HøjesteretSagen vedrører straffastsættelsen for en mor, der i september 2022 under påvirkning af narkotika og lattergas forårsagede en frontalkollision, som efterlod hendes 3-årige datter permanent tetraplegisk og respiratorafhængig. Spørgsmålet for Højesteret var, om den skærpede straf — fængsel i 1 år og 9 måneder — undtagelsesvist skulle gøres betinget henset til moderens uundværlige rolle som primær omsorgsperson for den svært plejekrævende datter. Højesteret ændrede landsrettens ubetingede dom til en betinget dom.
Tiltalte kørte i september 2022 personbil efter at have indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer (THC, Oxazepam og Tramadol). Under kørslen indtog hun endvidere lattergas i et omfang, der kortvarigt fik hende til at besvime, hvorefter bilen fortsatte over i modsatte rabat og kørte frontalt ind i et træ.
Hendes 3-årige datter (Forurettede 2) sad på bagsædet uden korrekt fastspændt sikkerhedssele. Datteren pådrog sig ved påkørslen:
Tiltalte var herudover fundet skyldig i:
Instansbehandlingen:
| Instans | Afgørelse | Begrundelse |
|---|---|---|
| Retten i Næstved (feb. 2024) | Betinget fængsel 1 år og 8 måneder | Forurettede 2's afhængighed af Tiltaltes tilstedeværelse var afgørende |
| Østre Landsret (juni 2025) | Ubetinget fængsel 1 år og 9 måneder | Forurettede 2's forhold kunne ikke begrunde undtagelsesvis betinget straf |
| Højesteret (april 2026) | Betinget fængsel 1 år og 9 måneder | Ganske særlige omstændigheder begrundede undtagelsesvis betinget dom |
Anklagemyndigheden indhentede til brug for Højesteret en række politirapporter med udtalelser fra behandlere og plejepersonale på Rigshospitalet, kommunens Familie- og Ungeindsats samt hjemmesygeplejen.
Overlæge ved Afdelingen for Børn og Unge konkluderede:
"Det vurderes, at det kun er mor, som har overblik over denne yderst komplekse patient. Mor reagerer relevant og prompte på selv små afvigelser [...] Det vurderes, at der vil være stor risiko for mistrivsel, øget sygelighed og psykisk regression, hvis Forurettede 2 ikke er sammen med sin mor."
Forurettede 2 har siden ulykken gennemgået:
Flere respiratoriske hjælpere og sygeplejersker beskrev enslydende:
Kommunens Familie- og Ungeindsats konkluderede i statusudtalelse af februar 2026, at Forurettede 2's tilknytning til Tiltalte fremstår som "en stabil og central faktor i hendes hverdag, der er af stor betydning for hendes daglige trivsel", og at Tiltalte varetager "den daglige omsorg og har det overordnede ansvar for pleje, struktur, koordinering og kontakt til sundheds- og behandlingsmæssige instanser."
Kommunen traf den 4. marts 2026 afgørelse om at iværksætte børnefaglig undersøgelse eller forældrekompetenceundersøgelse.
Sagen rejste spørgsmål om samspillet mellem tre centrale strafferetlige regelsæt:
Straffeloven § 249 om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse fik ved lov nr. 2019 af 27. februar 2021 et nyt 2. punktum, der opstiller særligt skærpende omstændigheder ved spirituskørsel, overtrædelse af færdselsloven § 54 eller særligt hensynsløs kørsel. Af forarbejderne fremgår, at strafniveauet herved fordobles:
Efter straffeloven § 56, stk. 1 kan retten gøre en fængselsstraf betinget, hvis retten finder det "upåkrævet", at straffen fuldbyrdes. Af forarbejderne (L 50, 2014-15) og Straffelovrådets betænkning nr. 1545/2014 fremgår:
Straffeloven § 82, nr. 12 — lovfæstet ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 — bestemmer, at det i almindelighed skal indgå som formildende omstændighed, at gerningsmanden på grund af den strafbare handling påføres andre følger, der kan sidestilles med straf. Bestemmelsen bygger på en retspraksis, der også har omfattet tilfælde, hvor en nærstående er kommet alvorligt til skade ved gerningsmandens handling.
Tiltalte påstod byrettens dom stadfæstet (betinget fængsel i 1 år og 8 måneder), subsidiært delvist betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste.
Til støtte herfor anførtes navnlig:
Anklagemyndigheden påstod skærpelse til mindst 2 års ubetinget fængsel.
Til støtte herfor anførtes navnlig:
Højesteret (5 dommere) tiltrådte landsrettens strafudmåling på fængsel i 1 år og 9 måneder, fastsat som fællesstraf med Retten i Glostrups dom af 27. maj 2024, jf. straffeloven § 89. Straffen var begrundet i kriminalitetens art, grovhed og alvor samt Tiltaltes forstraffe.
Højesteret anerkendede, at straffen som udgangspunkt skal være ubetinget, henset til:
Højesteret fandt herefter — efter en samlet vurdering — grundlag for undtagelsesvis at gøre straffen betinget, idet retten lagde afgørende vægt på to forhold:
1) Forurettede 2's særlige situation:
"Det vil få alvorlige konsekvenser for Forurettede 2, herunder for hendes trivsel, pasning og pleje, hvis hun adskilles fra sin mor, der som nævnt er hendes primære omsorgsperson."
Retten lagde til grund, at Forurettede 2's situation indebærer mange plejemæssige opgaver, som kræver godt kendskab til hende og hendes psyke. Tiltalte er ifølge oplysningerne den eneste, der har det fulde overblik over de komplekse plejeopgaver — herunder sugning af luftveje, skylning af katetre og stomipleje — og Forurettede 2 er stærkt afhængig af Tiltaltes tilstedeværelse for sin trivsel og psykiske sundhed.
2) Straffelovens § 82, nr. 12 — datterens livsvarige mén som formildende omstændighed:
Retten lagde endvidere vægt på, at Tiltalte har lidt en "straf" i sig selv ved, at hendes datter ved ulykken pådrog sig meget alvorlige og livsvarige skader, jf. , der foreskriver, at det i almindelighed skal indgå som formildende omstændighed, at gerningsmanden påføres følger, der kan sidestilles med straf.
Kriminalforsorgen vurderede, at Tiltalte er egnet til hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, eventuelt med tilsyn i prøvetiden.
Højesteret stadfæstede landsrettens dom med den ændring, at straffen gøres betinget. Personundersøgelsen fra marts 2026 gav ikke grundlag for vilkår om misbrugsbehandling eller andre særvilkår.
Domskonklusion:
Tiltalte straffes med fængsel i 1 år og 9 måneder. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis Tiltalte ikke begår strafbart forhold i 2 år fra denne dom.
Statskassen betaler sagens omkostninger for landsret og Højesteret.
