HøjesteretHøjesteret har stadfæstet Københavns Byrets kendelse om, at en straffesag vedrørende spirituskørsel og kørsel uden førerret skal behandles uden medvirken af domsmænd, selvom anklagemyndigheden har nedlagt påstand om udvisning af tiltalte. Afgørelsen afklarer en divergerende landsretspraksis og fastslår, at de specifikke undtagelsesbestemmelser i færdselsloven har forrang for den generelle regel om domsmænds medvirken i sager af særlig indgribende betydning.
Tiltalte blev ved anklageskrift af 30. september 2021 og tillægsanklageskrift af 13. juli 2022 tiltalt i syv forhold. Tre forhold medfører isoleret set alene bødestraf. De øvrige vedrører overtrædelse af:
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængselsstraf, ubetinget frakendelse af førerretten samt udvisning i medfør af Udlændingeloven § 24, nr. 2. Anklagemyndigheden tilkendegav fra sagens start, at der ikke skulle medvirke domsmænd under behandlingen.
Tiltalte er EU-borger og registreret med dansk bopælsadresse i CPR siden november 2020.
Sagen var berammet til hovedforhandling den 8. juni 2023. Tiltalte udeblev, men hendes beskikkede forsvarer, advokat Jacob Kiil, begærede under retsmødet, at sagen skulle behandles under medvirken af domsmænd med henvisning til, at sagen havde særlig indgribende betydning for hende. Anklagemyndigheden protesterede.
| Instans | Dato | Afgørelse | Begrundelse i korte træk |
|---|---|---|---|
| Københavns Byret | 8. juni 2023 | Sagen behandles uden domsmænd | Henvist til færdselslovens § 119, stk. 3, nr. 2 og 4. Undtagelsen gælder uanset andre tiltalepunkter, der kun straffes med bøde. |
| Østre Landsret | 29. juni 2023 | Sagen behandles med domsmænd | Påstanden om udvisning gør sagen af særlig indgribende betydning. Ressourcehensynene bag undtagelsen forelå ikke i en sag med udvisningsspørgsmål. |
Anklagemyndigheden oplyste, at straffesagen var sat i bero i afventning af Højesterets afgørelse.
Spørgsmålet om kæreadgang og domsmænds medvirken reguleres primært af følgende bestemmelser:
Retsplejeloven § 691, stk. 2: »Stk. 2. Afgørelser, hvorved en anmodning om behandling af en straffesag under medvirken af domsmænd, nævninger eller sagkyndige afslås, kan kæres.«
Retsplejeloven § 968, stk. 4: »Stk. 4. Kendelser og andre beslutninger, der afsiges under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, kan dog, medmindre andet er bestemt i loven, kun kæres, hvis kendelsen eller beslutningen [...] er rettet mod nogen, som ikke er part i sagen.«
Færdselsloven § 119, stk. 2 og 3: »Stk. 2. Domsmænd medvirker, jf. dog stk. 3, i sager, [... 3) som i øvrigt skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig offentlig interesse.] Stk. 3. Domsmænd medvirker uanset reglerne i stk. 2 ikke i sager, der [... 2) vedrører overtrædelse af § 53, [... 4) vedrører overtrædelse af § 56, stk. 1 [...«
Forarbejderne til lov nr. 524 af 2007 og lov nr. 716 af 2010 understreger, at stk. 3 er en undtagelse til stk. 2. Hvis stk. 3 finder anvendelse, fraviges stk. 2. Begrundelsen for undtagelsen er ressourcemæssige hensyn og at sagerne typisk har ukompliceret bevisførelse og faste udmålingsretlinjer.
Sagen rejser to centrale problemstillinger:
Højesteret behandlede spørgsmålene i to trin:
Påkendelse af kæremålet Rettens flertal fastslog, at Retsplejeloven § 691, stk. 2 ikke i sig selv afskærer kære af afgørelser, hvor der bestemmes, at domsmænd skal medvirke. Eftersom den påkærede kendelse ikke faldt inden for de undtagelser, der er nævnt i Retsplejeloven § 968, stk. 4, afhængt påkendelsen af, om sagen rejste spørgsmål af fundamental eller vidtrækkende principiel betydning. Højesteret fandt, at spørgsmålet om domsmænds medvirken i denne kontekst havde fundamental betydning for sagens videre behandling og var af vidtrækkende principiel betydning. Kæremålet blev derfor taget under påkendelse.
Medvirken af domsmænd Tre dommere (Jens Peter Christensen, Hanne Schmidt og Lars Hjortnæs) udtalte:
»Det følger imidlertid af færdselslovens klare ordlyd og forarbejder, at domsmænd ikke medvirker i disse sager, og vi finder, at det må være lovgivningsmagtens opgave at tage stilling til, om og i givet fald i hvilket omfang der kan være grund til at begrænse undtagelserne i § 119, stk. 3.«
Flertallet lagde vægt på, at ordlyden af Færdselsloven § 119, stk. 3, nr. 2 og 4 er klar og specifik. Forarbejderne bekræfter, at disse litra fungerer som undtagelser, der fraviger den generelle regel i stk. 2, uanset om der ellers ville være tale om højere straf end bøde eller ubetinget førerretsfrakendelse. Selvom behovet for domsmænds medvirken kan forekomme anderledes, når der også er spørgsmål om udvisning, kan domstolene ikke udvide eller begrænse undtagelserne udover den klare lovgivning. Det tilkommer alene lovgivningsmagten at foretage en ændring.
To dommere (Jan Schans Christensen og Mohammad Ahsan) var af den opfattelse, at der skulle medvirke domsmænd, og tiltrådte landsrettens begrundelse om, at udvisningsspørgsmålet falder uden for de ressourcemæssige og bevismæssige hensyn, der ligger til grund for undtagelsesbestemmelsen.
Afgørelsen traf efter stemmeflertallet.
Højesteret stadfæster Københavns Byrets kendelse af 8. juni 2023.
Straffesagen mod tiltalte skal behandles uden medvirken af domsmænd.
