Varetægtsfængsling af udvist asylansøger under asylsagsbehandling og vurdering af proportionalitet

Stridens kerne: Proportionalitet og sagsbehandlingsvarighed

Tiltalte påstod, at varetægtsfængslingen var uproportional og i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikler 5 og 8, idet asylsagen trak unødigt i langdrag på grund af ventetid på ægthedsvurdering af fremlagte domme. Han anførte, at mindre indgribende foranstaltninger som ophold på asylcenter var tilgængelige, og at den samlede frihedsberøvelse på over syv måneder på tidspunktet for landsrettens kendelse var uforholdsmæssig.

Anklagemyndigheden modsatte sig dette og argumenterede for, at asylsagen var fremmet med fornøden hurtighed. Ventetiden på ægthedsvurderingen var nødvendig for at sikre en korrekt behandling, og der var reel udsigt til udsendelse til Bangladesh ved afslag. Endvidere påpegede anklagemyndigheden, at Tiltalte ikke kom direkte fra et farligt område, men havde opholdt sig i Grækenland i tre år, hvilket svækkede påstanden om omfang under Flygtningekonventionen artikel 31.

Lovgrundlag og procesforløb

Fængslingen skete efter følgende retsregler:

• Opholds- og udvisningsregel: Udlændingeloven § 7 (asyl) og Udlændingeloven §§ 22-24 (udvisning ved dom).
• Fængslingshjemmel: Hjemrejseloven § 14, stk. 2, jf. stk. 3.
• Procesregler: Retsplejeloven § 762, stk. 1 (grundlag for indledende fængsling) og kapitel 70 (varetægtsfængslingens proces).

"En udlænder, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfor af udlændingelovens § 7, og som er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24, kan varetægtsfængsles med henblik på at sikre udlænderens udsendelse som følge af beslutningen om udvisning."

Tidslinje for de væsentligste begivenheder:

Forarbejderne til Hjemrejseloven § 14 understreger, at fængsling kun må ske, når asylsagen ikke trækker unødigt i langdrag, og at der ikke må være misforhold mellem udvisningsgrundlaget og frihedsberøvelsen. Der er ingen øvre tidsgrænse, men varigheden afhænger af konkrete omstændigheder, herunder om myndighederne handler med fornøden omhu.

Højesterets begrundelse

Højesteret foretog en konkret og individuel vurdering af, om betingelserne for fortsat fængsling var opfyldt den 24. april 2023.

• Asylchancer: Der forelå ingen oplysninger om, at det var overvejende sandsynligt, at Tiltalte ville blive meddelt asyl på grund af nationalitet eller befolkningsgruppe. Udvist med endelig dom og uden indicier for tilkendelse af asyl.
• Sagsbehandlingsomhu: Udlændingestyrelsen fremmede sagen med fornøden omhu. Ægthedsvurderingen af de fremlagte domme var en nødvendig del af processen, og den langvarige ventetid skyldtes denne objektive vurdering, ikke inaktivitet. Styrelsen rykkede hos græske myndigheder og indhentede akter.
• Udsendelsesudsigter: Der var reel udsigt til udsendelse til Bangladesh ved afslag på asyl. Tiltalte havde ikke fast bopæl og var udvist.
• Flygtningekonventionen artikel 31: Bestemmelsen beskytter kun flygtninge, der kommer direkte fra truede områder. Tiltalte havde opholdt sig i Grækenland i tre år og søgt asyl der, hvilket udgjorde en afbrydelse af den direkte flugtvej. Ved afslag på asyl den 25. august 2023 var han endeligt fastslået som ikke konventionsflygtning, og beskyttelsen var derfor ikke relevant for perioden herefter.

"På tidspunktet for landsrettens kendelse af 24. april 2023 var Tiltalte ved endelig dom udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år... Der forelå ikke oplysninger om, at det var overvejende sandsynligt, at han på baggrund af sin nationalitet eller tilhørsforhold til en bestemt befolkningsgruppe ville blive meddelt asyl i Danmark. Udlændingestyrelsen må anses for at have fremmet asylsagen med den fornødne omhu... Der var ikke grundlag for at fastslå, at der ikke var reel udsigt til, at han kunne udsendes til Bangladesh."

Retten konkluderede, at proportionalitetsprincippet ikke var overtrådt, da fængslingen var nødvendig for at sikre udsendelse, sagsbehandlingen var forsvarlig, og mindre indgribende foranstaltninger ikke var tilstrækkelige til at forhindre unddragelse.

Afgørelsen

Højesteret stadfæstede Østre Landsrets kendelse af 24. april 2023 om fortsat varetægtsfængsling af Tiltalte i medfør af Hjemrejseloven § 14, stk. 2, jf. stk. 3.

Tiltaltes påstand om, at fængslingen ikke burde være taget til følge, frafaldt af Højesteret. Den samlede frihedsberøvelse under asylsagsbehandlingen blev fundet proportionel og retsstatslig. Tiltalte fik efterfølgende afslag på asyl, frafaldt ansøgningen og blev udsendt den 4. oktober 2023.