HøjesteretHøjesteret afviser en direkte anke fra elselskabet Velkommen A/S mod Forbrugerombudsmanden vedrørende et frikøbsgebyr på 800 kr. for før-tidsopsigelse af variable elaftaler. Sagen handler om, hvorvidt gebyret udgør et ulovligt skifterelateret gebyr i strid med elforsyningsloven og elleveringsbekendtgørelsen, eller en lovlig standardiseret erstatning. Højesteret finder, at afgørelsen beroer på konkret saglig vurdering og ikke er af principiel karakter, hvorfor anken afvises og Sø- og Handelsrettens dom opretholdes.
Sagen er indbragt for Højesteret som en direkte anke fra Sø- og Handelsretten. Appellanten er Velkommen A/S, repræsenteret af advokat Morten Schwartz Nielsen. Indstævnte er Forbrugerombudsmanden.
Forbrugerombudsmanden iværksatte i 2019 en høring af Velkommen efter henvendelser om gebyret. Dette udmündede i et vurderingsbrev den 10. februar 2022 og et påbud den 14. september 2023 om ophør med gebyropkrævningen. Velkommen anmodede om domstolsprøvelse, hvorefter Forbrugerombudsmanden anlagde sag for Sø- og Handelsretten den 19. oktober 2023. Retten afsagde dom den 13. januar 2026 til fordel for ombudsmanden, hvorefter Velkommen ankede direkte til Højesteret.
Fra den 1. august 2020 fremgik det af Velkommens leveringsbetingelser for privatkunder med variabel elpris, at kunden skulle betale et frikøbsbeløb på minimum 800 kr. ved opsigelse inden udløbet af en uopsigelighedsperiode på 5 måneder plus 1 måneds varsel. Bestemmelsen blev opdateret den 1. januar 2023, men beholdt det min. pålagte beløb.
Velkommen har hevdet, at beløbet ikke er et gebyr, men et standardiseret erstatningsbeløb baseret på almindelige misligholdelsesbeføjelser ved kontraktbrud. Forbrugerombudsmanden modsiger dette og mener, at opkrævningen strider mod:
Sø- og Handelsretten gav Forbrugerombudsmanden medhold i alle påstande. Retten fastslog, at et standardiseret erstatningsbeløb efter almindelige erstatningsregler ikke kan udregnes som et gennemsnit af tab på tværs af uafhængige kontrakter. Velkommens eventuelle tab afhænger af mange faktorer, herunder manglende minimumskøbsforpligtelse, og et gennemført syn og skøn viste, at det gennemsnitlige tab var markant mindre end det påkrævede beløb.
Retten konkluderede, at frikøbsbeløbet må anses for et skifterelateret gebyr opkrævet i strid med Elforsyningsloven § 6, stk. 1 og elleveringsbekendtgørelsen. Vilkåret blev erklæret ugyldigt efter Aftaleloven § 38c, jf. § 36, og det blev fastslået, at Velkommen havde handlet i strid med Markedsføringsloven § 3 og § 4. Retten pålagde ophør med gebyropkrævning, påbud om tilbagebetaling til forbrugere (jf. Markedsføringsloven § 24, stk. 1, nr. 2) samt orientering af kunderne. Velkommen blev pålagt at betale sagsomkostninger på 175.262,50 kr.
Velkommen anførte, at betingelserne for direkte anke til Højesteret var opfyldt, da dommen indebar et markant opgør med almindelige aftale- og erstatningsretlige grundsætninger og havde generel betydning for energisektoren. Forbrugerombudsmanden bestridte dette og anførte, at sagen i det væsentligste beroede på en konkret vurdering af det specifikke frikøbsbeløb.
Højesteret tager udgangspunkt i Retsplejeloven § 368, stk. 4, 2. pkt., hvorefter anke fra Sø- og Handelsretten kun er mulig, "hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, eller hvis andre særlige grunde i øvrigt taler for, at sagen behandles af Højesteret som 2. instans."
Højesteret fastslår, at sagens hovedspørgsmål — om frikøbsbeløbet var i strid med forbuddet mod skifterelaterede gebyrer — beror på en konkret vurdering af sagens omstændigheder. Spørgsmålet er dermed ikke af principiel karakter, og der forelå heller ikke andre særlige grunde, der talte for behandling i Højesteret som 2. instans.
Ved kendelse afsagt den 20. marts 2026 afviser Højesteret ankesagen, jf. Retsplejeloven § 368, stk. 6, 2. pkt., jf. stk. 4, 2. pkt.
Derved står Sø- og Handelsrettens dom af 13. januar 2026 ved magt i sin helhed. Forbrugerombudsmandens påbud om, at Velkommen skal ophøre med at opkræve det pågældende gebyr, opretholdes ligesom erklæringen om vilkårets ugyldighed og pålæggene om tilbagebetaling af opkrævede beløb samt orientering af berørte kunder. Forældelsesfristen for forbrugernes tilbagebetalingskrav er afbrudt ved sagens anlæg for Sø- og Handelsretten.
