HøjesteretHøjesteret afsagde kendelse i en sag om nedsættelse af sagsomkostninger for en domfældt, der i ankeinstans fik markant nedsat straf og frifundet for hovedparten af tiltalen. Sagen vedrører fortolkningen af Retsplejeloven § 1008 i forhold til omkostningernes forhold til den endelige skyld.
Ved Retten i Glostrup blev den tiltalte (T1) dømt for overtrædelse af Straffeloven § 191 ved besiddelse af 14 kilo kokain. Han blev idømt 10 års fængsel og pålagt at betale 314.000 kr. i sagsomkostninger for byretten. En medtiltalt (T2) blev pålagt 30.000 kr. for tilsvarende forhold.
Ved Østre Landsret blev T1 frifundet for hovedparten af tiltalen og dømt kun for salg af 100 gram kokain. Straffen blev nedsat til 10 måneders fængsel. Landsretten stadfæstede dog byrettens afgørelse om de fulde sagsomkostninger på 314.000 kr.
T1 anførte, at pålægget af fulde omkostninger stod i misforhold til hans skyld efter den reducerede dom, jf. Retsplejeloven § 1008, stk. 4. Han argumenterede desuden for, at han ikke skulle betale mere end T2, da de i landsretten var dømt for det samme forhold.
Anklagemyndigheden henviste til, at udgifterne til den generelle bevisførelse var nødvendige for at belyse T1's rolle i den organiserede handel, jf. Retsplejeloven § 1008, stk. 1. Anklagemyndigheden pegede på T1's kendskab til den organisatoriske opbygning som begrundelse for de høje omkostninger.
Højesteret fastslog, at selvom udgifterne til forsvarerbistand var nødvendige, skulle omkostningerne begrænses. Der var en ekstrem forskel på byrettens dom (10 år) og landsrettens dom (10 måneder), hvilket markerede en væsentlig ændring i skyldsspørgsmålet.
Retten fandt, at et pålæggelse af de fulde 314.000 kr. ville stå i åbenbart misforhold til T1's skyld. Højesteret ændrede derfor afgørelsen, så T1 skønsmæssigt kun skal betale 100.000 kr. plus moms. Statskassen betaler resten af byrettens omkostninger samt omkostningerne for kæresagen i Højesteret.
