HøjesteretHøjesteret har den 21. juni 2024 i sag 4/2024 (AM2024.06.21H) afsagt dom i en sag, hvor anklagemyndigheden anede Vestre Landsrets dom om udvisning af en 17-årig irakisk statsborger, der var født og opvokset i Danmark. Sagen drejer sig primært om, hvorvidt udvisning med indrejseforbud i 6 år for grov vold begået som mindreårig er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, samt en tilknyttet påstand om godtgørelse for svie og smerte til den forurettede.
Den 28. august 2022 blev forurettede overfaldet på en multibanen i Aarhus efter at have opsøgt en gruppe unge mænd for at få udleveret sit stjålne elløbehjul. Under overfaldet blev forurettede tildelt adskillige slag og spark samt slået med en golfkølle. De lægelige oplysninger dokumenterede kraniebrud, som bragte forurettede i livsfare uden akut operation, samt flere brækkede ribben. I perioden efter overfaldet har forurettede været sygemeldt på grund af PTSD, kroniske smerter og sensoriske forstyrrelser.
Tiltalte1, som var 17 år på gerningstidspunktet, blev i tidligere instanser fundet skyldig i vold af særligt farlig karakter efter Straffeloven § 245, stk. 1 og straffet med fængsel i 2 år og 2 måneder. Han havde tidligere forstraffe, der primært bestod af ikke-voldelig kriminalitet begået som mindreårig. Tiltalte2 blev i landsretten frifundet, da det ikke kunne bevises, at han aktivt deltog i voldsudøvelsen eller tilsluttede sig denne.
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om stadfæstelse af landsrettens dom, herunder udvisning med indrejseforbud i 6 år. Tiltalte1 påstod frifindelse for udvisning og anførte, at et indgreb i hans privatliv var uproportionalt. Forurettede nedlagde påstand om godtgørelse for svie og smerte på 88.500 kr.
| Påstandstype | Part | Beløb | Status |
|---|---|---|---|
| Udvisning | Anklagemyndigheden | - | Frakendt |
| Advarsel om udvisning | Anklagemyndigheden |
| - |
| Tilkendt |
| Godtgørelse svie/smerte | Forurettede | 88.500 kr. | Tilkendt |
Konflikten i Højesteret centrerede om, hvorvidt en udvisning af en udlænding, der er født og har tilbragt hele sit liv i Danmark, er forenelig med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv. Udvisning har hjemmel i Udlændingeloven § 26, stk. 2, jf. Udlændingeloven § 22, men kan kun ske, hvis det ikke med sikkerhed strider mod internationale forpligtelser. Vurderingen kræver en proportionalitetsvurdering efter kriterierne i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sag Maslov mod Østrig.
De centrale kriterier omfatter:
Højesteret foretog en samlet vurdering af omstændighederne med udgangspunkt i Menneskerettighedsdomstolens praksis. Rettens begrundelse lagde særlig vægt på tiltaltes alder og tilknytningsforhold.
Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om fastboende udlændinge, der er født i landet eller indrejst som børn og har tilbragt det meste af deres barndom og ungdom i landet.
Når det drejer sig om kriminalitet, der er begået af en mindreårig, er der et særligt hensyn til barnets interesser og muligheden for reintegration.
Selvom volden var meget alvorlig og bragte forurettede i livsfare, fandt Højesteret, at den tidligere kriminalitet primært var ikke-voldelig og ikke indikerede en generel trussel mod den offentlige orden. Tiltalte1 var ikke tidligere idømt advarsel om udvisning eller betinget udvisning. Hans tilknytning til Danmark blev vurderet som særdeles stærk, idet han var født her, havde hele sin familie, havde gennemført folkeskolen og haft praktikpladser. Derimod var tilknytningen til Irak svag; han havde aldrig besøgt landet og havde ingen familiemæssige bånd dertil, selvom han talte kurdisk.
Under disse omstændigheder og efter en samlet vurdering finder Højesteret, at der ikke foreligger sådanne meget tungtvejende grunde, som efter Menneskerettighedsdomstolens praksis kræves for at kunne udvise en udlænding, der er født i værtslandet, for kriminalitet begået som mindreårig.
Da udvisning blev frakendt, påløb der en advarsel om udvisning i medfør af Udlændingeloven § 24b.
Spørgsmålet vedrørende godtgørelse for svie og smerte blev afgjort ud fra Erstatningsansvarsloven § 3. Lægeerklæringer fra Hammel Neurocenter og forurettedes egen læge godgjorde, at han siden overfaldet den 28. august 2022 har været syg i lovens forstand som følge af både fysiske og psykiske skader. Godtgørelsen er fastsat til det maksimale beløb.
Godtgørelseskravet forrentes herefter således, at 55.255 kr. forrentes fra den 4. juni 2023, at 27.940 kr. forrentes fra den 16. november 2023, og at 5.305 kr. forrentes fra den 22. juni 2024.
Højesteret ændrer hermed Vestre Landsrets dom. Tiltalte1 frifindes for påstanden om udvisning og tildeles i stedet en advarsel om udvisning. Han skal til forurettede betale godtgørelse for svie og smerte på 88.500 kr. med procesrente som opregnet ovenfor. Statskassen betaler sagens omkostninger for Højesteret. Landsrettens fastsættelse af fængselsstraf på 2 år og 2 måneder ændres ikke.
Spørgsmålet vedrørende godtgørelse for svie og smerte blev afgjort ud fra Erstatningsansvarsloven § 3. Lægeerklæringer fra Hammel Neurocenter og forurettedes egen læge godgjorde, at han siden overfaldet den 28. august 2022 har været syg i lovens forstand som følge af både fysiske og psykiske skader. Godtgørelsen er fastsat til det maksimale beløb.
Godtgørelseskravet forrentes herefter således, at 55.255 kr. forrentes fra den 4. juni 2023, at 27.940 kr. forrentes fra den 16. november 2023, og at 5.305 kr. forrentes fra den 22. juni 2024.
Højesteret ændrer hermed Vestre Landsrets dom. Tiltalte1 frifindes for påstanden om udvisning og tildeles i stedet en advarsel om udvisning. Han skal til forurettede betale godtgørelse for svie og smerte på 88.500 kr. med procesrente som opregnet ovenfor. Statskassen betaler sagens omkostninger for Højesteret. Landsrettens fastsættelse af fængselsstraf på 2 år og 2 måneder ændres ikke.
