HøjesteretHøjesteret afsagde den 29. januar 2025 dom (AM2025.01.29H) i sagen mod en syrisk statsborger, der blev fundet skyldig i særligt grov hvidvask og hæleri i forbindelse med organiseret narkokriminalitet. Sagen rejser spørgsmål om fortolkningen af hvidvaskbegrebet, når kriminalitetsudbytte omveksles med henblik på yderligere strafbare handlinger, samt proportionaliteten ved udvisning under hensyn til familielivet og EMRK. Højesteret stadfæstede Østre Landsrets dom af 9. februar 2024.
Tiltalte, født i oktober 1973, fungerede som vekselerer for et organiseret narkokartel i perioden fra december 2020 til april 2022. Han modtog og omvekslede store kontante pengebeløb, som stammede fra salg af narkotika. Politiet dokumenterede aktiviteterne gennem GPS-observationer, teleoplysninger og krypteret korrespondance på SKY og WhatsApp. Ved ransagninger af tiltaltes bopæl og datterens butik blev der beslaglagt pengetællermaskiner, en mobiltelefon, 10 tabletter indeholdende chlordiazepoxid samt kontanter svarende til 415.200 kr. og 31.700 euro. Sagen har været behandlet i Retten i Odense (dom af 26. juni 2023 med 3 års fængsel og bestemt udvisning), Østre Landsret (dom af 9. februar 2024 med nedsat straf til 2 år og 6 måneder samt ændret indrejseforbud til 6 år) og nu Højesteret.
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængselsstraf, konfiskation af pengene og udstyret samt udvisning med indrejseforbud for bestandigt. Tiltalte nægtede sig skyldig i hvidvaskforholdene og argumenterede for frifindelse eller subsidiært formildelse. Han anførte endvidere, at udvisning vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser.
| Forhold | Karakter | Beløb (ikke under) | Lovhjemmel |
|---|---|---|---|
| 1-15 | Hvidvask af særligt grov beskaffenhed (heraf forsøg) | 9.135.500 kr. + 900.000 kr. | Straffeloven § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1 |
| 17 | Hæleri af særligt grov beskaffenhed | 415.200 kr. & 31.700 euro | Straffeloven § 290, stk. 2, jf. stk. 1 |
Forsvaret gjorde gældende, at Straffeloven § 290 a, stk. 1 kun skulle anvendes, hvis formålet med omvekslingen var at legalisere udbyttet eller kanalisere det ind i lovlige erhvervsvirksomheder. Da de omvekslede penge angiveligt skulle bruges til at købe mere narkotika, burde forholdene ikke straffes som hvidvask. Anklagemyndheden modsagde dette og fastholdt, at selve handlingen ved at konvertere eller overføre kontant kriminalitetsudbytte er egnet til at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse, uanset om pengene herefter anvendes til lovlige formål eller ny kriminalitet.
Tiltalte indrejste i Danmark i 2013 som 39-årig flygtning og har haft lovligt ophold i ca. 8,5 år. Han har en herboende ægtefælle og syv børn, hvoraf to er mindreårige. Alle børnene har gået i dansk skole og opnået væsentlig selvstændig tilknytning til Danmark. Forsvaret argumenterede for, at en udvisning med sikkerhed vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser, særligt EMRK artikel 8. Anklagemyndheden og de tidligere instanser lagde vægt på den særligt grove kriminalitets karakter, tiltaltes begrænsede integration, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og den væsentlige recidivrisiko, og fandt at et indrejseforbud på 6 år var det eneste proportionale indgreb, der ikke ville overtræde konventionen.
Højesteret afviste forsvarets indskrænkede fortolkning af hvidvaskbegrebet. Domstolen lagde vægt på ordlyden og forarbejderne til loven, som udtrykkeligt omfatter veksling til en anden valuta, når det sker for at skjule eller tilsløre udbyttets ulovlige oprindelse.
Der er ikke grundlag for at fravige udgangspunktet, når de omvekslede penge skal bruges til at begå ny kriminalitet.
Vedrørende udvisning foretog Højesteret en samlet proportionalitetsvurdering efter Udlændingeloven § 26, stk. 2. Domstolen anerkendte, at børnene har selvstændig tilknytning til Danmark, og at en bestemt udvisning derfor ville stride mod konventionen. Men hensyntagen til tiltaltes stærke kulturelle tilknytning til Syrien, begrænsede danskundskaber, manglende integration og den alvorlige trussel mod den offentlige orden, fandt Højesteret:
Højesteret finder efter en samlet vurdering, at de hensyn, der taler for udvisning af Tiltalte, er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, der som følge af navnlig hans familiemæssige tilknytning til Danmark taler imod udvisning.
Højesteret stadfæstede strafudmålingen på 2 år og 6 måneder og fastslog, at udvisning med et indrejseforbud i 6 år ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Konfiskationspåstanden om de 31.700 euro, 415.200 kr., den elektroniske pengetæller, mobiltelefonen og tabletterne med chlordiazepoxid blev stadfæstet i medfør af Straffeloven § 75.
Afgørelsen: Højesteret stadfæster Østre Landsrets dom. Tiltalte idømmes fængsel i 2 år og 6 måneder. Tiltalte udvises af Danmark med et indrejseforbud i 6 år. Konfiskation af beslaglagte midler og udstyr stadfæstes. Statskassen betaler sagens omkostninger for Højesteret.