HøjesteretSagen angår en journalists overtrædelse af et navneforbud nedlagt af Retten i Nykøbing Falster den 5. maj 2020 i en sag om straffelovens § 220. Tiltalte, en erfaren lokal journalist, bragte den 23. og 25. maj 2020 to artikler om straffesagen, som ved brug af oplysninger om den tiltaltes alder, køn, chefs navn og tidligere ansættelsessted muliggjorde identifikation af den navneforbud-beskyttede Forurettede. Højesteret stadfæstede ved dom af 21. april 2026 med 4 stemmer mod 1 landsrettens dom om en bøde på 10.000 kr. og præciserede retstilstanden for, hvornår indirekte identifikation udgør overtrædelse af navneforbud, og hvornår håndhævelse heraf er forenelig med ytringsfriheden efter EMK artikel 10.
Den 5. maj 2020 nedlagde Retten i Nykøbing Falster navneforbud efter Retsplejeloven § 31, stk. 1, nr. 2 i en straffesag mod Forurettede, der var tiltalt for overtrædelse af Straffeloven § 220 om den, som ved groft misbrug af en persons arbejdsmæssige, økonomiske eller behandlings- eller plejemæssige afhængighed skaffer sig samleje med den pågældende. Forbuddet forbød offentlig gengivelse af Forurettedes navn, stilling eller bopæl, ligesom hans identitet ikke på anden måde måtte offentliggøres.
Tiltalte – en journalist født april 1956, med journalistisk virke siden 1983 – så sagen på retslisten og rekvirerede anklageskriftet fra anklagemyndigheden. Han var bekendt med navneforbuddet inden artiklernes tilblivelse.
Artiklerne indeholdt bl.a. følgende oplysninger:
Artiklerne nævnte endvidere, at der var nedlagt navneforbud. Det var på dette grundlag, at anklagemyndigheden i september 2022 rejste tiltale for overtrædelse af Retsplejeloven § 32 b, stk. 2, jf. § 31, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 4, jf. Medieansvarsloven § 10, stk. 1 og til dels Medieansvarsloven § 24.
Tiltalte forklarede, at han bevidst undlod at skrive Forurettedes navn, stilling og bopæl, fordi han kendte til navneforbuddet. Han fremhævede en række presseetiske og journalistiske overvejelser:
Tiltalte anførte sammenfattende, at en domfældelse ville indebære et alvorligt indgreb i lokale mediers mulighed for meningsfuldt at dække straffesager. Han erkendte for landsretten, at han i stedet for "52-årig" teknisk set kunne have skrevet "midaldrende mand", men at han ikke overvejede at undlade kommunens navn. Han understregede endvidere, at afsnittet om ansættelses-ophøret stammer fra sektorchefen, der gerne ville have det viderebragt til offentligheden.
Der afgaves forklaring af tre vidner, der belyste dels identifikationsrisikoen, dels de konkrete skadevirkninger.
Vidne1, der var Forurettedes forsvarer i den underliggende straffesag, indgav anmeldelsen i nærværende sag. Han forklarede:
Forurettede forklarede om de konkrete konsekvenser:
Vidne2, chefredaktør på Medie frem til 2022 (uddannet journalist 1998), forklarede:
Retten i Nykøbing Falster afsagde dom den 20. januar 2023 (sagsnr. 1-5617/2022) med domsmænd.
Skyldspørgsmålet (2-1):
To af rettens tre medlemmer fandt Tiltalte skyldig. Flertallet lagde til grund:
Et af rettens medlemmer stemte for frifindelse: ud fra artiklernes oplysninger var det ikke uden for en snæver kreds muligt at identificere Forurettede.
Straffastsættelse:
Udgangspunktet for en journalists første overtrædelse af navneforbud er 25.000 kr. i bøde (jf. forarbejderne til lov nr. 1719 af 27. december 2018). Byretten lod imidlertid bøden bortfalde i medfør af Straffeloven § 83, 2. pkt., under henvisning til:
Tortgodtgørelse: Retten fandt ikke grundlag for at tilkende Forurettede godtgørelse på 20.000 kr. efter Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 1.
Østre Landsrets 11. afdeling afsagde dom den 21. maj 2025 (sagsnr. S-450-23). Sagen behandledes af landsdommerne Ole Dybdahl, Michael Schaumburg-Müller og Niels Erik Mourits-Mejdahl (kst.) med domsmænd.
Tiltalte ankede med påstand om frifindelse; anklagemyndigheden påstod skærpelse.
Supplerende bevisførelse: For landsretten blev fremlagt konkrete oplysninger om medarbejdersammensætningen i Børn, Unge og Familieafdelingen i kommunen. Disse oplysninger styrkede flertallets vurdering af, at den navngivne sektorchefs tilknytning til afdelingen afgrænser ansættelseskredsen yderligere.
Skyldspørgsmålet (4-2):
Straffastsættelsen:
Landsretten fastholdt udgangspunktet på 25.000 kr. men nedsatte bøden til 10.000 kr. under hensyn til:
Landsretten fandt derimod ikke grundlag for et totalt strafbortfald – hverken under henvisning til sagsbehandlingstiden eller til Tiltaltes personlige forhold (pensionering). Forvandlingsstraffen fastsattes til fængsel i 10 dage.
Tortgodtgørelse: Stadfæstet; ingen godtgørelse for tort.
Højesterets 1. afdeling afsagde dom den 21. april 2026 (sagsnr. 82/2025). I pådømmelsen deltog fem dommere: Jens Peter Christensen, Hanne Schmidt, Jens Kruse Mikkelsen, Lars Apostoli og Peter Mørk Thomsen.
Tiltalte ankede med påstand om frifindelse, subsidiært strafbortfald og mere subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse.
Højesteret redegjorde indgående for retsgrundlaget:
Fire dommere (Jens Peter Christensen, Hanne Schmidt, Lars Apostoli og Peter Mørk Thomsen) udtalte:
Om overtrædelsen:
Det tiltrædes, at omtalen i artiklerne udgør en overtrædelse af navneforbuddet, jf. retsplejelovens § 31.
Flertallet tiltrådte landsrettens begrundelse om, at kombinationen af alder, køn, chefs navn og stilling, ansættelse i socialforvaltningen i kommunen og det faktum, at manden ikke længere var ansat, samlet set muliggjorde identifikation uden for en helt snæver kreds.
Om EMK artikel 10:
Flertallet foretog en afvejning i overensstemmelse med UfR 2019.2057 H og fandt, at håndhævelse af navneforbuddet ikke var i strid med EMK artikel 10:
| Hensyn for håndhævelse | Hensyn for ytringsfrihed |
|---|---|
| Alvorligheden af sigtelsen (§ 220) | Journalistens rolle som vagthund |
| Sagen vedrørte kommunalt ansat, der muligvis misbrugte borgeres afhængighed | Sag af betydelig offentlig interesse |
| Forurettede var ikke offentlig kendt person | – |
| Forurettede indtog ikke en særligt betroet stilling | – |
| Uskyldsformodning (EMK artikel 6, stk. 2) | – |
| Privatlivshensyn (EMK artikel 8) |
Dommer Jens Kruse Mikkelsen stemte for frifindelse med følgende begrundelse:
Mindretallet fandt det herefter ufornødent at tage stilling til EMK artikel 10-spørgsmålet.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet (4-1).
Højesteret stadfæster landsrettens dom.
| Part | Resultat |
|---|---|
| Tiltalte | Skyldig; bøde 10.000 kr., forvandlingsstraf fængsel 10 dage |
| Forurettede (tortgodtgørelse 20.000 kr.) | Afvist – ingen krænkelse af tilstrækkelig grovhed |
| Sagens omkostninger for Højesteret | Betales af statskassen |
Dommen er principiel, idet Højesteret for første gang klart fastslår, at oplysninger om en sigtet/tiltaltes alder, køn, arbejdsgivers navn og ansættelsesophør – samlet set – kan udgøre en overtrædelse af navneforbud, når de muliggør identifikation uden for en snæver kreds, og at håndhævelse heraf er forenelig med EMK artikel 10, forudsat at mediernes fyldestgørende omtale af sagen er mulig uden de identificerende oplysninger.
| – |
Afgørende vægt blev lagt på, at mediernes fyldestgørende omtale af sagen fuldt ud kunne ske uden de identificerende oplysninger.
Om straffen: Bøden på 10.000 kr. var passende henset til den lange sagsbehandlingstid, jf. straffelovens dagældende Straffeloven § 82, nr. 13, og udgjorde ikke en uproportional sanktion. Grundlaget for et totalt strafbortfald – heller ikke under hensyn til personlige forhold – forelå ikke.
