HøjesteretHøjesteret fastslog, at en advokat beskikket som indgrebsadvokat efter retsplejelovens § 784, stk. 1, har adgang til at kære rettens afgørelse om at undlade underretning af forsvarerne for personer, der kan blive berørt af indgrebet. Højesteret ophævede derfor landsrettens afvisning af kæremålet og hjemviste sagen til fortsat behandling.
Som led i efterforskningen af en sag om drabsforsøg anmodede anklagemyndigheden om, at et teleselskab efter retsplejeloven § 806, stk. 2, jf. § 804 a, jf. § 804, skulle udlevere data om, hvilke sendemaster og masteceller et bestemt telefonnummer var registreret på i en nærmere angivet periode.
Telefonnummeret blev efter politiets opfattelse benyttet af Mistænkte, som var mistænkt for overtrædelse af straffeloven § 237, jf. § 21, og § 192 a, stk. 1, nr. 1.
Ved retsmødet ved Retten i Lyngby den 9. juli 2025 blev Indgrebsadvokat beskikket som indgrebsadvokat efter retsplejeloven § 784, stk. 1.
Under retsmødet anmodede anklagemyndigheden om, at forsvarerne for de tre sigtede (Sigtede 1, Sigtede 2 og Sigtede 3) ikke blev underrettet om retsmødet, jf. retsplejeloven § 748, stk. 2. Byretten imødekom anmodningen:
"Det begærede indgreb angår ikke direkte de tre [sigtede], og de sigtedes forsvareres mulighed for at varetage de sigtedes forsvar ses ikke forringet, så længe resultatet af det begærede indgreb ikke anvendes imod de sigtede. ... findes særlige hensyn til sagens opklaring at føre til, at betingelserne i retsplejelovens § 748, stk. 2, 3. pkt. er opfyldt."
Retten bestemte herefter, at teleselskabet skulle udlevere de pågældende data. Indgrebsadvokat kærede byrettens kendelse om, at de sigtedes forsvarere ikke skulle underrettes.
Anklagemyndigheden påstod kæremålet afvist, jf. retsplejeloven § 968, stk. 1. Østre Landsret afviste den 28. juli 2025 kæren med den begrundelse, at advokatbeskikkelsen efter § 784, stk. 1, 1. pkt., sker for den eller dem, som indgrebet i meddelelseshemmeligheden retter sig imod.
"Kendelsen af 9. juli 2025 vedrører ikke selve indgrebet i meddelelseshemmeligheden, men er rettet mod de beskikkede advokater, og der er ikke grundlag for at antage, at indgrebsadvokatens beskikkelse også omfatter disse forhold."
Da situationen ikke var omfattet af § 968, stk. 5, og der ikke i øvrigt var en særlig kæreadgang for indgrebsadvokaten, kunne denne efter landsrettens opfattelse ikke kære.
Efter retsplejeloven § 783 sker indgreb i meddelelseshemmeligheden efter rettens kendelse. Efter § 784, stk. 1, 1. pkt., skal der, inden retten træffer afgørelse, beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører. Ved pålæg om edition efter § 804 a finder § 784 tilsvarende anvendelse, jf. § 806, stk. 10.
Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 227 af 6. juni 1985 om ændring af retsplejeloven, hvor kapitel 71 om indgreb i meddelelseshemmeligheden blev indsat. Lovforslaget byggede på Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1023/1984. Af forarbejderne fremgår bl.a., at der kun skal beskikkes én advokat i hver sag, selv om indgrebet vil ramme flere personer, og at advokaten skal varetage interesserne hos såvel de mistænkte som hos øvrige berørte personer og herunder "tage stilling til spørgsmålet om kære af rettens afgørelse".
Sagen for Højesteret angik, om landsretten med rette havde afvist at behandle kæren. Spørgsmålet var, om indgrebsadvokaten kunne kære byrettens kendelse for at varetage de sigtedes interesser.
Højesteret lagde vægt på forarbejderne til § 784, stk. 1, hvorefter den beskikkede advokat skal varetage interesserne ikke blot hos de mistænkte, men også hos andre, der bliver berørt af indgrebet, og herunder tage stilling til spørgsmålet om kære.
"Højesteret finder, at det følger heraf, at en advokat, der er beskikket som indgrebsadvokat efter retsplejelovens § 784, stk. 1, 1. pkt., har adgang til at kære rettens afgørelse om at undlade underretning af forsvarerne for personer, som kan blive berørt af indgrebet, jf. retsplejelovens § 968, stk. 1."
Højesteret ophævede derfor landsrettens kendelse og hjemviste sagen til fortsat behandling, så landsretten skal tage stilling til, om det var korrekt at undlade underretning af de sigtedes forsvarere. Statskassen skal betale kæresagens omkostninger for Højesteret.
