HøjesteretSagen handler om, hvorvidt statens regreskrav på ca. 4 mio. kr. for udbetalt voldserstatning kan lempes efter Erstatningsansvarslovens § 24, stk. 1. Højesteret finder, at det vil virke urimeligt tyngende for skadevolderen at bære det fulde ansvar, og nedsætter kravet markant, idet retten lægger vægt på skadevolderens alder, de begrænsede umiddelbare skader og den aktuelle økonomiske situation.
I februar 2007 blev A, som dengang var 19 år, idømt 3 måneders betinget fængsel for vold, ulovlig tvang og vidnetrusler begået over for B. Voldshandlingen bestod i knytnæveslag, hårhivning og spark, hvilket medførte, at B pådrog sig en flænge over øjet og et bøjet ribben. A blev dømt for overtrædelse af Straffelovens § 244, § 260, stk. 1 og § 123. Episoden opstod i anledning af en spontan konflikt om gæld og personlige uoverensstemmelser mellem de to unge.
Efter voldshandlingen gennemgik B et langvarigt udredningsforløb, hvor hun senere blev diagnosticeret med PTSD. Dette førte til en vurdering af hendes erhvervsevnetab til 85 %. Erstatningsnævnet udbetalte i flere omgange samlet ca. 4 mio. kr. til B, herunder yderligere 1.751.250 kr. i 2024. Civilstyrelsen rejste et regreskrav mod A for det samlede beløb med renter, hvilket under sagens forløb blev forhøjet til ca. 4 mio. kr. (specifikt 4.068.535,88 kr.).
Højesteret vurderede, om ansvaret ville virke "urimeligt tyngende" for A ifølge Erstatningsansvarslovens § 24, stk. 1. Retten lagde vægt på følgende faktorer:
Retten understregede, at selvom volden var forsætlig, udelukker dette ikke anvendelsen af lempelsesreglen, som fungerer som en social-humanitær sikkerhedsventil.
Højesteret nedsatte erstatningsansvaret til 250.000 kr. Retten fandt dette beløb at være et "meget føleligt erstatningsansvar", som samtidig er realistisk for A at afvikle inden for en overskuelig årrække. Civilstyrelsen blev pålagt at betale sagsomkostninger for samtlige instanser til A og statskassen.
