Varetægtsfængsling under anke stadfæstes i voldtægtssag trods lang berammelsestid

Sagens forløb og vedrørende instanser

Sagen drejer sig om en 24-årig syrisk statsborger, der den 25. januar 2023 blev tiltalt for voldtægt af en 17-årig pige i hendes hjem. Sagen gennemgik følgende procesforløb:

Tiltalte anker dommen til frifindelse, mens Anklagemyndigheden kontraankede med påstand om skærpelse og anmodede om fortsat varetægtsfængsling under anken.

Stridens kerne: Proportionalitet og retshåndhævelse under lang berammelsestid

Varetægtsfængsling under anke reguleres af Retsplejeloven § 769, stk. 4, jf. Retsplejeloven § 762, stk. 2, nr. 1. Betingelsen kræver særligt bestyrket mistanke og, at hensynet til retshåndhævelsen efter forholdets grovhed kræver frihedsberøvelse. Samtidig skal en afvejning foretages under Retsplejeloven § 762, stk. 3, hvor frihedsberøvelsen ikke må stå i misforhold til den forventede retsfølge. Højesterets praksis fastslår, at den forventede retsfølge skal vurderes under hensyntagen til muligheden for prøveløsladelse til normal tid efter Straffeloven § 38, stk. 1. Stridspunktet vedrørte, om en berammelsestid på over 15 måneder (heraf ca. 1 år og 3 måneder under anke) overskrider proportionalitetsgrænsen, når varetægtsperioden nærmer sig tidspunktet for almindelig prøveløsladelse.

Parters anbringender

Tiltalte:

• Sagen fremmes ikke med fornøden hurtighed, og den lange berammelsestid taler imod fortsat fængsling.
• Der foreligger ikke særlig bestyrket mistanke, da sagen henstår bevismæssigt som påstand mod påstand.
• Proportionaliteten er tilsidesat: Varetægtsperioden (ca. 1 år og 3 måneder) nærmer sig tidspunktet for prøveløsladelse (1 år og 4 måneder), og han har gode personlige forhold og er ustraffet.
• Hensynet til retshåndhævelsen svækkes med tiden, især da han har været på fri fod op til domsafsigelsen.

Anklagemyndigheden:

• Byrettens fældende dom etablerer særligt bestyrket mistanke.
• Forbrydelsens karakter (voldtægt af 17-årig i hendes hjem) og straffen (2 år) opfylder kravene til retshåndhævelsesinteresse.
• Proportionalitetsvurderingen er opfyldt, da varetægtsperioden ligger inden for rammerne for normal prøveløsladelse.
• Lang berammelsestid er ikke i sig selv grundlag for løsladelse.

Højesterets begrundelse (Flertal)

Flertallet (3 dommere) tiltrådte Landsrettens begrundelse og fandt, at betingelserne for varetægtsfængsling under anke var opfyldt. Rettens begrundelse lagde vægt på følgende elementer:

"Efter en fældende dom i byretten er der et stærkere grundlag for varetægtsfængsling af hensyn til retshåndhævelsen indtil dom i ankesagen – dog fortsat efter en konkret vurdering, herunder af proportionaliteten."

Flertallet fastslog, at Retsplejeloven § 768 a om længstefrister ikke gælder for fængsling under ankesager. Proportionalitetsvurderingen kræver imidlertid løbende afvejning, hvor den forventede retsfølge skal inkludere muligheden for prøveløsladelse til sædvanlig tid. Da varetægtsperioden på knap 1 år og 3 måneder lå inden for det tidspunkt (1 år og 4 måneder), hvorefter Tiltalte forventeligt kunne prøveløslades fra sin 2-årige straf, var proportionalitetsgrænsen ikke overskredet.

Højesteret understregede samtidig rettens pligt til at fremme sager med fornøden hurtighed:

"Det påhviler retten at fremme enhver sag med den fornødne hurtighed, således at sagen kan gennemføres inden for rimelig tid, og at det følger af forarbejderne til retsplejelovens regler om varetægtsfængsling, at retten på grund af den belastning, som en varetægtsfængsling medfører for den tiltalte, skal være særligt opmærksom på, at disse sager fremmes mest muligt."

Dermed blev Landsretten opfordret til løbende at vurdere mulighederne for at fremrykke hovedforhandlingen.

Mindretallens dissens

Mindretallet (2 dommere) fandt, at hensynet til retshåndhævelsen svækkes, efterhånden som tiden går, og at dette princip også gælder for varetægtsfængsling under anke, selv om reglerne om længstefrister ikke finder anvendelse. Mindretallet lagde vægt på, at forholdet blev begået i januar 2023, at Tiltalte har været på fri fod op til domsafsigelsen, og at varetægtsperioden på ca. 1 år og 3 måneder stod i misforhold til hensynet til retshåndhævelsen.

"Vi finder imidlertid, at der ikke er tilstrækkelig grundlag for at fastslå, at hensynet til retshåndhævelsen kræver, at Tiltalte skal være varetægtsfængslet frem til den 28. august 2025, hvor landsretten må forventes at afsige dom i ankesagen."

Mindretallet stemte derfor for at ændre kendelsen og fastsætte en frist på 4 uger for varetægtsfængslingen, hvilket skulle presse Landsretten til at revurdere berammelsen, forlænge fængslingen efter almindelig orden eller løslade Tiltalte.

Resultat

Højesteret stadfæstede med stemmeflertal Landsrettens kendelse af 28. juni 2024 om, at Tiltalte skal forblive varetægtsfængslet indtil dom i ankesagen. Statskassen blev pålagt at betale omkostningerne ved kæresagen for Højesteret.