HøjesteretTiltalte, der er svensk statsborger, blev i 2001 idømt 4 års fængsel for alvorlig narkotikakriminalitet og udvist af Danmark med et indrejseforbud for bestandig. Den 28. september 2020 blev hun anholdt ved paskontrollen i Københavns Lufthavn, da hun var i transit fra Nordmakedonien via Wien mod sin bopæl i Lund, Sverige. Hun forklarede, at hun ikke huskede indrejseforbuddet.
Sagen rejste spørgsmålet om anvendelsen af Udlændingeloven § 59 b, stk. 2, der fastsætter en minimumsstraf på 1 års fængsel for indrejse i strid med indrejseforbud meddelt i forbindelse med straf af mindst 3 måneder. Da bestemmelsen ikke specifikt kræver forsæt, finder Straffeloven § 19 anvendelse, og forbrydelsen kan således begås uagtsomt.
Højesteret fastslog, at minimumsstraffen primært tager sigte på forsætlige overtrædelser:
"Højesteret finder, at § 59 b, stk. 2, efter sine forarbejder må forstås sådan, at minimumsstraffen på fængsel i 1 år tager sigte på udlændinge, der forsætligt overtræder bestemmelsen. I tilfælde, hvor det lægges til grund, at overtrædelsen af et indrejseforbud er begået uagtsomt, vil dette derfor i sig selv afgørende tale for at nedsætte straffen under den foreskrevne strafferamme..."
Retten lagde til grund, at tiltalte kun havde handlet uagtsomt, og henviste til Straffeloven § 83, hvilket gjorde det muligt at gå under lovmæssigt minimum.
Ved fastsættelse af straffen lagde Højesteret vægt på følgende formildende omstændigheder:
Under disse omstændigheder fandt retten grundlag for både at nedsætte strafen og gøre den betinget jf. Straffeloven § 56, stk. 1.
En processuel tvist opstod, da anklagemyndighedens kontraanke først blev forkyndt for tiltalte i Sverige den 17. juni 2025, hvilket var efter udløbet af fristen. Højesteret fandt dog, at overskridelsen alene skyldtes forsinkelser hos de svenske myndigheder, og at Rigsadvokaten havde opfyldt sine obligations (herunder gentagne rykkere). Anken blev derfor admitteret jf. Retsplejeloven § 910, stk. 2.
