HøjesteretHøjesteret tog stilling til, om en dansk skatteborger, A, skulle beskattes af overførsler på 23.341.617 kr. fra et panamansk selskab, X Inc., til hendes datter i Belgien i 2009. Midlerne stammede fra A's afdøde ægtefælles opsparing, placeret i selskabet for at undgå dansk beskatning. A gjorde gældende, at selskabet var skattemæssigt transparent, og subsidiært at overførslerne var tilbagebetaling af et lån. Højesteret stadfæstede Vestre Landsrets dom og fastslog, at A havde ageret som om selskabet var selvstændigt, og at hun ikke havde dokumenteret et låneforhold, hvorfor hun var skattepligtig af beløbet som maskeret udbytte.
Sagsøger, A, var repræsenteret af advokat René Bjerre og advokat Leo Jantzen. Sagsøgte, Skatteministeriet, var repræsenteret af advokat Bodil Søes Petersen.
A og hendes nu afdøde ægtefælle, B, flyttede i 2003 til Danmark efter mange år i udlandet. B havde opsparet knap 23 mio. kr., placeret i Nordea Bank S.A. Luxembourg.
| Dato | Begivenhed |
|---|---|
| 2007 | B besluttede at placere midlerne i et selskab i Panama |
| September 2007 | X Inc. stiftes og registreres i Panama |
| April 2008 | Overførsel af værdier på i alt 22.897.040 kr. til X's konti |
| Juni 2008 | B afgår ved døden |
| 27. maj 2009 | Overførsler på i alt 23.341.617 kr. fra X til ægteparrets datter C i Belgien |
Xs bestyrelse bestod af medarbejdere i et panamansk advokatfirma og udstedte fire ihændehaveraktier, som blev overdraget til A og B. Selskabet havde ingen reel drift og var alene oprettet for at forvalte formuen diskret.
Skattemyndighederne beskattede A af beløbet som maskeret udbytte for indkomståret 2009. Efter forgæves administrativ klage anlagde A sag ved byretten, der afsagde dom til fordel for Skatteministeriet. Sagen blev anket til Vestre Landsret, der den 4. september 2023 stadfæstede domfældelsen (sag BS-17953/2022-VLR). A indbragte herefter sagen for Højesteret.
A påstod frifindelse, således at hun ikke skulle beskattes af de 23.341.617 kr. Skatteministeriet påstod stadfæstelse af landsrettens dom.
Beskatning af maskeret udbytte sker i medfør af principperne i Ligningsloven, hvorefter udlodninger fra et selskab til en aktionær kan beskattes som udbytte, hvis midlerne har passeret aktionærens økonomiske råderum.
Ved transaktioner mellem interesseforbundne parter stilles der skærpede krav til dokumentation for, at en overførsel udgør et lån frem for et kapitalindskud.
Sagen rejste navnlig to spørgsmål: om X Inc. kunne anses for skattemæssigt transparent, og om overførslerne i 2008 kunne kvalificeres som lån.
A gjorde gældende, at X Inc. alene var en "tom skal" uden reel substans, oprettet for at skjule formuen og undgå løbende dansk beskatning. Hun anså derfor selskabet for skattemæssigt transparent og overførslerne i 2009 for en intern omfordeling.
Højesteret lagde imidlertid afgørende vægt på, at A og B havde handlet, som om selskabet var et selvstændigt skattesubjekt. De havde ikke selvangivet indtægter eller tab fra de overførte værdier og havde dermed over for skattemyndighederne behandlet X som en separat enhed.
Højesteret finder, at A under de anførte omstændigheder er afskåret fra nu at kunne få medhold i, at selskabet alligevel ikke var et selvstændigt skattesubjekt.
Derfor blev X Inc. anset for et selvstændigt skattesubjekt i relation til overførslerne i maj 2009.
For det tilfælde, at X var et selvstændigt skattesubjekt, anførte A subsidiært, at overførslerne i april 2008 skulle anses for lån fra ægteparret til selskabet, og at de efterfølgende hævninger blot udgjorde skattefri tilbagebetaling.
Højesteret bemærkede, at det følger af fast praksis, at lån skal dokumenteres på objektivt grundlag, særligt mellem interesseforbundne parter som en hovedaktionær og et kontrolleret selskab. A havde ikke fremlagt noget sådant:
Højesteret stadfæstede landsrettens dom. A er skattepligtig af 23.341.617 kr. i indkomståret 2009 som maskeret udbytte.
I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 375.000 kr. til Skatteministeriet inden 14 dage. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Dommen blev afsagt enstemmigt af dommerne Poul Dahl Jensen, Michael Rekling, Kurt Rasmussen, Ole Hasselgaard og Peter Mørk Thomsen.
Der er ikke fremlagt gældsbreve, låneaftale, dokumentation for afdragsprofil, aftale om sikkerhedsstillelse eller andet, der på objektivt grundlag kan tjene til at dokumentere, at overførslerne til X i april 2008 udgjorde lån.
Højesteret finder på denne baggrund og efter de i øvrigt foreliggende oplysninger, at A ikke har godtgjort, at der var tale om lån.
Overførslerne i 2008 blev derfor anset for kapitalindskud, hvilket indebar, at de efterfølgende udbetalinger til datteren udgjorde maskeret udbytte.
A gjorde endvidere gældende, at hun forud for maj 2009 havde overdraget sine ihændehaveraktier i X til datteren C, således at eventuelt udbytte skulle beskattes hos C. Højesteret tiltrådte landsrettens begrundelse for, at A heller ikke havde godtgjort dette.
