HøjesteretSagen vedrører en svensk statsborger, der i 2020 blev anholdt for at have overtrådt et indrejseforbud for bestandig. Højesteret skulle vurdere, om minimumsstraffen på 1 års fængsel i udlændingelovens § 59 b, stk. 2, finder anvendelse ved uagtsomme overtrædelser, og om straffen kan nedsættes efter straffelovens § 83.
T blev i 2001 idømt 4 års fængsel for alvorlig narkotikakriminalitet og udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Den 28. september 2020 blev hun anholdt i Københavns Lufthavn under en mellemlanding på vej fra Nordmakedonien til Sverige.
Efter Udlændingelovens § 59 b, stk. 2 er straffen for indrejse i strid med et indrejseforbud (meddelt ved dom på mindst 3 måneders ubetinget fængsel) fængsel fra 1 år til 3 år.
Bestemmelsen indeholder ikke en fravigelse af Straffelovens § 19, 2. pkt., hvorfor uagtsomme overtrædelser formelt også omfattes af den 1-årige minimumsstraf. En lovbestemt minimumsstraf på 1 år for uagtsomt forhold er dog et særligt tilfælde i dansk ret. Forarbejderne tyder på, at skærpelsen primært sigter mod forsætlige overtrædelser, hvor personer spekulerer i at trodse forbuddet.
Højesteret fastslår, at uagtsomhed i sig selv afgørende taler for at nedsætte straffen under minimumsrammen i medfør af Straffelovens § 83.
Ved strafudmålingen lægges der vægt på, om overtrædelsen er uagtsom, gerningsmandens personlige forhold, samt baggrunden for indrejsen (f.eks. om det blot er en kort mellemlanding). I den konkrete sag taler den uagtsomme karakter, den korte tilstedeværelse og den lange sagsbehandlingstid, som ikke kan tilregnes T, afgørende for en strafnedsættelse.
Højesteret ændrer landsrettens dom og stadfæster byrettens strafudmåling med tilpasning af indrejseforbuddets varighed.
