HøjesteretHøjesteret har afvist tvangsfuldbyrdelse i Danmark af en svensk udeblivelsesdom fra 2014, da den af sigende svenske ret ikke havde foretaget fornødne undersøgelser af skyldnerens faktiske bopæl i Danmark, før der blev skredet til offentlig forkyndelse i Sverige. Sagen fastslår en streng undersøgelsespligt i henhold til Bruxelles I-forordningen for at sikre sagsøgtes ret til forsvar og afviser fuldbyrdelse, når forkyndelsen ikke sker på en måde, der reelt tillader partens procesdeltagelse.
A indgik i maj 2007 en låneaftale med Ekeby Sparbank, som senere blev misligholdt. Det fulde lånebeløb forfaldt til betaling i august 2012. A havde siden 1. januar 2011 haft folkeregisteradresse i Danmark, efter at være flyttet fra Sverige.
Ekeby Sparbank indgav stævning til Helsingborg Tingsrätt den 14. januar 2014 med krav på ca. 129.000 svenske kroner samt tillæg. Da den svenske ret ikke kunne fastslå As bopæl, besluttede de den 18. februar 2014 at foretage offentlig forkyndelse (kungörelsedelgivning) i svenske medier. Stævningen blev indrykket den 21. februar 2014 i Post- och Inrikes Tidningar og Helsingborgs Dagblad. Udeblivelsesdom (tredskodom) blev afsagt den 1. april 2014. Dommen noterede, at A er dansk statsborger, men det fremgår ikke, at der blev foretaget kontrol i det danske CPR-register.
Ekeby Sparbank anmodede i august 2022 om tvangsfuldbyrdelse af dommen i Hillerød Fogedret. Fogedretten den 12. september 2022 og Østre Landsret den 18. november 2022 tillod fuldbyrdelsen under henvisning til udeblivelsesdommens eksigibilitet i Sverige. A anførte manglende reel forkyndelse og forældelse, hvilket førte til påkendelse i Højesteret.
Parternes indbyrdes påstande for Højesteret var følgende:
De økonomiske krav i den bagvedliggende tvist er skemaet vist nedenfor:
| Post | Krav i den svenske dom | Status ved fuldbyrdelsesbegæring |
|---|---|---|
| Hovedkrav (lånerestance) | 129.000 SEK | Opkræves med renter og omkostninger |
| Sagsomkostninger i Danmark | 0 kr. | A påstår 10.000 kr. ved afvisning |
| Kæreafgift | 0 kr. | Refunderes til A ved afvisning |
Sagen behandles efter Bruxelles I-forordningen fra 2000 (Rådets forordning nr. 44/2001), jf. overgangsbestemmelserne i den efterfølgende forordning. Den afgørende bestemmelse er artikel 34, nr. 2, som giver mulighed for at nægte fuldbyrdelse, hvis det indledende processkrift ikke er forkyndt korrekt.
En retsafgørelse kan ikke anerkendes: ... 2) såfremt det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument ikke er blevet forkyndt for den udeblevne sagsøgte i så god tid og på en sådan måde, at han har kunnet varetage sine interesser under sagen, medmindre sagsøgte har undladt at tage skridt til at anfægte retsafgørelsen, selv om han havde mulighed for at gøre det.
Stridens kerne: Om den svenske ret overholdt sin procesretlige undersøgelsespligt, da de var bekendt med As danske statsborgerskab, men ikke søgte oplysninger i danske registre, før der blev valgt offentlig forkyndelse i Sverige. Spørgsmålet knytter sig til fortolkningen af retten til forsvar og principperne om omhu og god tro, som EU-Domstolen har præciseret i C-327/10 (Hypoteční banka) og C-292/10 (Cornelius de Visser).
Ekeby Sparbank argumenterede for, at den svenske delgivningslov (§ 48 delgivningslagen) var overholdt ved offentlig indrykkelse, og at forældelse ikke var indtrådt. A påstod, at forkyndelsen ikke opfyldte EU-rettens krav, og at udeblivelsesdommen derfor ikke kan bruges som grundlag for tvangsinddrivelse i Danmark.
Højesteret vurderer sagen ud fra, om betingelserne i Bruxelles I-forordningen fra 2000 artikel 34, nr. 2 er opfyldt. Retten konstaterer først, at Helsingborg Tingsrätt på tidspunktet for forkyndelsen var bekendt med, at A er dansk statsborger, men alligevel ikke iværksatte nærmere undersøgelser af, om han havde bopæl i Danmark.
Retten lægger vægt på, at princippet om retten til forsvar kræver, at den kompetente ret sikrer, at alle fornødne undersøgelser efter principperne om omhu og god tro er foretaget for at finde sagsøgte. Offentlig forkyndelse er en begrænsning af forsvarsretten, der kun kan begrundes, når alle rimelige midler til reel forkyndelse er udtømmet.
På den anførte baggrund finder Højesteret, at stævningen af 14. januar 2014 ikke er blevet forkyndt for A i så god tid og på en sådan måde, at han har kunnet varetage sine interesser under sagen. Udeblivelsesdommen af 1. april 2014 kan derfor ikke fuldbyrdes i Danmark, jf. artikel 45, jf. artikel 34, nr. 2, i Bruxelles I-forordningen fra 2000. Det kan ikke føre til et andet resultat, at A først den 11. april 2019 blev afregistreret i det svenske folkeregister.
Højesteret afviser bankens påstand om, at overholdelse af den svenske nationale delgivningslov alene er tilstrækkeligt. Når en ret ved, at sagsøgte har tilknytning til en anden medlemsstat (her statsborgerskab og tidligere danske adresseoplysninger), påhviler det retten at undersøge bopælsforholdene dér. Den manglende kontrol med CPR-registeret indebærer, at forkyndelseskravet i EU-retten ikke er opfyldt, hvilket medfører afvisning af fuldbyrdelse.
Højesteret tager kærendes principale påstand til følge og ophæver fogedrettens og landsrettens kendelser.
