HøjesteretHøjesteret tog stilling til, om advokat A – der uden sin klients kendskab og i strid med instruks om at hæve sagen for landsretten havde anket en sag til Højesteret – personligt skulle bære de omkostninger han påførte Skatteministeriet. Højesteret fandt, at A havde udvist en sådan pligtstridig adfærd, at han efter måtte betale ministeriets advokatudgifter på 178.771,38 kr., mens Selskabet X var fritaget for sagsomkostninger.
Selskabet X havde en verserende sag mod Skatteministeriet for landsretten. Selskabets daværende advokat A instruerede om at hæve sagen. A handlede imidlertid i direkte modstrid hermed:
Først senere opdagede Selskabet X, at der verserede en sag i Højesteret, og selskabet hævede straks sagen.
Selskabet X hævede ankesagen den 2. juli 2024. Herved opstod spørgsmålet om, hvem der skulle bære de omkostninger, Skatteministeriet havde haft i forbindelse med ankesagen.
Skatteministeriet opgjorde sine udgifter til advokatbistand således:
| Post | Beskrivelse | Beløb (inkl. moms) |
|---|---|---|
| Advokatarbejde | Gennemgang af ankestævning, svarskrift, duplik, processkrifter, retsmøde mv. | 178.771,38 kr. |
| Total | 178.771,38 kr. |
Bestemmelsen i retsplejelovens § 319 giver retten hjemmel til at pålægge en advokat eller anden rettergangsfuldmægtig personligt at erstatte de omkostninger, som den pågældende ved pligtstridig adfærd har påført modparten eller sin egen klient.
Det er uden betydning, om advokaten stadig har advokatbeskikkelse på afgørelsestidspunktet.
Selskabet X og Skatteministeriet var enige om, at A’s handlemåde var pligtstridig. De fremhævede navnlig:
Skatteministeriet anførte særligt, at erstatningen skulle udmåles efter almindelige erstatningsretlige regler, svarende til det fulde økonomiske tab – her 178.771,38 kr.
A, der fik forkyndt retsbogen i Statstidende, indgav ingen bemærkninger.
Højesteret lagde til grund:
A, der på daværende tidspunkt var advokat for X, har anket sagen til Højesteret uden X’s kendskab og i strid med X’s instruks om at hæve sagen for landsretten.
Retten fandt:
A har herved udvist en sådan pligtstridig adfærd, at han skal bære de omkostninger, som han derved har forårsaget Skatteministeriet, jf. retsplejelovens § 319.
Højesteret tog herefter Skatteministeriets principale påstand til følge med den begrundelse, at der var enighed om, at Selskabet X ikke skulle pålægges sagsomkostninger.
Højesteret bestemte:
