HøjesteretSagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt skifteretten kan fratage en skyldner rådigheden over aktiver efter Konkursloven § 26, stk. 1, nr. 4 uden forudgående underretning af skyldneren, og om denne har retlig interesse til at påklare afgørelsen, når konkursdekret senere afsiges.
Skattestyrelsen forhøjede i september 2023 den daværende skyldners indkomstansættelse for årene 2012-2018 med ca. 11,3 mio. kr. baggrund i uforklarede udlandske overførsler på ca. 23,5 mio. kr.
Da den første rate på ca. 2,9 mio. kr. ikke blev betalt ved forfald i december 2023, indgav Gældsstyrelsen den 2. januar 2024 konkursbegæring mod skyldneren.
Efter at være blevet bekendt med skatteforhøjelsen foretog skyldneren følgende dispositioner:
Gældsstyrelsen anmodede skifteretten den 22. januar 2024 om rådighedsfratagelse over bankkonti, aktier og den faste ejendom. Styrelsen bad specifikt om behandling uden underretning af skyldneren, da der var fare for, at aktiverne ville blive bragt i sikkerhed eller forødet, hvis skyldneren blev advaret.
Højesteret bekræftede skyldnerens retlige interesse. Selvom Konkursloven § 29 fjerner retten til råden over formuen fra tidspunktet for konkursdekretets afsigelse, gældte rådighedsfratagelsen en periode på tre måneder forinden. Denne midlertidige fratagelse havde selvstændig betydning for skyldnerens retsstilling og kunne således prøves.
Vedrørende behovet for forudgående varsel konkluderede Højesteret:
Højesteret fandt, at der forelå "bestemte holdepunkter" for risiko for forstikklelse og at det var altovervejende sandsynligt, at konkurs begæringen ville blive taget til følge, trods at der var klaget over skatteafgørelsen. Betingelserne for rådighedsfratagelse uden forudgående underretning var opfyldt.
Landsrettens kendelse stadfæstes uden refusion af kæreomkostninger.
