HøjesteretHøjesteret tog stilling til, om Udenrigsministeriet var forpligtet til at tilbyde evakuering af den 8-årige danske statsborger A fra Roj-lejren i Syrien sammen med sin mor, B, efter at ministeriet kun havde tilbudt evakuering af ham alene. Flertallet fandt, at det ville krænke artikel 3, stk. 2, i EMRK's 4. tillægsprotokol, hvis A ikke fik evakueringstilbud med mor, fordi hans helbred var kritisk, og evakuering uden mor var umulig. Udenrigsministeriet blev pålagt at anerkende, at A skal tilbydes evakuering med B, og betale 400.000 kr. i sagsomkostninger.
A blev født i Syrien den 3. juni 2016 og er dansk statsborger efter indfødsretslovens § 1, stk. 1. Hans mor, B, er født i Danmark i 1997, men udrejste som 5-årig til Storbritannien og har siden 2014 opholdt sig i Syrien; hendes danske statsborgerskab blev frataget i 2020, en sag der verserer. A har siden 2019 været tilbageholdt i først al-Hol- og senere Roj-lejren med B.
Sundhedsstyrelsens notat af 21. april 2023 afdækkede en bekymrende forværring af As helbred:
Der sås en bekymrende forværring i hans samlede helbredstilstand, herunder en forværring af hans øre-, næse- og halsproblemer. ... hans trivsel og generelle udvikling var fortsat truet. ... Sundhedsstyrelsen anbefalede fortsat evakuering af A sammen med moren, ... senest inden for tre måneder.
I maj 2021 havde Task Force Evakuering allerede vurderet, at børnene burde evakueres med deres mødre, og at adskillelse ville påføre dem yderligere psykisk belastning.
I maj 2021 tilbød Udenrigsministeriet evakuering af de danske børn alene, mens tre mødre med dansk statsborgerskab fik tilbud om at mede. For A blev tilbuddet betinget af Bs samtykke, hvilket hun nægtede. PET's sikkerhedsvurdering af 18. maj 2021 anså B for radikaliseret, men anbefalede evakuering af de tre danske kvinder. For B specifikt forelå et PET-notat fra august 2020:
B ikke i kalifatet havde bidraget i kamphandlinger, men at hun havde udøvet aktiviteter, som havde bidraget med at opretholde og konsolidere Islamisk Stats position i området. ... B formentlig havde opnået våbentræning og kamperfaring.
I marts 2023 fik en anden mor, D, tilbud om evakuering efter Højesterets dom om hendes statsborgerskab. I maj 2023 fik også den marokkanske mor E tilbud. Ved genovervejelser fastholdt ministeriet afslag for A og B, bl.a. fordi Bs tilknytning til Danmark var svagere, og PET anså hende for at have våbentræning.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 14. september 2022 i sag 24384/19 og 44234/20 (H.F. m.fl. mod Frankrig) fastslog, at artikel 3, stk. 2, i 4. tillægsprotokol kan medføre positive forpligtelser under ekstraordinære omstændigheder:
Bestemmelsen kan pålægge en medlemsstat visse positive forpligtelser med henblik på at sikre, at statsborgeres ret til indrejse er praktisk og effektiv, ... forpligtelserne alene forpligter medlemsstaterne, hvis der foreligger ekstraordinære omstændigheder ("exceptional circumstances"), som f.eks. hvor ekstraterritoriale faktorer direkte er livs- eller helbredstruende for et barn, der befinder sig i en ekstremt sårbar situation.
Domstolen kræver, at nationale myndigheders behandling af anmodninger om repatriering skal være omgærdet af processuelle garantier mod vilkårlighed, og at der for børn skal tages behørigt hensyn til barnets bedste, jf. præmis 276. Højesteret lagde til grund, at de særlige omstændigheder i As sag svarer til dem, der forelå i H.F.-sagen, og at der derfor forelå dansk jurisdiktion efter bestemmelsen.
Flertallet (Hanne Schmidt, Rikke Foersom og Peter Mørk Thomsen) fandt, at Udenrigsministeriets beslutning ikke indeholdt en konkret og individuel afvejning af As bedste, og at de sikkerhedsmæssige hindringer ikke var tilstrækkelige til at afvise evakuering med moren.
Deres begrundelse byggede på:
Flertallet udtalte:
Under hensyn til, at A som nævnt reelt ikke har nogen mulighed for at blive evakueret uden sin mor, finder vi herefter, at det vil udgøre en krænkelse af artikel 3, stk. 2, i tillægsprotokol nr. 4, hvis han ikke tilbydes bistand til evakuering med sin mor.
De fandt, at det ikke var en uforholdsmæssig stor byrde at tilbyde bistanden, og at hensynet til barnets tarv måtte veje tungere.
Dommer Kurt Rasmussen var enig med flertallet i, at beslutningen manglede behørig inddragelse af hensynet til As bedste. Han mente dog, at sagen burde hjemvises til Udenrigsministeriet til fornyet behandling med krav om en konkret afvejning, fremfor at Højesteret direkte gav medhold i påstanden om evakuering.
Dommer Lars Apostoli fandt, at beslutningerne var gyldige. Han vurderede, at sagsbehandlingsfejlene ikke var væsentlige, og at ministeriets afgørelse var saglig og proportional. Han betonede, at EMRK artikel 3, stk. 2, ikke giver ret til repatriering, men alene krav på en ikke-vilkårlig sagsbehandling, hvilket han mente var sket. Sikkerhedsvurderingen af B var ikke åbenbart urimelig:
Jeg finder hverken grundlag for at tilsidesætte den sikkerhedsmæssige vurdering, som ligger til grund for bedømmelsen af farligheden af B, eller den afvejning af legitime hensyn, som ligger til grund for den endelige beslutning om afslag ... Den konkrete afvejning ... har ikke ført til et åbenbart urimeligt eller forkert resultat.
Ved stemmeflertal (3 mod 2) bestemte Højesteret, at Udenrigsministeriet skal anerkende, at A skal tilbydes evakuering med sin mor, B. Ministeriet pålagdes at betale 400.000 kr. i sagsomkostninger til statskassen for byret, landsret og Højesteret, jf. rentelovens § 8 a.
