Livstidsdømt for drab og seksuelt overgreb nægtet ægteskabsudgang og besøgstilladelse – EMRK artikel 12 ikke krænket

10-årsgrænsen for livstidsdømtes udgang og besøg – lovgrundlag og lovgivningsformål

Ved lov nr. 157 af 31. januar 2022 om ændring af straffuldbyrdelsesloven indsattes med virkning fra 1. februar 2022 en række nye bestemmelser, der begrænser livstidsdømtes og visse forvaringsdømtes rettigheder i de første 10 år:

Straffuldbyrdelsesloven § 49 a (udgangsbegrænsning):

En indsat, der er idømt fængselsstraf på livstid, kan ikke opnå tilladelse til udgang, før der er udstået 10 år af den idømte straf, medmindre udgang sker til bestemte særlige formål.

Af forarbejderne (L 76, tillæg A, s. 21) fremgår det eksplicit, at de i udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 2 nævnte formål — herunder at indgå ægteskab (nr. 3) — ikke kan begrunde udgangstilladelse inden for de første 10 år. Kun formålene i § 31, stk. 1 (som besøg til alvorligt syg nærtstående, begravelse, rettens pålæg m.v.) er undtaget.

Straffuldbyrdelsesloven § 51 a (besøgsbegrænsning):

• Stk. 1: Livstidsdømt må ikke uden tilladelse modtage besøg i de første 10 år.
• Stk. 2, 1. pkt.: Kriminalforsorgen skal give tilladelse til besøg fra nærtstående eller personer, den indsatte havde kontakt til før varetægtsfængslingen.
• Stk. 2, 2. pkt.: Der kan gives tilladelse til andre, "hvis særlige omstændigheder taler herfor".

Lovgivningens formål (L 76, tillæg A, s. 7-8, 11-13):

• Hensyn til retsfølelsen hos ofre og pårørende, der finder det krænkende at se gerningsmanden leve et normalt liv med nye relationer.
• Beskyttelse af unge og letpåvirkelige mennesker, der ikke kan overskue konsekvenserne af at indgå relationer med dømte.
• Tidsgrænsen på 10 år er en balancering mellem retsfølelseshensyn og hensynet til resocialisering og udslusning.

Vielsesregler: Efter ægteskabslovens § 21, stk. 1, jf. § 20, stk. 2, er det en gyldighedsbetingelse, at begge parter samtidigt er fysisk til stede ved vielsen. B og A kan derfor kun gifte sig, hvis enten han får udgangstilladelse, eller hun får besøgstilladelse i fængslet.

B's kriminalitet, kontaktforløbet med A og afslag på udgang og besøg

Den underliggende dom: Ved Københavns Byrets dom af 25. april 2018 blev B fundet skyldig i:

• Manddrab, jf. straffelovens § 237 — planlagt, kynisk og brutalt drab på en kvindelig journalist, der besøgte hans ubåd.
• Usømmelig omgang med liget, jf. straffelovens § 139, stk. 1.
• Andet seksuelt forhold end samleje af særlig farlig karakter, jf. straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1.

B idømt fængsel på livstid. Han har været frihedsberøvet siden 12. august 2017.

Retspsykiatriske erklæringer og Retslægerådets udtalelse fra straffesagen fastslår bl.a.:

• Svær personlighedsmæssig afvigelse med narcissistiske og psykopatiske træk.
• Udtalt glat med overfladisk charme, grandios selvfølelse, patologisk løgnagtighed og manipulation.
• Alvorlig mangel på empati, anger og skyldfølelse.
• Polymorf pervers seksualitet.
• Høj risiko for recidiv af fremtidig seksualkriminalitet.

Kontaktforløbet med A:

EMRK artikel 12 – Indsattes ret til at indgå ægteskab i EMD's praksis

EMRK artikel 12 lyder:

"Giftefærdige mænd og kvinder har ret til at indgå ægteskab og stifte familie i overensstemmelse med de nationale love om udøvelsen af denne ret."

EMD og Kommissionen har i en række afgørelser fastlagt følgende principper:

Grundlæggende principper:

• Personlig frihed er ikke en nødvendig forudsætning for at udøve retten til ægteskab (Frasik mod Polen, pr. 91).
• National lovgivning må ikke begrænse retten på en sådan måde, at selve kernen heri gøres indholdsløs (Frasik, pr. 88).
• Under artikel 12 anvendes ikke en "nødvendighedstest" som under artikel 8 — prøvelsen er, om indgrebet er vilkårligt eller uproportionalt (Frasik, pr. 90).
• Myndighederne kan fastsætte vilkår for ægteskab i fængslet (tidspunkt, praktiske arrangementer), men kan ikke blokere selve retten baseret på subjektive vurderinger af forholdets kvalitet (Jaremowicz mod Polen, pr. 58-59).

Draper-forbehold — det centrale i Højesterets vurdering:

"It is conceivable that in cases involving certain types of offences, a restriction on the right to marry could be justified on the basis of considerations of public interest [...]. However a general restriction on all life sentence prisoners cannot be so justified." (Kommissionsrapport 10. juli 1980 i sag 8186/78, Draper mod Storbritannien, pr. 62)

Højesteret anser dette forbehold for opretholdt i Domstolens efterfølgende praksis, jf. EMD's Guide on Article 12 – Right to marry af 28. februar 2026, pkt. 33-34.

Parternes anbringender for Højesteret

A og B anførte navnlig:

• Myndighedernes dobbelte afslag på både udgang og besøg gør retten til ægteskab illusorisk og er en krænkelse af EMRK artikel 12.
• Straffuldbyrdelsesloven § 49 a og § 51 a skal fortolkes konventionskonformt — forarbejderne tilsigtede ikke at suspendere livstidsdømtes ret til at gifte sig.
• Der er ikke foretaget den konkrete proportionalitetsvurdering, som artikel 12 kræver — herunder om vielse under kontrollerede og sikkerhedsmæssigt forsvarlige vilkår ville have været mulig.
• Godtgørelse på 60.000 kr. til hver, da rettighedskrænkelsen har stået på over en længere periode.

Storstrøm Fængsel og Styrelsen for Danmarks Fængsler anførte navnlig:

• Begrænsningerne er i overensstemmelse med § 49 a og § 51 a.
• Der foreligger ikke krænkelse af EMRK artikel 12 — staterne har en vid skønsmargin på dette område.
• Styrelsen er ikke rette sagsøgte for besøgsafslaget — kompetencen til besøgstilladelse tilkommer kriminalforsorgsområdet.
• Selv hvis krænkelse konstateres, er blot konstatering heraf tilstrækkelig oprejsning; under ingen omstændigheder over 5.000 kr.

Højesterets begrundelse og afgørelse

Fortolkning af straffuldbyrdelseslovens §§ 49 a og 51 a:

Højesteret fastslår, at § 49 a — sammenholdt med forarbejdernes forudsætning om, at udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 2 ikke kan begrunde udgang inden 10 år — indebærer, at B ikke har krav på udgangstilladelse til ægteskab på nuværende tidspunkt.

For § 51 a, stk. 2, 2. pkt. om "særlige omstændigheder" udtaler Højesteret:

Forarbejderne til § 51 a, stk. 2, 2. pkt., må forstås sådan, at bestemmelsen ikke giver mulighed for besøgstilladelse til en person, som den indsatte ikke havde kontakt til før varetægtsfængslingen, med henblik på, at vedkommende og den indsatte indgår ægteskab. Justitsministerens besvarelse af 13. december 2021 af spørgsmål nr. 6 vedrørende lovforslaget giver ikke grundlag for en anden forståelse.

A, som B ikke havde kontakt til forud for varetægtsfængslingen, har derfor ikke krav på besøgstilladelse med henblik på vielse.

Vurdering efter EMRK artikel 12:

Højesteret anerkender, at straffuldbyrdelseslovens bestemmelser udgør et indgreb i B og As ret til at indgå ægteskab, og at bestemmelserne skal fortolkes i lyset af konventionen. Prøvelsen er herefter, om artikel 12 giver dem et videre krav end loven.

Retten konkluderer, at det for afsonere af visse typer alvorlige lovovertrædelser kan være berettiget at gøre begrænsninger i retten til at indgå ægteskab ud fra samfundsmæssige hensyn — jf. Draper-forbeholdet fra 1980, som anses for opretholdt i den efterfølgende EMD-praksis.

I den konkrete vurdering lægger Højesteret vægt på:

• B er idømt livstid for planlagt, brutalt drab og seksuelt overgreb af særlig farlig karakter på en tilfældig kvinde.
• Retspsykiatriske erklæringer og Retslægerådet: svær dyssocial personlighedsstruktur, høj risiko for recidiv af seksualkriminalitet.