Højesteret ophæver landsrettens afvisning af anke: Tiltalte havde lovligt forfald grundet sygdom i udlandet

Parternes påstande

Tiltalte:

• Påstand om ophævelse af landsrettens kendelse og hjemvisning til realitetsbehandling.
• De fremlagte lægedokumenter samlet set godtgør lovligt forfald, da sygdommen og rejsetiden gjorde fremmøde umuligt.
• Den pakistanske læges anbefaling om 3 dages hvile, kombineret med ankomst til Danmark den 1. juni, gjorde det reelt umuligt at møde den 4. juni.
• Diskrepanser mellem erklæringerne bør ikke tillægges betydning til skade for tiltalte.

Anklagemyndigheden:

• Påstand om stadfæstelse af landsrettens kendelse.
• Kravene til dokumentation for lovligt forfald er skærpede; tiltalte skal fremlægge tilstrækkelig lægeerklæring senest ved retsmødets begyndelse.
• Den pakistanske erklæring anbefaler kun hvile til den 2. juni, så tiltalte kunne være rejst den 3. juni og mødt den 4. juni.
• Den danske attest er kun baseret på udenlandsk læges oplysninger og udfærdiget efter retsmødet, og dokumenterer ikke forfald før mødet.

Lovgrundlag

"Aviser retten tiltaltes anke, hvis tiltalte udebliver uden dokumenteret lovligt forfald, medmindre retten undtagelsesvis finder det nødvendigt at fremme sagen i tiltaltes fravær."

Retsplejeloven § 920, stk. 2

Stridens kerne: Tilstrækkelig dokumentation for lovligt forfald

Striden vedrørte, om den fremlagte lægelige dokumentation — især erklæringen fra Sharif Medical City Hospital af 31. maj 2024 og den danske lægeattest af 3. juni 2024 — samlet set godgjorde, at tiltaltes maveinfektion var til hinder for, at han kunne rejse til Danmark og møde i retten den 4. juni 2024. Landsretten fandt dokumentationen utilstrækkelig, idet den pakistanske erklæring ikke eksplicit udelukkede rejse og fremmøde, og den danske attest ikke var baseret på egen undersøgelse. Tiltalte hævdede, at sygdommens art, anbefalet hvileperiode og rejsetid samlet gjorde fremmøde umuligt.

Højesterets begrundelse

Højesteret lagde vægt på den fremlagte lægeerklæring af 31. maj 2024 fra Sharif Medical City Hospital. Heraf fremgik det, at tiltalte samme dag blev diagnosticeret med en maveinfektion, som medførte mavesmerter og opkast, og at han i overensstemmelse med lægens anbefaling skulle hvile sig i tre dage.

"På grundlag af den fremlagte lægeerklæring af 31. maj 2024 fra Sharif Medical City Hospital, som Tiltalte forsvarer fremsendte til landsretten forud for retsmødet den 4. juni 2024, må det lægges til grund, at Tiltalte samme dag blev diagnosticeret med en maveinfektion, som medførte mavesmerter og opkast, og at han i overensstemmelse med lægens anbefaling skulle hvile i tre dage."

På denne baggrund og efter sagens øvrige oplysninger — herunder tiltaltes ankomst til Danmark den 1. juni 2024 og behovet for restitution efter en international rejse — fandt Højesteret, at tiltalte måtte anses for at have godtgjort, at han havde lovligt forfald ved retsmødet den 4. juni 2024. Højesteret fandt ikke anledning til at lægge vægt på, at den danske lægeattest ikke var baseret på en direkte undersøgelse, da den supplerede de allerede fremlagte oplysninger om tiltaltes tilstand.

Afgørelse

• Østre Landsrets kendelse om afvisning af anken ophæves.
• Sagen hjemvises til realitetsbehandling i landsretten.
• Statskassen skal betale kæresagens omkostninger.