HøjesteretHøjesteret afsagde den 19. december 2024 kendelse i sag , hvor en tiltalt søgte løsladelse fra varetægtsfængsling under anke i en voldtægtssag. Tiltalte var idømt 2 års fængsel og udvist af Retten i Svendborg, og Landsretten havde berammet hovedforhandling til august 2025. Højesteret stadfæstede med 3 mod 2 stemmer, at varetægtsfængslingen under anke kan fastholdes frem til dom, idet proportionalitetskravet ikke var tilsidesat, eftersom den forventede varetægtsperiode faldt inden for tidspunktet for normal prøveløsladelse. Sagen afdækker grænsen for retshåndhævelsesarrest ved lange berammelsestider under anke.
Sagen drejer sig om en 24-årig syrisk statsborger, der den 25. januar 2023 blev tiltalt for voldtægt af en 17-årig pige i hendes hjem. Sagen gennemgik følgende procesforløb:
| Dato | Begivenhed |
|---|---|
| 30. maj 2024 | Retten i Svendborg idømmer Tiltalte 2 års fængsel for Straffeloven § 216, stk. 1 og Straffeloven § 225, samt udvisning. Bestemmer varetægtsfængsling under appel. |
| 4. juni 2024 | Landsretten stadfæster byrettens varetægtsfængsling. |
| 26. juni 2024 | Landsretten berammer hovedforhandling i ankesagen til 27.-28. august 2025. |
| 28. juni 2024 | Landsretten bestemmer fortsat varetægtsfængsling indtil dom i ankesagen. |
| 19. december 2024 | Højesteret stadfæster Landsrettens kendelse. |
Tiltalte anker dommen til frifindelse, mens Anklagemyndigheden kontraankede med påstand om skærpelse og anmodede om fortsat varetægtsfængsling under anken.
Varetægtsfængsling under anke reguleres af Retsplejeloven § 769, stk. 4, jf. Retsplejeloven § 762, stk. 2, nr. 1. Betingelsen kræver særligt bestyrket mistanke og, at hensynet til retshåndhævelsen efter forholdets grovhed kræver frihedsberøvelse. Samtidig skal en afvejning foretages under Retsplejeloven § 762, stk. 3, hvor frihedsberøvelsen ikke må stå i misforhold til den forventede retsfølge. Højesterets praksis fastslår, at den forventede retsfølge skal vurderes under hensyntagen til muligheden for prøveløsladelse til normal tid efter Straffeloven § 38, stk. 1. Stridspunktet vedrørte, om en berammelsestid på over 15 måneder (heraf ca. 1 år og 3 måneder under anke) overskrider proportionalitetsgrænsen, når varetægtsperioden nærmer sig tidspunktet for almindelig prøveløsladelse.
Tiltalte:
Anklagemyndigheden:
Flertallet (3 dommere) tiltrådte Landsrettens begrundelse og fandt, at betingelserne for varetægtsfængsling under anke var opfyldt. Rettens begrundelse lagde vægt på følgende elementer:
"Efter en fældende dom i byretten er der et stærkere grundlag for varetægtsfængsling af hensyn til retshåndhævelsen indtil dom i ankesagen – dog fortsat efter en konkret vurdering, herunder af proportionaliteten."
Flertallet fastslog, at Retsplejeloven § 768 a om længstefrister ikke gælder for fængsling under ankesager. Proportionalitetsvurderingen kræver imidlertid løbende afvejning, hvor den forventede retsfølge skal inkludere muligheden for prøveløsladelse til sædvanlig tid. Da varetægtsperioden på knap 1 år og 3 måneder lå inden for det tidspunkt (1 år og 4 måneder), hvorefter Tiltalte forventeligt kunne prøveløslades fra sin 2-årige straf, var proportionalitetsgrænsen ikke overskredet.
Højesteret understregede samtidig rettens pligt til at fremme sager med fornøden hurtighed:
"Det påhviler retten at fremme enhver sag med den fornødne hurtighed, således at sagen kan gennemføres inden for rimelig tid, og at det følger af forarbejderne til retsplejelovens regler om varetægtsfængsling, at retten på grund af den belastning, som en varetægtsfængsling medfører for den tiltalte, skal være særligt opmærksom på, at disse sager fremmes mest muligt."
Dermed blev Landsretten opfordret til løbende at vurdere mulighederne for at fremrykke hovedforhandlingen.
Mindretallet (2 dommere) fandt, at hensynet til retshåndhævelsen svækkes, efterhånden som tiden går, og at dette princip også gælder for varetægtsfængsling under anke, selv om reglerne om længstefrister ikke finder anvendelse. Mindretallet lagde vægt på, at forholdet blev begået i januar 2023, at Tiltalte har været på fri fod op til domsafsigelsen, og at varetægtsperioden på ca. 1 år og 3 måneder stod i misforhold til hensynet til retshåndhævelsen.
"Vi finder imidlertid, at der ikke er tilstrækkelig grundlag for at fastslå, at hensynet til retshåndhævelsen kræver, at Tiltalte skal være varetægtsfængslet frem til den 28. august 2025, hvor landsretten må forventes at afsige dom i ankesagen."
Mindretallet stemte derfor for at ændre kendelsen og fastsætte en frist på 4 uger for varetægtsfængslingen, hvilket skulle presse Landsretten til at revurdere berammelsen, forlænge fængslingen efter almindelig orden eller løslade Tiltalte.
Højesteret stadfæstede med stemmeflertal Landsrettens kendelse af 28. juni 2024 om, at Tiltalte skal forblive varetægtsfængslet indtil dom i ankesagen. Statskassen blev pålagt at betale omkostningerne ved kæresagen for Højesteret.