Højesteret: Besøgskontrol opretholdt, men besøgsforbud efter retsplejelovens § 771, stk. 3, ophævet på grund af utilstrækkelig dokumentation for politiets skøn

Varetægtsfængsling for banderelateret drabsforsøg og fastsættelse af besøgsbegrænsninger

T blev den 4. september 2024 anholdt og varetægtsfængslet efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3 som sigtet for medvirken til drabsforsøg efter straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 b, og besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder efter straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, jf. § 81 b.

Ved anklageskrift af 30. juni 2025 blev T og ni andre tiltalt i en række forhold knyttet til et drabsforsøg i København i juli 2024 på personer med tilknytning til bandegrupperingen X. Ts forhold bestod bl.a. i, at han transporterede de to formodede gerningsmænd til et hotel og leverede mad og drikkevarer til dem. Den 1. juli 2025 blev varetægtsfængslingen forlænget, indtil der afsiges dom.

Under forløbet fastsatte politiet:

Politiet begrundede afslagene med, at T, A og B alle efter politiets opfattelse var relateret til bandegrupperingen Y, at der verserede en konflikt mellem Y og X, og at der var uidentificerede medgerningsmænd på fri fod. Københavns Byret opretholdt den 11. august 2025 både besøgskontrollen og besøgsforbuddet, og Østre Landsret stadfæstede kendelsen den 19. september 2025.

Tvisten om dokumentationskravet for politiets skøn efter § 771, stk. 3

T nedlagde for Højesteret påstand om, at besøgskontrollen skulle ophæves i sin helhed, subsidiært for så vidt angik hans mor, og at besøgsforbuddet skulle ophæves for så vidt angik A og B.

Ts anbringender:

• Kendelserne indeholdt ikke en tilstrækkelig konkret begrundelse for, at han uden besøgskontrol kunne påvirke efterforskningen. Han havde erkendt de faktiske omstændigheder og afgivet forklaring tre gange, og sagen var færdigefterforsket.
• Der måtte kræves en vis prøvelse fra rettens side af grundlaget for, at der forelå en konflikt som nævnt i § 771, stk. 3, og af, at han, A og B var knyttet til Y. Dette krævede, at anklagemyndigheden fremlagde relevante oplysninger med passende adgang til kontradiktion, jf. UfR 2025.802 H.
• Der var ikke fremlagt dokumentation for en aktuel verserende voldelig konflikt — anklagemyndigheden havde for byretten blot mundtligt oplyst politiets vurdering.

Anklagemyndighedens anbringender:

• Sagen lå i kerneområdet for besøgskontrol, idet der var øget kollusionsrisiko i sager om organiseret bandekriminalitet.
• Det beroede på politiets skøn, om betingelserne i § 771, stk. 3, var opfyldt, og bestemmelsen stillede ikke særlige krav til dokumentation. Problemstillingen kunne ikke sammenlignes med UfR 2025.802 H om straffelovens § 81 a, idet § 771, stk. 3, alene angik en foreløbig foranstaltning uden betydning for skyld eller strafudmåling.

Retsgrundlaget — § 771 og forarbejderne til besøgskontrol over for bandemedlemmer

Efter retsplejelovens § 771, stk. 1 kan en varetægtsarrestant modtage besøg i det omfang, opretholdelse af orden og sikkerhed tillader det, og politiet kan af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed modsætte sig besøg eller forlange kontrol.

Bestemmelsen i stk. 3 blev indsat ved lov nr. 158 af 31. januar 2022 og giver politiet adgang til at modsætte sig, at en arrestant, der skønnes at have tilknytning til en gruppe involveret i en verserende voldelig konflikt, modtager besøg af personer med tilknytning til gruppen, medmindre ganske særlige grunde gør sig gældende.

Det fremgår af forarbejderne (Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 77), at ordningen bygger på en handlingsplan udarbejdet efter en fangeflugt i november 2019, og at hensynene bag de tilsvarende regler i straffuldbyrdelsesloven også gør sig gældende på varetægtsstadiet. Forarbejderne angiver, at politiet ved sin vurdering bl.a. kan lægge vægt på:

"rapportmateriale fra politiets efterretnings- og analyseenheder, der beskriver, hvorfor politiet på dette stadiet i efterforskningen mener, at pågældende muligt har tilknytning til en rocker- eller bandegruppering, som er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt."

Højesterets opretholdelse af besøgskontrollen

Højesteret bemærkede, at spørgsmålet vedrørende § 771, stk. 1 var, om hensynet til, at T ikke vanskeliggør forfølgningen — navnlig ved at fjerne spor eller advare eller påvirke andre — kunne begrunde, at han kun kunne modtage besøg under kontrol.

Højesteret lagde vægt på, at sagen var omfattende og angik organiseret kriminalitet i bandemiljøet, herunder drabsforsøg. T havde flere gange afgivet forklaring til politiet, men hans forklaringer havde været skiftende, og han bestred bl.a. at have haft kendskab til, at nogen skulle dræbes. De fleste tiltalte havde ikke afgivet forklaring.

"På den baggrund tiltræder Højesteret, at ophævelse af besøgskontrollen vil indebære risiko for, at T i strid med varetægtsfængslingens øjemed vanskeliggør sagens forfølgning, f.eks. ved at påvirke eller samstemme forklaringer med andre. Det gælder også besøgskontrollen i forhold til hans mor."

Højesteret tiltrådte herefter, at der ikke var grundlag for helt eller delvist at ophæve besøgskontrollen.

Højesterets ophævelse af besøgsforbuddet — krav om dokumentation for det politifaglige skøn

Selv om forarbejderne ikke indeholdt nærmere anvisninger om rettens efterprøvelse af politiets skøn, fastslog Højesteret et dokumentationskrav som følge af arrestantens krav på domstolsprøvelse efter § 771, stk. 1, 4. pkt., jf. stk. 3:

"Højesteret finder imidlertid, at det følger af arrestantens krav på domstolsprøvelse, at anklagemyndigheden over for retten må dokumentere, hvad det politifaglige skøn går ud på, og underbygge, at skønnet er foretaget på et forsvarligt grundlag. Det kan ske ved fremlæggelse af en politirapport, der sammenfatter det materiale, politiet bygger sit skøn på."

Højesteret fandt, at personrapporterne af 14. og 29. april 2025 om Ts, As og Bs tilknytning til Y, som havde været fremlagt for byretten og landsretten, indeholdt tilstrækkelig dokumentation for tilknytningsskønnet, der ikke kunne tilsidesættes.

Derimod måtte det lægges til grund, at konfliktrapporten af 9. januar 2025 ("Konflikt mellem X ... og en unavngiven kriminel gruppe") ikke havde været fremlagt for de tidligere instanser. Byretten og landsretten havde derfor ikke haft tilstrækkelig dokumentation for, hvad politiet havde skønnet om en verserende voldelig konflikt, eller kunnet fastslå, at skønnet var foretaget på et forsvarligt grundlag.

At rapporten nu var fremlagt for Højesteret kunne ikke afhjælpe dette. Højesteret lagde navnlig vægt på:

• At rapporten var udarbejdet ca. 7 og 8 måneder inden henholdsvis byrettens og landsrettens kendelser.
• At den ikke i øvrigt dokumenterede, at politiet havde vurderet de enkelte betingelser efter § 771, stk. 3.
• At rapporten ikke omtalte Y, som T efter politiets opfattelse var knyttet til, men alene en "unavngiven kriminel gruppe".

Konklusion: Højesteret ophævede besøgsforbuddet vedrørende A og B — dog ikke til hinder for, at der på ny kan fastsættes besøgsforbud, hvis betingelserne er opfyldt. Landsrettens kendelse blev stadfæstet for så vidt angik besøgskontrollen, uden at Højesteret tog stilling til, om der på nuværende tidspunkt kunne være grundlag for at ophæve denne. Statskassen blev pålagt at betale kæresagens omkostninger for Højesteret.