HøjesteretHøjesteret afsagde dom om lovligheden af en administrativ frihedsberøvelse og en efterfølgende nøgenvisitation af en beruset person i detentionen. Sagen afdækker grænserne for politiets magtanvendelse og visitationspraksis i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventionens artikel 3. Retten fandt, at delvis frihedsberøvelse var ulovlig, og at nøgenvisitationen under magtanvendelse udgjorde en krænkelse af konventionen.
Den 31. maj 2021 blev A anholdt, da han ikke oplyste korrekte identitetsoplysninger. Efter identifikation på politistationen ændrede politiet anholdelsen til en administrativ frihedsberøvelse med hjemmel i Politiloven § 11, stk. 4, da han på grund af beruselse ikke kunne tage vare på sig selv og udgjorde en fare.
I forbindelse med detentionsanbringelsen blev A nøgenvisiteret. Da han modsatte sig, blev indgrebet gennemført under anvendelse af fysisk magt, hvor fire betjente holdt ham nede og afførte ham alt tøj.
Efter Detentionsbekendtgørelsen § 10, stk. 1 og 2 skal visitation normalt foretages uden afklædning. Højesteret vurderede, at politiet ikke havde fremlagt konkrete og tilstrækkelige grunde til at antage, at en nøgenvisitation var nødvendig for at sikre, at A ikke skjulte farlige genstande.
"Det må konkret have formodningen imod sig, at A skjulte stoffer til eget forbrug i sine underbukser."
Højesteret fastslog, at nøgenvisitationen under magtanvendelse ikke var lovlig og udgjorde en nedværdigende behandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Retten præciserede, at politiet ikke automatisk må foretage nøgenvisitation ved detentionsanbringelse, men at der skal foreligge en konkret og individuel begrundelse for, at en mindre indgribende visitation ikke er tilstrækkelig.
