Højesteret forhøjer tortgodtgørelse til døtre efter grove seksuelle overgreb begået af deres far

Faktisk baggrund og de seksuelle krænkelser

Appelindstævnte (faren) blev i tidligere instanser dømt for grove seksuelle overgreb begået mod sine to biologiske døtre på deres fælles bopæl.

• Appellant 2, tidligere Forurettede 1 (født 2008): Udsat for overgreb i perioden 2016-2019 (alder 8-10 år). Overgrebene fandt sted ugentligt og omfattede manuel manipulation af farens penis (herunder flere gange til sædafgang), tungekys samt blufærdighedskrænkelser, hvor faren onanerede i hendes nærvær og påsyn, iblandt med sædafgang på hendes krop.
• Appellant 1, tidligere Forurettede 2 (født 2010): Udsat for overgreb i perioden 2018-2023 (alder 8-13 år). Overgrebene eskalerede fra oralsex, digital penetration og manuel manipulation til egentlige samlejer (startende da hun var 12 år), der forekom mindst 10-15 gange. Også her var hyppigheden op til ugentlig.

Procesforløb og påstande

Retten i Odense idømte faren 8 års fængsel og fastsatte tortgodtgørelserne til henholdsvis 150.000 kr. og 300.000 kr. Østre Landsret stadfæstede fængselsstraffen men nedsatte godtgørelserne markant til 50.000 kr. (Appellant 2) og 200.000 kr. (Appellant 1).

Sagen blev indbragt for Højesteret med fokus på tortgodtgørelsens størrelse:

• Sagsøgerenes påstand: Appellant 2 krævede 175.000 kr. (subsidiært 150.000 kr.). Appellant 1 krævede 350.000 kr. (subsidiært 300.000 kr.), begge med procesrente.
• Sagsøgtedes påstand: Stadfæstelse af landsrettens beløb på 50.000 kr. og 200.000 kr.

Stridspunktet: Anvendelsesområde for minimumsgodtgørelsen

Kerneproblemet var tolkningen af Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 2, der efter lovændringen i 2018 fastsætter en nedre grænse på 150.000 kr. (i 2017-niveau) ved grove seksuelle misbrug af børn.

• Appellanterne hævdede, at begge tilfælde omfattede krænkelser, der gik væsentligt ud over rent blufærdighedskrænkelser, og derfor skulle udløse minimumsbeløbet. Beløbet skulle endvidere reguleres efter lønudviklingen siden 2017.
• Appelindstævnte gjorde gældende, at overgrebene mod Appellant 2 hverken havde den fornødne tidsmæssige udstrækning efter 2018-lovens ikrafttræden eller den fornødne grovhed (da de primært bestod i manuel manipulation og ikke samleje) til at ramme minimumstrærsklen.

Højesterets begrundelse

Højesteret lagde vægt på forarbejderne til lov nr. 140 af 28. februar 2018. Retten fastslog følgende principper:

1. Definition af 'grove tilfælde': Minimumsgrænsen på 150.000 kr. gælder for seksuelle krænkelser, der går videre end almindelige blufærdighedskrænkelser. Det er ikke et krav, at overgrebene skal bestå i samleje. Andet seksuelt forhold end samleje kan ligeledes være meget traumatiserende for et barn.
2. Tidsmæssig udstrækning: Selvom lovens hensigt sigter mod årrække-greb, kan grænsen også anvendes ved hyppige overgreb henover kortere perioder, hvis karakteren er kvalificeret grov.
3. Regulering efter lønudvikling: De i forarbejderne nævnte beløbsgrænser er udtryk for 2017-niveau. Jf. Erstatningsansvarsloven § 15 skal beløbene reguleres frem til det tidspunkt, hvor godtgørelsen kunne kræves betalt (jf. § 16, stk. 1). Højesteret praksis fastslår, at reguleringen passende kan nedrundes til det nærmeste multiplum af 5.000 kr.

For Appellant 2 konkluderede retten, at selve karakteren og hyppigheden af overgrebene, der fandt sted efter den 1. april 2018, er tilstrækkelig til at udløse minimumsbeløbet. Efter regulering til 2024-niveau fastsættes dette til 175.000 kr.

For Appellant 1 fastslog retten, at de særligt grove overgreb (herunder samleje) over en 5-årig periode berettiger til et beløb svarende til 300.000 kr. i 2017-niveau, hvilket efter regulering svarer til 350.000 kr.

Afgørelsen

Højesteret afsaga dom og forhøjede tortgodtgørelserne i tråd med appellernes hovedpåstande:

• Appelindstævnte skal betale 175.000 kr. til Appellant 2, tidligere Forurettede 1. (Af 150.000 kr. beregnes rente fra den 18. februar 2024, af de øvrige 25.000 kr. fra den 16. juli 2025.
• Appelindstævnte skal betale 350.000 kr. til Appellant 1, tidligere Forurettede 2. (Beregnes rente fra den 18. februar 2024.)
• Statskassen dækker sagsomkostninger for Højesteret med 50.000 kr. fordelt mellem de to appellantter.

De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter domsafsigelsen (den 20. februar 2026).