HøjesteretSagen vedrører voldtægt efter den grønlandske straffelovs nye, samtykkebaserede bestemmelse. En mand idømmes 6 måneders ubetinget anstaltsanbringelse, da Højesteret stadfæster, at han handlede med forsæt trods forurettedes klare verbale og fysiske afvisning.
Den 19. januar 2024 gennemførte tiltalte, der på tidspunktet var ansat som politibetjent, vaginalt og analt samleje med forurettede i hendes hjem uden hendes samtykke. Parret havde haft et seksuelt forhold i cirka tre år, men forurettede havde dagen før tilkendegivet, at hun led af angst og ikke ønskede sex den aften. Under mødet skubbede hun tiltaltes hænder væk, sagde fra og forsøgte fysisk at fjerne ham. Tiltalte vendte hende om, låste hendes hænder og hoved med armene og fortsatte samlejet trods hendes passivitet og modstand.
Tiltalte nægtede sig skyldig og fremsatte påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Hans advokat arguederede, at Grønlands Landsret havde anvendt forsætsbegrebet fejlagtigt ved alene at fastslå manglende samtykke uden eksplicit at vurdere tiltaltes subjektive kendskab hertil. Det blev tillige påstået, at foranstaltningen bør nedsættes til 4 måneders betinget anbringelse under henvisning til tidligere praksis for tilsnigesamleje. Anklagemyndigheden bad om stadfæstelse og understregede, at tiltaltes egen forklaring viste, at han vidste, hun havde sagt fra.
Det centrale spørgsmål for Højesteret var, om der forelå forsæt til overtrædelse af Kriminalloven § 77, stk. 1. Selvom landsretten ikke udtrykkeligt havde optalt forsætskravet, lagde Højesteret vægt på, at instansen i sin bevisbedømmelse havde konstateret, at forurettede sagde fra, at tiltalte troede, hun måske havde skrevet, at de ikke skulle have sex, og at hun svarede med benægtende lyde, hvorpå han alligevel fortsatte. Højesteret konkluderede heraf:
"Højesteret finder herefter, at dommen må forstås sådan, at landsretten har fundet det bevist, at Tiltalte havde forsæt til at gennemføre samleje som beskrevet i tiltalen uden Forurettedes samtykke."
Ved udmålingen lagde retten vægt på Kriminallovens § 121, stk. 1, som kræver ligelig hensyntagen til lovovertrædelsens grovhed og gerningsmandens personlige forhold. Selvom tiltalte ikke havde tidligere straffe og havde gode personlige forhold, fandt retten ikke grundlag for at nedsætte straffen eller gøre den betinget. Den samtykkebaserede bestemmelse viderefører det hidtidige foranstaltningsniveau, og den konkrete karakter af både vaginalt og analt samleje mod vilje taler for ubetinget anbringelse jf. Kriminalloven § 146, stk. 1. Kravet om godtgørelse for tort blev taget til følge med 50.000 kr.
Højesteret stadfæster Grønlands Landsrets og Sermersooq Kredsrets domme. Tiltalte dømmes til 6 måneders ubetinget anbringelse i anstalt og skal betale 50.000 kr. i godtgørelse for tort til forurettede. Statskassen dækker sagens omkostninger i alle instanser.
