Varetægtsfængsling af udvist asylansøger efter Hjemrejseloven § 14 – Proportionalitet i forhold til lang asylsagsbehandling

1.1Påstande og parters anbringender

• Tiltalte nedlagde påstand om løsladelse. Det anførtes, at den fortsatte frihedsberøvelse var uproportional i forhold til den begåede kriminalitet, idet han på tidspunktet for landsrettens kendelse havde været fængslet i cirka 6 måneder. Han påberåbte sig, at der ikke var foretaget en konkret vurdering af, om det var overvejende sandsynligt, at han ville opnå asyl, hvilket er et krav i Hjemrejseloven § 14, stk. 2. Endvidere blev det gjort gældende, at varetægtsfængslingen var i strid med Flygtningekonventionens artikel 31, der beskytter flygtninge mod strafforfølgning for ulovlig indrejse, samt med proportionalitetsprincippet.

• Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af landsrettens kendelse. Det fremhævedes, at varetægtsfængsling kun skal undlades, hvis det er overvejende sandsynligt, at asylansøgeren vil blive meddelt asyl på grund af nationalitet eller befolkningsgruppe. Da Tiltalte havde opholdt sig i Grækenland i tre år før indrejsen til Danmark, kom han ikke direkte fra et truet område, og beskyttelsen i Flygtningekonventionens artikel 31 fandt ikke anvendelse. Myndighederne havde fremmet asylsagen med den fornødne omhu, og der var reel udsigt til udsendelse efter afslaget på asyl.

1.2Stridens kerne: Proportionalitet og asylbehandlingsvarighed

Spørgsmålet i sagen er, om betingelserne for fortsat varetægtsfængsling efter Hjemrejseloven § 14, stk. 2 var opfyldt den 19. april 2023, og om den kumulerede frihedsberøvelse overholder proportionalitetsprincippet. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen skal frihedsberøvelsen være så kortvarig som muligt, og asylsagsbehandlingen må ikke trække unødigt i langdrag. Retten skal ved fristfastsættelsen lægge vægt på fængslingens hidtidige varighed, straffens længde, myndighedernes sagsbehandling (diligence) og om der er reel udsigt til udsendelse. Der er dog ikke fastsat en absolut øvre grænse for, hvor længe varetægtsfængslingen kan vare.

Varetægtsfængsling vil ikke skulle ske, hvis det er overvejende sandsynligt, at den pågældende på baggrund af en bestemt nationalitet eller befolkningsgruppe vil få opholdstilladelse efter reglerne om asyl. Ved fastsættelse af fristen for varetægtsfængslingens længde har Højesteret bl.a. lagt vægt på, hvor lang tid varetægtsfængslingen indtil videre har været, den udmålte strafs længde... om Hjemrejsestyrelsen og andre relevante myndigheder fremmer sagen med fornøden omhu, samt om der er reel udsigt til udsendelse.

1.3Højesterets begrundelse og afvejning

Højesteret gennemførte en konkret og individuel vurdering af Tiltaltes forhold på tidspunktet for landsrettens kendelse. Retten fastslog, at der ikke forelå oplysninger, der gjorde det overvejende sandsynligt, at han ville blive meddelt asyl i Danmark ud fra sin nationalitet eller tilhørsforhold. Udlændingestyrelsen og Hjemrejsestyrelsen havde handlet med den fornødne hurtighed, herunder ved at indhente oversatte dokumenter om hans tidligere asylsag i Grækenland, hvilket forklarede sagsbehandlingens varighed.

Da Udlændingestyrelsen havde meddelt afslag på asyl den 12. april 2023, fandtes der reel udsigt til udsendelse til Bangladesh, forudsat at Flygtningenævnet stadfæstede afslaget (hvilket skete den 17. maj 2023). Højesteret afviste derfor påberåbelsen af Flygtningekonventionens artikel 31, idet Tiltalte ikke var anerkendt som konventionsflygtning, jf. UfR 2012.1670.

På denne baggrund tiltræder Højesteret, at betingelserne for fortsat varetægtsfængsling den 19. april 2023 af Tiltalte var opfyldt, jf. hjemrejselovens § 14, stk. 2, jf. stk. 3.

Retten bekræftede, at asylbehandlingen ikke var trukket unødigt i langdrag, og at proportionalitetsprincippet ikke blev krænket ved den fortsatte frihedsberøvelse. Det understreges, at varetægtsfængslingen udelukkende har til formål at sikre fuldbyrdelsen af udvisningsdommen, indtil asylsagen er endeligt afgjort og udsendelse kan finde sted.

1.4Resultat og afgørelsen

Højesteret har enstemmigt stadfæstet Østre Landsrets kendelse af 19. april 2023. Tiltaltes påstand om løsladelse frfindes derfor, og varetægtsfængslingen efter Hjemrejseloven § 14, stk. 2 opretholdes indtil fuldbyrdelse af udvisningsbeslutningen. Tiltalte blev herefter udsendt til Bangladesh den 22. september 2023.