Godskørsel uden tilladelse og takografbøde – rette ansvarssubjekt og EU-Domstolens Prefettura-doms rækkevidde (Sag 73/2025)

Sagens faktum: selskabsstruktur og to sæt overtrædelser

T var direktør og daglig leder af X ApS, som udførte godskørsel for fremmed regning. Hans personligt ejede enkeltmandsvirksomhed (Z) var registreret som bruger af de pågældende lastbiler, mens X ApS var den faktiske driftsbruger.

Overtrædelserne fordelt på to kategorier:

Anklagemyndigheden påstod skærpelse til samlet 807.000 kr. (105.000 kr. for godskørselsdelen og 702.000 kr. for takografdelen). T påstod frifindelse i forhold 12 og bøde nedsat til 35.000 kr. i alt. Procesbevillingsnævnet meddelte den 11. september 2025 begrænset anketilladelse, der alene vedrørte rette ansvarssubjekt i forhold 12 og strafudmålingen.

Rette ansvarssubjekt – registreret bruger vs. faktisk bruger

T hævdede, at X ApS og ikke hans personlige virksomhed var rette ansvarssubjekt i forhold 12, idet X ApS var den faktiske og reelle bruger af lastbilerne i medfør af definitionen på "transportvirksomhed" i køre- og hviletidsforordningens (EF) nr. 561/2006 artikel 4, litra p.

Højesteret afviser dette:

I hvert fald under disse omstændigheder finder Højesteret, at Ts personligt ejede virksomhed må anses som bruger af køretøjerne i færdselslovens § 118, stk. 16's forstand. Han er derfor med rette fundet skyldig i forhold 12.

Baggrunden er § 118, stk. 16, der hjemler objektivt bødeansvar for ejeren eller brugeren af køretøjet, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes vedkommende som forsætlig eller uagtsom. Færdselsstyrelsen indkalder dokumentation fra den registrerede bruger. Da T's personlige virksomhed var registreret som bruger, og T selv overlod køretøjerne til et selskab under sin fulde kontrol (X ApS, hvori han var eneindehaver og daglig leder), anses han som ansvarlig bruger. EU-forordningens definition af "transportvirksomhed" kan ikke føre til en anden vurdering under de foreliggende omstændigheder.

Bødeudmåling for godskørsel uden tilladelse (10 overtrædelser)

Af forarbejderne til lov nr. 1639 af 26. december 2013 om ændring af godskørselsloven fremgår, at:

• Normalbøden for meget alvorlige overtrædelser er 35.000 kr.
• Bøden kan fordobles eller tredobles ved skærpende omstændigheder, fx kørsel i en længere periode (3-6 måneder) eller med flere køretøjer
• Som udgangspunkt skal bøden ved skærpende omstændigheder afspejle den uberettigede vinding

Højesteret tiltræder landsrettens begrundelse: med 10 overtrædelser fordelt over ca. 4 måneder, og med T's viden om ulovligheden, er en tredobling til 105.000 kr. passende. T's argument om, at virksomheden efterfølgende fik godskørselstilladelse, afvises som formildende omstændighed, da kørslen skete bevidst inden tilladelsens meddelelse.

EU-Domstolens Prefettura-dom og dens rækkevidde for virksomhedens udleveringspligt

Det centrale principielle spørgsmål er, om EU-Domstolens dom af 24. marts 2021 i C-870/19 og C-871/19 (Prefettura Ufficio territoriale del governo di Firenze mod MI og TB) forhindrer bødeudmåling pr. manglende diagramark/datafil.

Prefettura-dommens indhold: Domstolen fastslog, at en chauffør ved vejkontrol, der ikke kan forevise diagramark for kontroldagen og de forudgående 28 dage, begår én enkelt overtrædelse (ikke én per manglende dag), jf. køre- og hviletidsforordningens artikel 19, stk. 1, 3. pkt.. Sanktionen skal dog differentieres i forhold til grovheden, der stiger i takt med antallet af manglende diagramark.

Forskellen til nærværende sag: Prefettura-dommen angik en chaufførs dokumentationspligt ved en øjeblikkelig vejkontrol. Nærværende sag angår virksomhedens pligt til at udlevere dokumentation til Færdselsstyrelsen på anmodning efter takografforordningens artikel 33, stk. 2 – en væsentlig anderledes forpligtelse.

Højesterets konklusion om Prefettura-dommens rækkevidde:

Højesteret finder, at EU-Domstolens dom ikke er til hinder for, at der ved fastsættelse af bødens størrelse lægges vægt på antallet af diagramark eller datafiler, der ikke er udleveret. Højesteret finder således, at der efter EU-Domstolens dom ikke består en sådan rimelig tvivl om fortolkningen af takografforordningen, at der er grundlag for at træffe bestemmelse om at forelægge spørgsmål herom for EU-Domstolen.

Dette indebærer, at den hidtidige praksis med bøde pr. manglende diagramark pr. køretøj pr. dag opretholdes som udgangspunkt for strafudmålingen – blot forstået som en differentieret samlet sanktion og ikke som matematisk summation af fuldt separate sanktioner i strid med ne bis in idem-princippet.

Strafudmåling for manglende udlevering af takografdata og samlet afgørelse

Udgangspunktet for bødeberegningen:

Af forarbejderne til færdselslovens § 118, stk. 15 (lov nr. 697 af 8. juni 2017, L 158/2016-17) fremgår:

• Normalbøden for virksomheder ved meget alvorlige overtrædelser (VSI/MSI) af takografforordningen er 6.000 kr. pr. overtrædelse
• Overtrædelse af takografforordningens artikel 33, stk. 2 er kategoriseret som mest alvorlig overtrædelse (MSI) (bilag 2 til L 158)
• Det skal indgå som skærpende omstændighed, i hvilket omfang overtrædelsen er egnet til at forhindre effektiv kontrol

Beregning og nedsættelse: