HøjesteretSagen vedrørte fortolkningen af Retsplejelovens § 902, stk. 2 i situationer, hvor en tiltalt er fundet skyldig i en færdselsovertrædelse, men den påbundne bødestraf bortfalder pga. lang sagsbehandlingstid, mens tiltalte er betinget frakendt førerretten. Højesteret fastslog, at en sådan dom ikke undtages fra de almindelige ankegrænser og derfor kun kan ankes med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
Ved Retten i Glostrups dom af 18. juni 2024 blev T fundet skyldig i overtrædelse af Færdselslovens § 3, stk. 1, jf. Færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1. Retten bestemte, at den forskyldte bødestraf bortfaldt på grund af lang sagsbehandlingstid, men T blev betinget frakendt førerretten i 3 år. T ankede dommen til Østre Landsret, hvorved procesbevillingsspørgsmålet opstod, da der ikke forelå en eksplicit ankeret uden tilladelse.
Ved kendelse af 17. juni 2025 afviste Østre Landsret anken. Landsretten henviste til, at betingelserne for anke i Retsplejelovens § 902, stk. 2 ikke var opfyldt, da T ikke var idømt en samlet bøde på over 20.000 kr., og da frakendelse efter færdselsloven i sig selv ikke giver ankeret uden tilladelse. Afvisningen skete i medfør af Retsplejelovens § 914, stk. 1, nr. 4.
Det centrale spørgsmål var, om strafbortfald giver en tiltalt adgang til at anke uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, selv om straffen (bøden) er under grænsen i Retsplejelovens § 902, stk. 2. Højesteret fandt, at hverken ordlyden eller forarbejderne til bestemmelsen indeholder en undtagelse for sager med strafbortfald. Retten lagde vægt på, at formålet med loven var at begrænse adgangen til anke for at frigøre domstolsressourcer.
Højesteret fastslog, at sager med strafbortfald af en bøde, der i normaltilfælde ville være under 20.000 kr., ikke har en så indgribende betydning, at de bør undtages fra appelbegrænsningen. Anke krævede derfor tilladelse efter Retsplejelovens § 903, stk. 1.
Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse om at afvise anken. Retten bekræftede, at tiltalte skal søge Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at anke domme, hvor straffen er bortfaldet, men som ikke opfylder de øvrige betingelser i Retsplejelovens § 902, stk. 2 for anke uden tilladelse.