HøjesteretHøjesteret har afgjort, hvorvidt arbejdsskademyndighedernes langvarige praksis for afrunding af erhvervsevnetab er i strid med gældende ret, når der foreligger konkurrerende skadesårsager. Sagen modstræder et forsikringsselskabs krav om, at fradraget for andre årsager skal ske før den endelige afrunding.
A blev i maj 2016 ramt af en arbejdsulykke og visiteret til fleksjob. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsatte i 2021 erstatningen for erhvervsevnetab til 33,7 %, som efter fast praksis blev afrundet til 35 %. Da ca. halvdelen af tabet tilskrives andre årsager, blev beløbet halveret til 17,5 % og igen afrundet til 20 %. Ankestyrelsen stadfæstede afgørelsen i 2022. Alm. Brand Forsikring A/S har indbragt sagen med påstand om, at fradraget for konkurrerende skadesårsager burde være foretaget på det ikke-afrundede tal (33,7 % → 16,85 %), hvilket efter afrunding ville give et erstatningstal på 15 %.
Vesentligt i sagen er rækkefølgen af beregningstrin og om myndighedernes to-trins afrundingsmodel bryder med lovgivningen. Spørgsmålet er, om praksis med at fastsætte og afrunde erhvervsevnetabet først, derefter trække andre skadesårsager fra, og til sidst afrunde igen, er lovligt.
Højesteret finder, at den administrative praksis holder sig inden for ordlyden af Arbejdsskadesikringsloven § 12, Arbejdsskadesikringsloven § 17 og Arbejdsskadesikringsloven § 17 a samt tilhørende forarbejder. Der er ikke grundlag for at fastslå ulovlighed. Højesteret understreger, at forarbejderne til lov nr. 1541 af 12. december 2023 ikke tyder på, at lovgivningsmagten har fundet den hidtidige praksis stridig med loven. På baggrund heraf stadfæstes Østre Landsrets dom. I sagsomkostninger skal Alm. Brand Forsikring A/S betale 50.000 kr. til Ankestyrelsen, beløb som forrentes efter Renteloven § 8 a.
