HøjesteretEn forbruger købte en tandbehandling hos Smily ApS for 20.796 kr. og valgte en rente- og gebyrfri betalingsordning hos Sundhed+ ApS (tidligere CMC Finans ApS). Smily gik konkurs, før behandlingen blev leveret, og spørgsmålet var, om forbrugeren over for Sundhed+ kunne gøre Smilys manglende opfyldelse gældende efter kreditaftalelovens § 33, stk. 3 og 4. Højesteret fandt, at kreditten reelt var ydet rentefrit og uden andre omkostninger for forbrugeren, at aftalen derfor var undtaget fra den dagældende kreditaftalelov, og at Sundhed+ skulle frifindes.
Sagen drejer sig om en forbruger, der i januar 2023 købte en tandbehandling hos Smily ApS og finansierede den via en betalingsordning hos Sundhed+ ApS. Smily blev erklæret konkurs, uden at forbrugeren havde modtaget behandlingen, og forbrugeren opfyldte under protest kreditaftalen over for Sundhed+.
Den 25. januar 2023 købte forbrugeren (i dommen betegnet "Appelindstævnte") en tandbehandling hos Smily ApS via selskabets hjemmeside. Efter en rabatkode kostede behandlingen 20.796 kr.
Som led i købet kunne forbrugeren vælge mellem at betale med betalingskort eller at benytte en betalingsordning, der blev benævnt rente- og gebyrfri. Hun valgte betalingsordningen og forpligtede sig dermed over for Sundhed+ til at afdrage 20.796 kr. over 12 måneder.
Af finansieringsaftalen mellem Sundhed+ (dengang CMC Finans ApS) og forbrugeren fremgik, at den udnyttede kredit var 20.796 kr., at debitorrenten var 0,00 %, og at de samlede kreditomkostninger var 0,00 kr.
Sundhed+ overførte ikke hele beløbet til Smily. Ifølge samarbejdsaftalen med Smily fik Sundhed+ 11,37 % for at yde kreditten, og dette blev fratrukket:
| Post | Beløb |
|---|---|
| Forbrugerens pris for tandbehandlingen (efter rabatkode) | 20.796 kr. |
| Overført af Sundhed+ til Smily | 18.432,28 kr. |
| Difference – Sundhed+' vederlag på 11,37 % | 2.363,72 kr. |
| Debitorrente / kreditomkostninger ifølge finansieringsaftalen | 0,00 % / 0,00 kr. |
Honoraret på 11,37 % blev ifølge Sundhed+ alene betalt af Smily og ikke af forbrugeren.
Smily ApS blev erklæret konkurs den 24. marts 2023, uden at forbrugeren havde modtaget tandbehandlingen. Hun opfyldte herefter kreditaftalen med Sundhed+ under protest.
Sagen blev behandlet af Retten i Lyngby (dom af 2. april 2024) og Østre Landsret (dom af 6. maj 2025). Som det fremgår af de tidligere instansers domme, blev Sundhed+ i begge instanser dømt til at tilbagebetale 20.796 kr. efter, at retterne havde lagt til grund, at der forelå et oprindeligt trepartsforhold omfattet af kreditaftaleloven, så forbrugeren kunne rejse krav efter kreditaftalelovens § 33, stk. 3 og 4.
| Instans | Sagsnummer | Udfald |
|---|---|---|
| Retten i Lyngby | BS-23463/2023-LYN | Forbrugeren fik medhold; kreditaftalen omfattet af kreditaftaleloven |
| Østre Landsret (19. afd.) | BS-19060/2024-OLR | Byrettens dom stadfæstet |
| Højesteret (2. afd.) | BS-56524/2025-HJR | Sundhed+ frifundet og tilkendt tilbagebetaling |
Højesteret formulerer sagens kerne som spørgsmålet om, hvorvidt forbrugeren kan gøre Smilys manglende opfyldelse af aftalen om tandbehandling gældende over for Sundhed+ efter kreditaftalelovens § 33, stk. 3 og 4, med den følge at Sundhed+ ikke var berettiget til at kræve opfyldelse af kreditaftalen.
Højesteret bemærker, at en tilsvarende beføjelse ikke gælder på ulovbestemt grundlag. Sagen afhænger derfor af, om kreditaftalen var omfattet af kreditaftaleloven – herunder om den var undtaget efter § 3, stk. 1, nr. 1 som en kredit, der ydes rentefrit og uden andre omkostninger.
Den dagældende kreditaftalelovs § 3, stk. 1, nr. 1, fastslog, at loven ikke finder anvendelse på "Kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre omkostninger".
Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 535 af 26. maj 2010. I forarbejderne (Folketingstidende 2009-10, tillæg A, lovforslag nr. L 91, s. 47) er det anført, at undtagelsen kun finder anvendelse, hvis der ikke skal betales nogen form for oprettelsesomkostninger, løbende omkostninger eller rente:
Det har ikke betydning, om omkostningerne skal betales til kreditgiveren eller til tredjemand.
Bestemmelsen gennemfører artikel 2, stk. 2, litra f, 1. led, i direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler, som undtager "kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre omkostninger".
Ifølge lovhistorikken er § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, vedtaget nyaffattet ved lov nr. 1322 af 20. november 2025 med ikrafttræden den 20. november 2026. Dommen angår den dagældende bestemmelse.
Sundhed+ nedlagde påstand om frifindelse og om, at forbrugeren skulle tilbagebetale 63.659,11 kr. Forbrugeren nedlagde påstand om stadfæstelse og over for tilbagebetalingspåstanden om frifindelse, subsidiært betaling af 25.726,92 kr.
Sundhed+ gjorde navnlig gældende:
Forbrugeren gjorde navnlig gældende:
Højesteret tog Sundhed+ ApS' påstande til følge. Udgangspunktet var, at kreditaftalen skulle opfyldes, medmindre den var omfattet af kreditaftaleloven, og det var den ikke.
Højesteret redegjorde indledningsvis for, at kreditaftaleloven finder anvendelse på kreditaftaler, hvor en kreditgiver yder eller giver tilsagn om at yde kredit til en forbruger, jf. lovens § 1, stk. 1. Det er kreditgiveren, der har bevisbyrden for, at en kreditaftale ikke er omfattet af loven, jf. § 1, stk. 3.
Højesteret bekræftede forarbejdernes udgangspunkt om, at undtagelsen i § 3, stk. 1, nr. 1, kun gælder, hvis der ikke skal betales nogen form for oprettelsesomkostninger, løbende omkostninger eller rente, og at det er uden betydning, om omkostningerne skal betales til kreditgiveren eller tredjemand.
Om en kreditaftale er rente- og omkostningsfri for forbrugeren, afhænger herefter af følgende:
Af kreditaftalen mellem forbrugeren og Sundhed+ fulgte, at kreditten blev ydet rente- og omkostningsfrit. Højesteret lagde endvidere til grund, at prisen for tandbehandlingen ville have været den samme, selv om købet ikke var gennemført på kredit.
På den baggrund fandt Højesteret, at kreditten også reelt var ydet rentefrit og uden andre omkostninger for forbrugeren. Det forhold, at Sundhed+ modtog 11,37 % fra Smily, ændrede ikke herved, da forbrugerens pris ikke var højere som følge af kreditten.
Kreditaftalen faldt dermed uden for kreditaftalelovens anvendelsesområde. Forbrugeren skulle derfor opfylde sin betalingsforpligtelse efter aftalen, selv om Smily ikke opfyldte aftalen om at yde hende en tandbehandling.
Dommen indeholder ikke særskilt begrundelse vedrørende de subsidiære anbringender om § 20, stk. 2, markedsføringsloven og inkassoloven.
Højesteret afsagde dom med følgende resultat:
| Punkt | Afgørelse |
|---|---|
| Sundhed+ ApS' frifindelsespåstand | Taget til følge – Sundhed+ frifundet |
| Tilbagebetalingspåstand | Forbrugeren skal betale 63.659,11 kr. til Sundhed+ |
| Sagsomkostninger for byret, landsret og Højesteret | 65.000 kr. til Sundhed+ (60.000 kr. til advokatudgifter og 5.000 kr. til retsafgifter) |
Beløbene skal betales inden 14 dage efter dommens afsigelse, og sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.