HøjesteretHøjesteret afgjorde en sag om, hvorvidt en grundejer har pligt til at fjerne selvsået bevoksning, der beskadiger en nabo's hegn. Sagen drejede sig om fortolkningen af Hegnslovens § 19, stk. 1, og om passivitet over for naturvækst kan udgøre en overtrædelse af naboretslige bestemmelser.
I 2012 opsatte A et trælamelhegn i skellet mod Banedanmarks jernbaneareal. Efterfølgende voksede et selvsået brombærkrat op ad og gennem hegnet, hvilket medførte beskadigelse af trælamellerne.
A indbragte landsrettens dom for Højesteret, mens Banedanmark principalt påstod stadfæstelse af landsrettens afgørelse.
Højesteret analyserede bestemmelsens ordlyd, formål og sammenhæng med Hegnslovens § 18, stk. 1. Retten fastslog, at bestemmelsens formål er at forebygge gradvis ødelæggelse af hegnet, hvilket supplerer forbuddet mod beskadigelse.
Banedanmark indvendte, at de ikke aktivt "behandlede" jorden, og at interne retningslinjer bør have forrang. Højesteret afviste dette, da interne retningslinjer ikke udgør et "særligt retsgrundlag" i Hegnslovens forstand.
Højesteret omstødte landsrettens dom og stadfæstede byrettens dom, hvilket bekræfter hegnssynets pålæg. Retten fastslog, at Banedanmark har en vedligeholdelsespligt, der også omfatter fjernelse af selvsået bevoksning, når dette truer hegnet.
Afgørelsen fastslår en generel naboretlig pligt til at sikre, at selvsået vildnis ikke beskadiger naboskel, når grundejeren er ansvarlig for arealet.
