættes en frist.
Forarbejderne fremhæver, at varetægtsfængsling ikke kan ske, hvis det er overvejende sandsynligt, at den pågældende vil få asyl. Endvidere kræves en konkret og individuel vurdering. Der er ingen øvre grænse for fængslingens varighed, men ved fristfastsættelsen skal der lægges vægt på bl.a. fængslingens hidtidige længde, straffens længde, udlændingens eventuelt manglende medvirken, myndighedernes omhu, og om der er reel udsigt til udsendelse.
På tidspunktet for landsrettens kendelse var tiltalte endeligt dømt og udvist, og der forelå intet, der tydede på, at han som bangladesher ville blive meddelt asyl. Myndighederne havde – gennem indhentning af græske akter, oversættelse og asylsamtaler – fremmet sagen med fornøden omhu. Den 12. april 2023 havde Udlændingestyrelsen meddelt afslag, og der var reel udsigt til udsendelse, hvis Flygtningenævnet stadfæstede afslaget.
Højesteret tilføjede, at Flygtningenævnet den 17. maj 2023 havde stadfæstet afslaget. Tiltalte var derfor ikke konventionsflygtning og nød ikke beskyttelse efter Flygtningekonventionens artikel 31 mod strafforfølgning for ulovlig indrejse, jf. Højesterets dom af 3. februar 2012 (UfR 2012.1670).
På denne baggrund tiltrådte Højesteret, at betingelserne for fortsat varetægtsfængsling var opfyldt, jf. hjemrejselovens § 14, stk. 2, jf. stk. 3.
Landsrettens kendelse blev stadfæstet, og statskassen pålagdes at betale sagens kæreomkostninger for Højesteret.
