HøjesteretHøjesteret har afsagt kendelse i en sag om, hvorvidt en omkostningsafgørelse i en straffesag med unødigt lang sagsbehandlingstid kan påkæres uafhængigt af selve domfældelsen. Retten fastslår, at kære af omkostningsafgørelsen er tilladt, da spørgsmålet om kompensation for lang sagsbehandlingstid bør indgå i vurderingen af omkostningsfordelingen.
Tiltalte 1 blev idømt fængselsstraf for hærværk efter Straffeloven § 291, stk. 2, og byretten pålagde ham at betale sagsomkostningerne trods en sagsbehandlingstid, der uden hans skyld havde overskredet det rimelige. Tiltalte 1 kærede omkostningsafgørelsen, men landsretten afviste kæren under henvisning til Retsplejeloven § 1013, stk. 1, 3. pkt. og Retsplejeloven § 968, stk. 3. Landsretten fandt, at omkostningsafgørelsen ikke var uafhængig af sagens udfald, og henviste til praksis fra U. 2023.4022 Ø og TfK 2024.71 Ø.
Højesteret skal vurdere, om kravet om, at en omkostningsafgørelse skal være uafhængig af sagens udfald for at kunne påkæres, hindrer kære i situationer, hvor sagsbehandlingstiden har været unødigt lang. Tiltalte 1 har anført, at kompensation for lang sagsbehandlingstid bør indgå i rimelighedsvurderingen efter Retsplejeloven § 1008, stk. 4. Anklagemyndigheden argumenterede derimod for, at omkostningsspørgsmålet i sådanne tilfælde er tæt forbundet med straffastsættelsen og derfor ikke er uafhængigt.
Højesteret fastslår, at tiltalte 1’s anbringender vedrører omkostningsfordelingen selvstændigt fra selve skyldsspørgsmålet og straffastsættelsen. Da omkostningsafgørelsen anfægtes uafhængigt af straffesagens udfald, er der efter de ovenfor nævnte regler i retsplejeloven adgang til kære til landsretten. Højesteret henviser i denne sammenhæng til kendelse af 25. september 2000 (UfR 2000.2467 H). Landsrettens afvisning ophæves, og sagen hjemvises til realitetsbehandling af omkostningsspørgsmålet. Statskassen afholder omkostningerne vedrørende kæresagen for Højesteret.
