Tidligere virksomhedsejer idømt 9 års fængsel for talrige seksuelle overgreb mod ansatte, herunder voldtægter ved Hundige Strand under nedværdigende omstændigheder og efterfølgende udvisning for bestandig

Tiltaltes metode: Systematisk udnyttelse og Hundige Strand som scene

Landsretten og Højesteret lagde til grund, at tiltalte fulgte et fast mønster over for alle fire kvinder:

Indledningsfasen på arbejdspladsen bestod af seksualiserende kommentarer, intrusive personlige spørgsmål, befølinger under påskud af at styrke kvindernes selvtillid og karrieremuligheder. I én-til-én-samtalerne bad tiltalte bl.a. Forurettede1 om at lukke øjnene og forestille sig, at de var på en bar i Dubai, mens han beføle hende.

Hundige Strand var et nudist- og cruisingområde (betegnet "sexstrand" i skyldkendelserne), hvor tiltalte:

• Kørte kvinderne derned under falske påskud i arbejdstiden uden at oplyse destinationen
• Benyttede stedet systematisk, fordi fremmede mænd ville samles og onanere, mens han begik overgrebene
• I tilfældet med Forurettede4 kaldte fremmede mænd hen til bilen og lod dem røre ved hendes blottede bryster, mens hun sagde fra

Et centralt beviselement er et screenshot fra tiltaltes iPhone med en besked fra maj 2020 til en person kaldet "Person 6":

"Up to talk or too busy? Been thinking about your rape fantasy and want to share with you. Want to pick you up in my car we go to hundige strand then I lock the door and ask you if you like it?? You are wearing a short skirt and I start touching your legs. You push my hand away and I start to force it, you tell me no that it is not going to happen so I grab your arms and push you to me. I kiss you and you say that you don't want to. Should I go on?"

Kontrolmidlerne over for kvinderne var:

• Gentagne udtalelser om at han var chefen og bestemte
• Trusler om jobmislighed og om at sikre, at de "aldrig fik job igen i Danmark"
• I ét tilfælde (Forurettede4, forhold 21): dødstrusler under samleje på kontoret
• Generelt aggressiv adfærd over for personalet
• Kvælningsgreb med bælte om Forurettede4s hals på badeværelset

Kvindernes reaktion beskrives enslydende som psykisk lammelse ("frysning"), ikke verbal protest — men retten lagde til grund, at de handlede under den stiltiende trussel, der lå i situationens karakter.

Bevisgrundlaget og tiltaltes forsvarslinje

Tiltalte nægtede sig skyldig i alle forhold og hævdede konsekvent, at kvinderne frivilligt medvirkede til seksuelle aktiviteter — at han hjalp dem med at udleve deres seksuelle fantasier.

Forsvarets sammenbrud skyldtes:

• Kvindernes forklaringer, der i alle tre instanser bedømtes som "sikre, troværdige og detaljerede" samt "sammenhængende uden overdrivelser"
• Beskedkorrespondance via "Slack" og iMessage, der dokumenterede grænseoverskridende adfærd
• Forurettede2s e-mail af 7. oktober 2020 og en lydoptagelse fra Forurettede3s samtale med tiltalte om hendes opsigelse
• Forurettede1s egne samtidsnotater udarbejdet i forbindelse med politianmeldelsen den 29. august 2020
• Det ensartede mønster på tværs af alle fire kvinder, selv om Forurettede3 og Forurettede4 ikke kendte Forurettede1 og Forurettede2

Desuden tillod retten med hjemmel i Retsplejeloven § 871, stk. 2, nr. 5, jf. Justitsministeriets cirkulære nr. 177 af 8. oktober 1952, dokumentation af oplysninger fra tre tidligere sager mod tiltalte om seksuelle krænkelser (alle sluttet uden tiltale), hvori tiltalte på identisk vis hævdede, at kvinderne frivilligt deltog.

Landsretten konkluderede sammenfattende:

"Landsretten finder tiltaltes forklaring, som ikke understøttes af bevisførelsen i øvrigt, herunder det skriftlige materiale i sagen, utroværdig og konstrueret. Det skriftlige materiale underbygger tværtimod en grænseoverskridende og seksualiserende adfærd fra tiltaltes side over for de fire kvinder under påskud af et ønske om navnlig at indgyde kvinderne selvtillid for herigennem at facilitere deres fremtidige karrierer i forretningsverdenen."

Procesforløb og påstande i alle tre instanser

Byretten (Retten i Glostrup, CL-7347/2021, dom 21. september 2022):

Anklagemyndigheden påstod frihedsstraf, udvisning for bestandig jf. Udlændingeloven § 22, nr. 1, 2 og 6 samt opholdsforbud jf. Straffeloven § 236, stk. 1, nr. 1.

Tortgodtgørelseskrav ved byretten:

Landsretten (Østre Landsrets 21. afdeling, S-3042-22, dom 1. juni 2023):

Tiltalte ankede med påstand om principalt ophævelse/hjemvisning (begrundet i bistandsadvokat-beskikkelsen), subsidiært frifindelse, mere subsidiært formildelse. De forurettede gentog tortpåstandene. Anklagemyndigheden påstod domfældelse, men berigtigede tiltalen så "stk. 3" og "under særligt skærpende omstændigheder" udgik i forhold 9-11, 21 og 22.

Højesteret (1. afdeling, sagsnr. 103/2023, dom 20. marts 2024):

Tiltalte ankede med påstand om stadfæstelse med de ændringer, at han frifindes for henføring af forhold 4, 5, 7, 13 og 20 under § 216, stk. 3, og at straffen formildes. Anklagemyndigheden påstod skærpelse. De forurettedes tortpåstande ved Højesteret:

Retsgrundlaget: Dagældende § 216 og strafskærpelsesbestemmelsen i stk. 3

Da gerningsperioden ligger forud for den 1. januar 2021 (ikrafttrædelse af samtykkekravet), bedømtes voldtægtsforholdene efter den dagældende Straffeloven § 216, der lød:

"§ 216. For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der 1) tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold eller 2) skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen. [...] Stk. 3. Straffen efter stk. 1 kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særligt farlig karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder."

Straffelovens § 216, stk. 3 (dagældende stk. 2) blev indsat ved lov nr. 256 af 27. maj 1981, senest hævet til 12 år ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. Straffelovens § 216, stk. 4, om, at der ved straffastsættelsen skal lægges vægt på den særlige krænkelse, blev indsat ved lov nr. 635 af 8. juni 2016.

For § 216, stk. 1, nr. 2 ("situation"-alternativet) lagde retten til grund — med støtte i forarbejderne til lov nr. 633 af 12. juni 2013 — at bestemmelsen tager sigte på overrumplingstilfælde, hvor gerningsmanden har en legitim anledning til intime berøringer (hygiejne, lægeundersøgelse o.l.). Da tiltalte ikke havde nogen legitim anledning, henførtes samtlige voldtægtsforhold under § 216, stk. 1, nr. 1 (tvang/vold).

Blufærdighedskrænkelserne bedømtes efter Straffeloven § 232, vidnetruslerne efter Straffeloven § 123 og § 260, stk. 1, nr. 1. Andet seksuelt forhold end samleje henføres til § 225 via § 216.

Byrettens afgørelse: 7 års fængsel og permanent udvisning (21. september 2022)

Skyldkendelse: Byretten fandt tiltalte skyldig i alle forhold undtagen forhold 9 og 10 (samlejer med Forurettede2 på kontoret og kollegieværelse — hverken voldtægt efter § 216 eller § 220 bevist med fornøden sikkerhed) samt forhold 16 (besked om kjolekrav til Forurettede3 fundet ikke uanstændig nok).

For Forurettede2 (forhold 9 og 10) stemte 4 nævninger+1 dommer for domfældelse efter § 220 (groft misbrug af arbejdsmæssig afhængighed), men 2 dommere+2 nævninger frifandt, og stemmeflertallet gik til frifindelse.

Straf: Fængsel i 7 år. Nævningetinget lagde ved strafudmålingen navnlig vægt på:

• Omfanget og karakteren af overgrebene begået over en længere periode mod fire kvinder
• Det ydmygende præg ved overgrebene på/ved Hundige Strand
• Udnyttelse og misbrug af overordnet stilling og mental overlegenhed
• I forhold 21: betydelig vold ved bælte om Forurettede4s hals med synlige blodårer i øjnene

Udvisning: Betingelserne i Udlændingeloven § 22, nr. 1, 2 og 6 fundet opfyldt. Retten vurderede, at udvisning ikke stred mod EMRK artikel 8 eller EU-opholdsdirektivet artikel 28, stk. 3, herunder at tiltaltes seksuelle udnyttelse af kvinder udgjorde en "direkte trussel mod befolkningens tryghed og fysiske sikkerhed" jf. EU-Domstolens dom i C-348/09 (P.I. mod Oberbürgermeisterin der Stadt Remscheid). Indrejseforbud for bestandig, jf. Udlændingeloven § 32, stk. 4, nr. 7.

Opholdsforbud: Permanent forbud mod at opholde sig på parkeringspladsen ved Hundige Havnevej i Greve Kommune og Hundige Strand i Ishøj og Greve Kommuner, jf. Straffeloven § 236, stk. 1, nr. 1.

Tortgodtgørelser (byret):

Landsrettens behandling og forhøjelse til 8 år (1. juni 2023)

Ophævelsespåstanden afvist: Tiltalte nedlagde principal påstand om ophævelse under anbringende om, at beskikkelse af samme bistandsadvokat for alle fire forurettede krænkede EMRK artikel 6, stk. 1. Landsretten afviste dette ved kendelse af 11. maj 2023 og fandt, at beskikkelse af én bistandsadvokat for flere forurettede i samme sag ikke rejser spørgsmål i forhold til artikel 6.

Skyldkendelse — ændringer fra byretten:

• Tiltalte frifindes i forhold 8 (blufærdighedskrænkelse Forurettede2 på kontoret): stemmeflertal (5 nævn+3 dommere) frifandt, idet timingen af udtalelserne/berøringerne i relation til det seksuelle forløb ikke med fornøden sikkerhed var bevist
• Tiltalte frifindes i forhold 14 (vidnetrusler mod Forurettede2): stemmeflertal (4 nævn+2 dommere) frifandt, idet gerningsindholdet i § 123 ikke ansås realiseret
• Tiltalte frifindes i forhold 15 og 16 (blufærdighedskrænkelser Forurettede3 på kontor og i bil samt kjolekrav): fundet bevist men ikke strafbar krænkelse med fornøden sikkerhed
• Nyt i forhold 4 (Forurettede1, fingre i vagina i bil på p-pladsen): 7 nævn+3 dommere dømte for § 216 stk. 1, nr. 1, jf. § 225
• Forhold 19 (Forurettede4 ved Hundige Strand): nedgraderet fra § 216 til § 232, da gerningsindholdet i § 216 stk. 1 nr. 1 ikke ansås opfyldt

Straffelovens § 216, stk. 3 — nyt spørgsmål: Landsretten (7 nævn+2 dommere) fandt, at forhold 4, 5, 7, 13 og 20 — alle begået på/ved Hundige Strand under overværelse af onanerende fremmede mænd — opfyldte betingelsen om "særligt skærpende omstændigheder":

"Navnlig henset til antallet af forhold over for tre forskellige forurettede samt til de ydmygende og nedværdigende omstændigheder, hvorunder tiltalte begik de seksuelle overgreb omfattet af sagens forhold 4, 5, 7, 13 og 20, finder vi efter en helhedsvurdering — uanset at den udøvede vold har været meget begrænset — at der foreligger sådanne særligt skærpende omstændigheder, at forholdene skal henføres under straffelovens § 216, stk. 3."

Mindretal (2 nævn+1 dommer) fandt ikke grundlag for § 216, stk. 3.

Straf: 16 stemmer for 8 år, 2 stemmer for 7 år → fængsel i 8 år.

Tortgodtgørelser (landsret):

Rentestart fastholdt til 19. oktober 2022.

Højesterets afgørelse: § 216 stk. 3 stadfæstet, straffen forhøjet til 9 år (20. marts 2024)

Højesteret behandlede tre spørgsmål: (1) om § 216, stk. 3, var korrekt anvendt, (2) strafudmålingen og (3) tortgodtgørelserne.

Om straffelovens § 216, stk. 3:

Højesteret gennemgik forarbejderne til § 216, stk. 3 (Straffelovrådets betænkning nr. 914 fra 1980, lov nr. 380 af 2002, lov nr. 635 af 2016) og fremhævede, at:

"Sådanne omstændigheder vil imidlertid kunne foreligge på en sådan måde eller i en sådan kombination, at sagen som helhed får en så graverende karakter, at der er grundlag for at anvende den skærpede strafferamme." (betænkning nr. 914, s. 50)

Højesteret tiltrådte herefter landsrettens resultat:

"Uanset den begrænsede voldsudøvelse tiltræder Højesteret efter en helhedsvurdering, herunder at de seksuelle overgreb er begået på en for de forurettede meget ydmygende og nedværdigende måde, at der foreligger sådanne særligt skærpende omstændigheder, at forhold 4, 5, 7, 13 og 20 henføres til straffelovens § 216, stk. 3."

De konkrete elementer i helhedsvurderingen var:

• Overgrebene begået på/ved en offentlig strand under overværelse af fremmede onanerende mænd
• De forurettede var unge kvindelige ansatte med et afhængighedsforhold til tiltalte
• Tiltalte kørte dem uden samtykke og under falske påskud til stedet i arbejdstiden
• Det var nærmest umuligt for ofrene at tilkalde hjælp
• Forhold begået mod tre forskellige forurettede

Strafudmåling:

Højesteret forhøjede straffen til 9 år, idet der ud over § 216, stk. 3-begrundelsen tillige lagdes vægt på:

• Forhold 11: Tiltalte tvang Forurettede2 til oralsex i bil
• Forhold 21: Mindst ugentlige vaginale voldtægter (okt.-dec. 2019), mindst én anal voldtægt, og dødstrusler under overgrebene
• Forhold 22: Voldtægt i swingerklub
• Adskillige blufærdighedskrænkelser jf. § 232 og vidnetrusler jf. § 123
• Mindst 19 tilfælde af voldtægt, andet seksuelt forhold og forsøg herpå mod tre forurettede
• De gældende udgangspunkter for strafudmåling i voldtægtssager

Tortgodtgørelser:

Højesteret fandt ikke grundlag for at forhøje beløbene, men ændrede rentedatoen. Med støtte i U.2016.3292H (Højesteret 17. juni 2016) fastslog Højesteret, at krav om tortgodtgørelse forrentes efter Erstatningsansvarsloven § 16, dvs. fra én måned efter modtagelsen af kravet. Da kravet var modtaget den 5. august 2022, forrentes godtgørelserne fra 5. september 2022 (landsretten havde fejlagtigt fastsat 19. oktober 2022).

Endelig tortopgørelse:

Udvisning og opholdsforbud: Stadfæstet i sin helhed. Landsrettens dom om permanent udvisning og indrejseforbud for bestandig jf. Udlændingeloven § 22, nr. 1, 2 og 6 og § 32, stk. 4, nr. 7 samt opholdsforbud ved Hundige Strand jf. Straffeloven § 236, stk. 1, nr. 1 stadfæstedes uændret.