Højesteret omstøder udvisning af sindssyg eritreer grundet proportionalitetsvurdering efter EMRK artikel 8

Sagens omfang og parternes påstande

Tiltalte, nu 39 år, ankom til Danmark som 29-årig i 2014 og har haft lovligt ophold i ca. 7,5 år. I juli 2021 begik han tre lovovertrædelser på det socialpsykiatriske botilbud, hvor han var indskrevet:

• 1. juli 2021: Spark i maven på en medbeboer.
• 1. juli 2021: Spark i skridtet/låret på en anden medbeboer.
• Juli 2021: Trussel med kniv og udtalelsen "I will kill you" over for en medbeboer.

Byretten og landsretten fandt tiltalte skyldig, men frifandt ham for straf på grund af utilregnelighed i medfør af Straffeloven § 16, stk. 1. Han blev idømt ambulant psykiatrisk behandling efter Straffeloven § 68 og udvist af Danmark med et seks års indrejseforbud efter Udlændingeloven § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6. Sagen blev anket til Højesteret, hvor den udelukkende angik udvisningsspørgsmålet.

• Anklagemyndighedens påstand: Stadfæstelse af dommen om udvisning.
• Tiltaltes påstand: Frifindelse for påstanden om udvisning.

Stridens kerne: Proportionalitet og EMRK artikel 8

Spørgsmålet var, om udvisningen med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 2, særligt henset til EMRK artikel 8 om ret til respekt for privatliv. Højesteret foretog en samlet proportionalitetsvurdering baseret på kriterierne i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, herunder Maslov mod Østrig og Savran mod Danmark.

Retten lagde navnlig vægt på følgende:

• Kriminaliteten blev begået, mens tiltalte var sindssyg. Ifølge Menneskerettighedsdomstolen begrænser utilregnelighed den vægt, der kan lægges på forbrydelsens karakter: "may have the effect of limiting the weight that can be attached to the first Maslov criterion ['the nature and seriousness of the offence committed by the applicant'] in the overall balancing of interests required under Article 8 § 2 of the Convention".
• Tiltalte lider af en kronisk psykoselidelse (paranoid psykose). Siden juni 2023 har han modtaget depotmedicinen Trevicta, hvilket har ført til en betydelig stabilisering af hans tilstand og ophør af udadreagerende adfærd. En afbrydelse af behandlingen ville indebære reel risiko for recidiv af psykotiske symptomer og betydelig øget suicidalrisiko.
• Tiltalte har ikke stiftet familie i Danmark og har ingen nært beslægtede i Eritrea. Han kom til Danmark som voksen og har boet her i ca. 7,5 år.
• De pågældende forhold var spontane reaktioner i et socialpsykiatrisk miljø og ikke planlagt kriminalitet. Tiltalte har ikke begået ny kriminalitet siden behandlingsstabiliseringen i 2023.

Efter en samlet afvejning finder Højesteret, at udvisning af Tiltalte vil være uproportional og dermed i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8. Højesteret har herved navnlig lagt vægt på, at Tiltalte ved den begåede kriminalitet i form af simpel vold og trussel om vold er fundet straffri som følge af utilregnelighed på grund af sindssygdom. Kriminaliteten, der blev begået i 2021, var ikke planlagt, men udtryk for spontane reaktioner over for medbeboere på botilbuddet. I sommeren 2023 kom han i behandling med et antipsykotikum, der har medført en betydelig stabilisering af hans psykiske lidelse, og han har ikke begået kriminalitet siden.

Da udvisningen blev afvist på baggrund af EMRK artikel 8, fandt Højesteret det ikke nødvendigt at tage stilling til, om udvisning ville være i strid med EMRK artikel 3.

Højesterets afgørelse

Højesteret omstøder landsrettens og byrettens afgørelse om udvisning. Tiltalte frifindes for påstanden om udvisning og tildeles i stedet en advarsel om udvisning efter Udlændingeloven § 24b. Dommen om ambulant psykiatrisk behandling fastholdes.