HøjesteretHøjesteret tog den 23. juni 2026 stilling til opretholdelsen af besøgskontrol og besøgsforbud over for en varetægtsfængslet mand tiltalt for medvirken til banderelateret drabsforsøg i et opgør relateret til grupperingerne NNV og LTF. Højesteret opretholdt besøgskontrollen, men ophævede besøgsforbuddet, fordi en central politirapport om den verserende voldelige konflikt ikke var fremlagt for byretten og landsretten. Kendelsen fastslår principielt et dokumentationskrav for anklagemyndighedens brug af retsplejelovens § 771, stk. 3.
Tiltalte blev den 4. september 2024 anholdt og varetægtsfængslet efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3 (kollusionsfare) som sigtet for:
Ved anklageskrift af 30. juni 2025 blev Tiltalte og ni andre tiltalt i en nævningesag. Tiltaltes forhold bestod navnlig i, at han den 9. og 10. juli 2024 transporterede to personer til et hotel i København og leverede mad og drikkevarer til disse — personer, der ifølge tiltalen skulle begå drab på én eller flere med tilknytning til LTF. Den 1. juli 2025 forlængte Københavns Byret varetægtsfængslingen, indtil der afsiges dom i nævningesagen.
Tiltalte afgav forklaring til politiet tre gange (4. september 2024, 5. november 2024 og 26. juni 2025), men hans forklaringer var skiftende, dels modstridende og fremstod konstruerede og løbende tilpasset efterforskningens resultater. Han bestrider navnlig at have haft kendskab til, at nogen skulle dræbes.
Politiet iværksatte to typer besøgsbegrænsninger over for Tiltalte:
| Foranstaltning | Hjemmel | Berørte personer | Begrundelse |
|---|---|---|---|
| Besøgskontrol | Retsplejeloven § 771, stk. 1 |
| Alle besøgende, inkl. mor |
| Kollusionsrisiko |
| Besøgsforbud | Retsplejeloven § 771, stk. 3 | Person 1 og Person 2 | Tilknytning til NNV; verserende konflikt med LTF |
Politiet afslog anmodninger om Person 1 (marts 2025) og Person 2 (april 2025) med den begrundelse, at alle tre — Tiltalte, Person 1 og Person 2 — ifølge politiets oplysninger var relateret til bandegrupperingen NNV, og at der verserede en konflikt med LTF. Tiltalte bestrider begge dele.
I juli 2025 anmodede Tiltalte om ophævelse af besøgskontrollen i sin helhed. Politiet afslog med henvisning til sagens omfang og karakter.
Sagen blev indbragt for Københavns Byret, der den 11. august 2025 (SS 3-6113/2025) opretholdt besøgskontrollen og besøgsforbuddet, bl.a. med henvisning til Tiltaltes og Person 1 og Person 2's tilknytning til NNV, den verserende voldelige konflikt med LTF, og at der var uidentificerede medgerningsmænd på fri fod. Østre Landsret stadfæstede den 19. september 2025 (S-2213-25) med henvisning til byrettens begrundelse.
Retsplejelovens § 771, stk. 1, giver politiet mulighed for af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed at modsætte sig besøg eller forlange kontrol. Arrestanten kan kræve, at politiets afslag forelægges retten.
§ 771, stk. 3 blev indsat ved lov nr. 158 af 31. januar 2022 og giver politiet adgang til at modsætte sig besøg, når:
Centrale begreber fra forarbejderne (L 77, FT 2021-22, tillæg A):
| Begreb | Indhold |
|---|---|
| Tilknytning | Kræver stærk tilhørsforhold til gruppen; blot bekendtskab er utilstrækkeligt |
| Voldelig | Som udgangspunkt mindst kvalificeret vold (§ 245); simpel vold (§ 244) er ikke nok |
| Verserende | Aktuel risiko for yderligere hændelser; 3 måneder er vejledende grænse |
| Ganske særlige grunde | Navnlig humanitære hensyn — gælder også besøg fra nærtstående |
Ordningen bygger på en handlingsplan fra Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Direktoratet for Kriminalforsorgen efter en fangeflugt i november 2019 og svarer til tilsvarende regler i straffuldbyrdelsesloven om afsoning.
Tiltaltes anbringender:
Anklagemyndighedens anbringender:
Højesteret behandlede besøgskontrol og besøgsforbud separat og nåede til modsat resultat i de to spørgsmål.
Spørgsmålet var, om hensynet til at Tiltalte ikke vanskeliggør forfølgningen — navnlig ved at fjerne spor eller påvirke andre — berettigede fortsat besøgskontrol.
Højesteret lagde vægt på:
"På den baggrund tiltræder Højesteret, at ophævelse af besøgskontrollen vil indebære risiko for, at Tiltalte i strid med varetægtsfængslingens øjemed vanskeliggør sagens forfølgning, f.eks. ved at påvirke eller samstemme forklaringer med andre. Det gælder også besøgskontrollen i forhold til hans mor."
Landsrettens kendelse stadfæstes for så vidt angår besøgskontrol. Højesteret tager ikke stilling til, om der på nuværende tidspunkt kan være grundlag for ophævelse.
Forarbejderne til § 771, stk. 3, indeholder ingen nærmere anvisninger om domstolsprøvelse. Højesteret fastsætter på baggrund af arrestantens krav på domstolsprøvelse (§ 771, stk. 1, 4. pkt., jf. stk. 3) et nyt dokumentationskrav:
"Højesteret finder imidlertid, at det følger af arrestantens krav på domstolsprøvelse, at anklagemyndigheden over for retten må dokumentere, hvad det politifaglige skøn går ud på, og underbygge, at skønnet er foretaget på et forsvarligt grundlag. Det kan ske ved fremlæggelse af en politirapport, der sammenfatter det materiale, politiet bygger sit skøn på."
Om tilknytningsrapporterne (14. og 29. april 2025): Rapporterne om Tiltalte, Person 1's og Person 2's tilknytning til NNV var fremlagt for byretten og landsretten og indeholder tilstrækkelig dokumentation for tilknytningsskønnet, der ikke kan tilsidesættes.
Om konfliktrapporten (9. januar 2025): Politirapporten "Konflikt mellem LTF Loyal to Familia BGP og en unavngiven kriminel gruppe" var ikke fremlagt for byretten og landsretten. De to instanser havde dermed ikke tilstrækkelig dokumentation for politiets skøn om en verserende voldelig konflikt.
At rapporten nu var fremlagt for Højesteret kunne ikke afhjælpe manglen. Højesteret lagde navnlig vægt på:
Resultat: Besøgsforbuddet vedrørende Person 1 og Person 2 ophæves — dog ikke til hinder for, at der på ny fastsættes besøgsforbud, hvis betingelserne er opfyldt. Statskassen betaler kæresagens omkostninger for Højesteret.
