HøjesteretHøjesteret ophævede domme fra byret og landsret i en straffesag om blufærdighedskrænkelse og vold, fordi den sagsbehandlede byretsdommer var inhabil. Inhabiliteten skyldtes, at der på tidspunktet for hovedforhandlingen verserede en civil sag ved samme byret mellem tiltaltes mor og dommerens søster om et erstatningskrav på ca. 34 mio. kr. Højesteret fastslog, at denne objektive sammenhæng var egnet til at rejse tvivl om dommerens upartiskhed uafhængigt af, om dommeren havde kendskab til den civile sag.
Sagen handler om fortolkningen af Retsplejeloven § 61 vedrørende dommers inhabilitet. Spørgsmålet var, om en dommer er inhabil, hvis hendes søster er part i en stor civil retssag mod tiltaltes mor ved samme ting, selvom dommeren ikke vidste af sammenhængen.
Højesteret (med flertallet 4-1) konkluderede, at inhabilitetsvurderingen primært hviler på et tillidshensyn. Formålet er at forebygge mistillid til rettssystemets upartiskhed hos parter og omverden. Derfor afgøres spørgsmålet ud fra objektive omstændigheder. Dommerens manglende subjektive viden om den civile sag ændrer ikke ved, at de objektive forhold kunne opfattes som egnede til at vække tvivl om upartiskhed.
Gerningstidspunkt: 23. september 2022 i en natklub i København.
Tiltalen:
Byrettens dom (27. marts 2023): Københavns Byret fandt tiltalte skyldig i begge forhold baseret på vidneforklaringer og fotos. Tiltalte blev idømt:
Landsrettens dom (21. marts 2024): Østre Landsret stadfæstede dommen. Landsretten afviste tiltaltes påstand om hjemvisning pga. inhabilitet, da landsretten lagde vægt på, at byretsdommeren ikke havde kendskab til den civile sag mellem sin søster og tiltaltes mor.
Højesterets behandling: Tiltalte anede til Højesteret med påstand om ophævelse og hjemvisning på grund af inhabilitet. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse.
På tidspunktet for straffesagens behandling i byretten verserede der en civil sag ved samme byret, hvor tiltaltes mor (Person2) havde rejst et erstatningskrav på ca. 34 mio. kr. mod bl.a. byretsdommerens (Person1) søster, advokat Person3.
Den civile sag blev behandlet af en sættedommer fra en anden byret, da dommere i Københavns Byret havde vurderet sig inhabile som følge af kollegaskab med den ene parts søster.
Tiltalte opdagede sammenfaldet mellem dommerens efternavn og modpartens efternavn umiddelbart før domsafsigelsen i byretten, men rejste først spørgsmålet formelt i ankebehandlingen. Byretsdommeren oplyste skriftligt til Højesteret, at hun ikke var bekendt med den civile sag under behandlingen af straffesagen.
Højesteret lagde til grund følgende principper for inhabilitet:
"Efter retsplejelovens § 61 må ingen handle som dommer i en sag, når der i øvrigt – dvs. uden for de tilfælde, der er nævnt i lovens § 60 – foreligger omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed."
Retten henvisede til praksis (jf. UfR 2024.3832), der understreger, at bestemmelsen har et dobbelt formål:
Flertallet (Michael Rekling, Oliver Talevski, Ole Hasselgaard og Julie Arnth Jørgensen) fandt, at den nære familieforbindelse (søskende) kombineret med en stor økonomisk interessekonflikt (34 mio. kr.) mellem familiemedlemmer og parters pårørende udgjorde objektive omstændigheder, der kunne vække rimelig tvivl.
At dommeren ikke kendte til sagen betød intet for vurderingen, da habilitetsreglerne skal sikre tilliden til systemet uafhængigt af den enkelte dommers subjektive holdning eller viden.
Dommer Lars Apostoli stemte imod ophævelsen og ville have stadfæstet dommen. Hans begrundelse var:
Højesteret traf afgørelse efter flertallets indstilling:
Sagen vil nu blive behandlet fornyet i byretten af andre dommere.
