HøjesteretJournalist Tiltalte bragte i maj 2020 to artikler i Dagblad på Lolland-Falster om en straffesag mod en kommunalt ansat mand, der var beskyttet af et navneforbud. Artiklerne angav mandens alder, køn, ansættelsessted i Lolland Kommunes forvaltning og navngav hans sektionschef — oplysninger som Højesterets flertal fandt tilstrækkelige til at identificere ham uden for en helt snæver kreds. Med 4 mod 1 stemmer stadfæstede Højesteret bøden på 10.000 kr. for overtrædelse af navneforbuddet, idet håndhævelsen fandtes forenelig med EMRK artikel 10.
Den 5. maj 2020 nedlagde Retten i Nykøbing Falster navneforbud efter retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 2 i en underliggende straffesag mod en person benævnt Forurettede. Sagen vedrørte tiltale for overtrædelse af straffelovens § 220 — bestemmelsen om den, der ved groft misbrug af en persons arbejdsmæssige, økonomiske eller behandlings- eller plejemæssige afhængighed skaffer sig samleje med den pågældende.
Navneforbuddet indebar et forbud mod:
Det er under sagen ikke bestridt, at navneforbuddet var nedlagt med rette.
Den 23. og 25. maj 2020 bragte journalist Tiltalte to artikler om straffesagen:
Artiklerne indeholdt bl.a. følgende oplysninger om Forurettede:
| Oplysning | Indhold |
|---|---|
| Alder og køn | 52-årig mand |
| Ansættelsessted | I en årrække ansat i Lolland Kommunes Forvaltning |
| Ansættelsesstatus | Ikke længere ansat i kommunen |
| Ledelsesoplysning | En navngiven sektorchef i kommunen udtaler sig |
| Sagstype | Meget alvorlig sag om misbrug af en stilling |
| Navneforbud | Eksplicit omtalt i artiklerne |
I september 2022 rejste anklagemyndigheden tiltale mod Tiltalte for overtrædelse af navneforbuddet.
Efter retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 2 kan retten i straffesager nedlægge navneforbud — herunder forbud mod at offentliggøre identiteten på enhver måde — når offentlig gengivelse vil udsætte nogen for unødvendig krænkelse. Overtrædelse straffes efter retsplejelovens § 32 b, stk. 2 med bøde.
Den centrale fortolkningsstandard følger af forarbejderne til bestemmelsen (Folketingstidende 1998-99, tillæg A, lovforslag nr. L 78, s. 2018):
Et navneforbud er efter retspraksis reelt et forbud mod at beskrive den pågældende på en sådan måde, at vedkommendes identitet derved eller i samspil med andre oplysninger afsløres for andre end en helt snæver kreds af personer.
Retsplejelovens § 1017 b indeholder et tilsvarende generelt forbud mod offentliggørelse af identiteten på forurettede i sager om seksualforbrydelser m.v. Bestemmelsen i § 31 om "anden offentliggørelse" blev i 1988 tilpasset ordlyden i § 1017 b for at skabe parallelitet.
Om navneforbudsbrud: Artiklernes oplysninger om Forurettedes alder og køn, chefs navn og stilling, ansættelsesområde i Lolland Kommunes Forvaltning, og at han ikke længere var ansat, udgjorde samlet en overtrædelse af navneforbuddet efter retsplejelovens § 31. Oplysningerne var egnede til at identificere Forurettede uden for en helt snæver kreds.
Om forholdet til EMRK artikel 10: Håndhævelse af navneforbuddet er ikke i strid med ytringsfriheden. Flertallet lagde vægt på:
Om straffen: Bøden på 10.000 kr. er ikke uproportional. Der er ikke grundlag for strafbortfald. Under hensyn til den lange sagsbehandlingstid er straffen fastsat under hensyn til straffelovens dagældende § 82, nr. 13.
Dommer Mikkelsen fandt, at artiklerne ikke udgjorde en overtrædelse af navneforbuddet:
Højesteret stadfæstede landsrettens dom. Statskassen betaler sagens omkostninger for Højesteret.
