HøjesteretSagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en civil sag anlagt af Foreningen Far og landsformand Jesper Lohse mod Statsministeriet og Social- og Boligministeriet kan henvises til landsretten som første instans. Højesteret har afgjort, at betingelserne for henvisning ikke er opfyldt, og at sagen derfor skal behandles ved byretten.
Sagsøgerne har nedlagt i alt 25 påstande mod de to ministerier. Påstandene omfatter krav om, at retten skal anerkende, at flere bestemmelser i love og bekendtgørelser samt Familieretshusets administrative praksis strider mod ligestillingsloven og ligestillingsprincipperne.
Sagsøgerne argumenterede for, at sagens karakter og samfundsmæssige betydning berettigede til, at sagen behandles af landsretten som 1. instans.
Sagen har gennemgået både Københavns Byret og Østre Landsret, hvilket har resulteret i modsatrettede afgørelser:
| Instans | Afgørelse | Begrundelse |
|---|---|---|
| Københavns Byret | Henvisning tilladt | Byretten fandt oprindeligt, at betingelserne for henvisning var opfyldt. |
| Østre Landsret | Henvisning afvist | Landsretten omstødte byrettens beslutning og sendte sagen tilbage til byretsbehandling, da de rejste spørgsmål ikke anses for at kræve landsretsbehandling fra start. |
Henvisning til landsretten reguleres af Retsplejeloven § 226, stk. 1, som kræver, at sagen enten er af principiel karakter med generel betydning for retsanvendelsen, eller har væsentlig samfundsmæssig rækkevidde.
Østre Landsret vurderede, at de rejste spørgsmål ikke indebar en så principiel stillingtagen, at sagen burde kunne indbringes for Højesteret som 2. instans uden en forudgående behandling i to underliggende instanser.
Højesteret fandt ikke grundlag for at tilsidesætte landsrettens vurdering. Domstolen fastslog, at betingelserne i Retsplejeloven § 226, stk. 1 ikke var opfyldt, og stadfæstede dermed afslaget på henvisning.
Sagen henvises herefter til Københavns Byret til fortsat behandling som første instans. I sagsomkostninger er det bestemt, at Foreningen Far og Jesper Lohse solidarisk skal betale 5.000 kr. til sagsøgte. Beløbet skal forrentes efter Rentelovens § 8 a.
