Højesteret stadfæster berammelse af bandedrabssag til december 2027 og varetægtsfængsling frem til dom – EMRK art. 6 ikke aktuelt krænket

T's livstidsdom og den langvarige frihedsberøvelse under bandekonflikt

T har været frihedsberøvet fra den 19. marts 2023. Anklageskriftet blev modtaget af Københavns Byret den 19. juni 2024.

Ved Københavns Byrets dom af 23. juni 2025 blev T domfældt og straffet med fængsel på livstid for:

• Medvirken til 2 drabsforsøg henført under Straffeloven § 81 a, stk. 2, jf. § 237, jf. § 21
• Besiddelse af flere skydevåben henført under Straffeloven § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, og Våbenloven § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 3 og 10
• Straffen er en tillægsstraf efter Straffeloven § 89

Byretten lagde ved strafudmålingen vægt på:

»kriminalitetens karakter og grovhed, herunder at tiltalte er fundet skyldig i 2 drabsforsøg, som er henført under straffelovens § 81 a, stk. 2 [...] Der er endvidere lagt vægt på tiltaltes personlige forhold, herunder at han tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet, og at han har haft en styrende rolle ved drabsforsøgene.«

Forholdene blev begået på baggrund af en bandekonflikt, hvor der som led i konflikten blev anvendt skydevåben i forening med flere medtiltalte. T og de øvrige medtiltalte (i alt 9) ankede dommen straks med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Landsrettens berammelse til september-december 2027 og kendelse om fortsat varetægtsfængsling

Berammelsesretsbog af 7. oktober 2025

Østre Landsret berammede ankesagen til 27 retsdage fordelt over perioden september–december 2027 med forventet domsafsigelse 7. december 2027. Landsretten bemærkede, at antallet af retsdage i anken bør være færre end i byretten, og at dommen ikke oplæses i retsmødet, men at nævningerne forinden får lejlighed til at læse tiltalen og præmisserne igennem.

Varetægtsfængslingskendelse af 20. oktober 2025

Ved kendelse bestemte landsretten, at T og øvrige medtiltalte skal forblive varetægtsfængslet, indtil der er afsagt dom i ankesagen, jf. Retsplejeloven § 769, stk. 4, jf. § 762, stk. 2, nr. 1. Landsretten begrundede dette med:

»hensynet til retshåndhævelsen kræver, at tiltalte ikke er på fri fod. Betingelserne for varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 769, stk. 4, jf. § 762, stk. 2, nr. 1, er derfor opfyldt [...] varetægtsfængsling indtil der er afsagt dom i sagen [...] ikke er i strid med de proportionalitetshensyn, som er nævnt i lovens § 762, stk. 3, og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, herunder artikel 6«

T protesterede mod varetægtsfængsling frem til dom. Han ville ved ankesagens afslutning den 7. december 2027 have siddet varetægtsfængslet i mere end 4 år og 8 måneder – heraf ca. 2 år og 6 måneder alene som følge af landsrettens sagsbehandlingstid.

Parternes anbringender – EMRK art. 6 og sagsbehandlingstidens rimelighed

T's anbringender

T anførte navnlig:

• Berammelsen er i strid med Retsplejeloven § 843 a og udgør en krænkelse af EMRK artikel 6 om retten til rettergang inden for en rimelig frist
• Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i Hutchinson Reid mod Storbritannien og Khudoyorov mod Rusland fastslået, at sagsbehandlingen som grov tommelfingerregel ikke bør udstrækkes over mere end ét år ved hver instans
• EMD har i Q og R mod Slovenien udtalt, at desto mere indgribende karakter en sag har, desto hurtigere bør sagen behandles
• Han er idømt livstid og udvisning for bestandig, hvilket taler for at udvise exceptional diligence i ankesagens fremme

Anklagemyndighedens anbringender

Anklagemyndigheden anførte navnlig:

• Berammelsesafgørelsen er en procesledende beslutning, der på ethvert tidspunkt kan omgøres, jf. Højesterets kendelser af 12. februar 2026
• Landsretten bør løbende vurdere, om det er muligt at fremrykke – dette gælder uanset stadfæstelse
• Der er ikke grundlag for allerede nu at tage stilling til, om ankesagen vil indebære en EMRK art. 6-krænkelse – dette afgøres i forbindelse med ankesagens hovedforhandling
• Sagen er en kompleks nævningesag om organiseret bandekriminalitet med 9 tiltalte og 27 retsdage; landsretten har berammet sagen på det tidligste tidspunkt, som var praktisk muligt

Højesterets begrundelse og afgørelse – stadfæstelse med pligt til løbende vurdering

Retsplejelovens § 843 a og kravet om hurtig fremme

Højesteret indleder med at fastslå retsgrundlaget:

»[E]fter retsplejelovens § 843 a påhviler det retten at fremme enhver sag med den hurtighed, som dens beskaffenhed kræver og tillader, sådan at sagen kan gennemføres inden for rimelig tid. Hovedforhandlingen skal gennemføres hurtigst muligt, hvis den sigtede er varetægtsfængslet. Det følger af bestemmelsens forarbejder, at retten på grund af den belastning, som en varetægtsfængsling medfører for den tiltalte, skal være særligt opmærksom på, at disse sager fremmes mest muligt.«

Berammelsen er sket hurtigst muligt – procesledende og kan ændres

Højesteret lægger til grund, at landsretten har berammet sagen hurtigst muligt efter forholdene på berammelsestidspunktet. Berammelsesafgørelsen er en procesledende beslutning, der kan ændres:

»I den foreliggende sag, hvor den berammede hovedforhandling på berammelsestidspunktet lå langt ude i fremtiden, og hvor den tiltalte er varetægtsfængslet frem til dom i ankesagen, bør landsretten løbende vurdere, om det vil være muligt at fremrykke hovedforhandlingen.«

Ingen aktuel EMRK art. 6-stillingtagen – afgøres under anken

I overensstemmelse med Højesterets kendelser i UfR 2026.2053 og UfR 2026.2059 udtaler Højesteret:

»Der er ikke grundlag for allerede nu at tage stilling til, om en gennemførelse af ankesagen i henhold til berammelsen vil indebære en krænkelse af retten til en rettergang inden en rimelig frist efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, og hvad konsekvensen heraf i givet fald skal være. Dette må afgøres i forbindelse med hovedforhandlingen i ankesagen.«