Tvangsindlæggelse lovlig trods ulæselig lægeerklæring – Højesteret anvender fri bevisbedømmelse

Tvangsindlæggelse i 2013 og klage ti år efter

Klager blev den 23. maj 2013 tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling på Slagelse Sygehus med hjemmel i psykiatrilovens § 5, nr. 2 (farlighedsindikation) — dvs. fordi han angiveligt frembød en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre. Han blev efterfølgende tilbageholdt frem til den 8. juli 2013.

I marts 2023 — altså godt ti år efter hændelserne — klagede han til Det Psykiatriske Patientklagenævn over tvangsindlæggelsen og den efterfølgende tvangstilbageholdelse. Under klagesagen fremlagde Region Sjælland indlæggelsespapirerne, herunder lægeerklæringen fra den indlæggende læge samt journal og tvangsprotokoller.

Problemet viste sig imidlertid, at lægeerklæringen var ulæselig. Dette skyldes en fejl opstået ved indscanningen i forbindelse med digitalisering af sagens akter. Det lægges i alle instanser til grund, at erklæringen var læsbar på selve indlæggelsestidspunktet i 2013.

Parternes modstående synspunkter om bevisbyrden

Sagens kerne er, om Region Sjælland kan løfte bevisbyrden for lovligheden af tvangsindgrebet, selv om lægeerklæringen ikke kan fremlægges i læsbar form.

Klagers synspunkt:

• Det følger af psykiatrilovens § 7, stk. 2, at en tvangsindlæggelse kun må gennemføres på grundlag af en lægeerklæring, der hviler på lægens egen aktuelle undersøgelse.
• Bevisbyrden påhviler regionen og kan ikke løftes på anden måde end ved fremlæggelse af selve lægeerklæringen.
• Journalføringspligten er en garantiforskrift, og tilsidesættelse heraf udgør en grov fejl, der medfører afgørelsens ugyldighed.
• Det er alvorlig retssikkerhedskrænkelse, at en tvangsindlæggelse erklæres lovlig, når indlæggelsespapirerne ikke kan fremlægges.
• Tvangsindlæggelsen krænker EMRK artikel 5 (ret til frihed), og der er krav på godtgørelse på 93.750 kr.

Region Sjællands synspunkt:

• Det afgørende er, om sagens samlede oplysninger dokumenterer, at psykiatrilovens §§ 5-7 var opfyldt på indlæggelsestidspunktet.
• Loven stiller krav til, at erklæringen forelå og var korrekt tilvejebragt på indgrebstidspunktet — ikke at den 10-13 år senere kan fremlægges i original, læsbar form.
• Bevis kan føres med alle sædvanlige bevismidler: journal, politirapport og forklaringer.
• En ulæselig erklæring skyldes en scanningsfejl og kan ikke konvertere en materielt velbegrundet og formelt korrekt tvangsindlæggelse til en ulovlig frihedsberøvelse.

Psykiatrilovens procedureregler for tvangsindlæggelse

Højesteret gennemgår de relevante procedureregler:

• § 5, nr. 2: Tvangsindlæggelse på farlighedsindikation kræver sindssygdom og nærliggende, væsentlig fare for personen selv eller andre.
• § 6, stk. 2 og 3 og § 7, stk. 2: En ekstern læge — ikke ansat på det modtagende psykiatriske sygehus — skal undersøge patienten og skønne, at betingelserne er opfyldt.
• § 7, stk. 1: Politiet træffer bestemmelse om iværksættelse og påser, at betingelserne er opfyldt, herunder at lægeerklæringen indeholder de fornødne oplysninger.
• § 9, stk. 2: Overlægen på den modtagende afdeling træffer endelig afgørelse og er ikke bundet af den indlæggende læges skøn.

Formålet med to-læge-prøvelsen og politiets kontrol er at sikre en reel, uafhængig prøvelse af tvangsindlæggelsens berettigelse, inden frihedsberøvelsen effektueres.

Højesterets afgørelse: Stærk formodning ved fulgt fremgangsmåde

Højesteret stadfæster landsrettens dom og finder tvangsindlæggelsen den 23. maj 2013 lovlig.

Den centrale retlige præmis

Højesteret fastslår, at overholdelsen af den foreskrevne fremgangsmåde indebærer, at både politiet og overlægen på den modtagende afdeling påser, at den indlæggende læges erklæring indeholder de lovpligtige oplysninger. På den baggrund:

"Der i en situation, hvor den indlæggende læges erklæring ikke længere kan fremlægges i læsbar form, er en stærk formodning for, at erklæringen på indlæggelsestidspunktet indeholdt de oplysninger, som loven kræver, hvis det kan lægges til grund, at den foreskrevne fremgangsmåde har været fulgt."

At erklæringen ikke kan fremlægges i læsbar form, kan derfor ikke i sig selv begrunde, at betingelserne for tvangsindlæggelse ikke var opfyldt.

De konkrete omstændigheder

I den foreliggende sag lagde Højesteret til grund:

• Der forelå en læsbar lægeerklæring på indlæggelsestidspunktet den 23. maj 2013.
• Erklæringen var udfordiget af en tilkaldt medicinsk læge, der ikke var ansat på det modtagende psykiatriske sygehus.
• Politiets vagthavende jurist godkendte kl. 20.10, at erklæringen opfyldte betingelserne i psykiatriloven, herunder at klager var sindssyg eller i tilsvarende tilstand, og at tvangsindlæggelse var nødvendig.
• Overlægen på den modtagende afdeling fik erklæringen læst højt og godkendte indlæggelsen.

Under disse omstændigheder fandt Højesteret det godtgjort, at erklæringen på indlæggelsestidspunktet indeholdt de oplysninger, psykiatriloven kræver — og tiltrådte på den baggrund, at betingelserne for tvangsindlæggelse var opfyldt.

Konsekvens for de øvrige påstande

Da tvangsindlæggelsen fandtes lovlig: