Højesterets stadfæstelse af frifindelse for voldtægt begået under sexsomnia (søvngængeri)

Påstande og Beløb

Lovgrundlag

• Straffeloven § 216, stk. 1, nr. 1 (dagældende): Voldtægt ved vold eller trussel om vold.
• Straffeloven § 16, stk. 1: Utilregnelighed ved sindssygdom eller tilstand sidestillet hermed.
• Straffeloven § 68: Foranstaltningsdom ved utilregnelighed for at forebygge nye lovovertrædelser.
• Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 1: Godtgørelse for tort.
• Retsplejeloven § 992, stk. 1: Vilkår for påkendelse af påstande.

Stridspunkt

Hovedspørgsmålet var, om Tiltalte2 havde handlet med det nødvendige straffretlige forsæt til voldtægt, når han objektivt havde begået handlingen, men samtidig befandt sig i en tilstand af sexsomnia uden bevidsthed om handlingen. Anklagemyndigheden mente, at forsættet skulle bedømmes ud fra den objektive gerning efter princippet i U.2018.491H, uanset manglende bevidsthed. Tiltalte2 og landsrettens flertal mente, at søvn tilstår fravær af bevidsthed, hvilket er inkompatibelt med forsæt.

Højesterets Begrundelse

Højesteret lagde til grund landsrettens bevisresultat om, at Tiltalte2 sov og befandt sig i en tilstand af sexsomnia sidestillet med sindssygdom. Retten skelner mellem denne situation og tilfælde hvor en utilregnelig person er ved bevidsthed, om end med nedsat forståelse. Ved søvngængeri er der ifølge rettens vurdering ingen bevidsthed om handlingen.

"Højesteret finder på det således foreliggende grundlag, at den seksuelle handling ikke kan tilregnes Tiltalte2 som forsætlig."

Retten stadfæstede derfor frifindelsen. For så vidt angår tortgodtgørelsen fandt Højesteret ikke grundlag for påkendelse efter Retsplejeloven § 992, stk. 1, idet påstanden ikke var behørigt rejst i forhold til anken, og ophævede dermed landsrettens bestemmelse om frifindelse for denne post.

• Forsætsvurderingen ved utilregnelighed skal normalt fokusere på den objektive gerning jf. U.2018.491H.
• Sexsomnia indebærer ifølge landsrettens og Højesterets fastslagelse et totalt fravær af bevidsthed, hvilket udgør et væsentligt skel til tilfælde af sindssygdom hvor gerningsmanden er vågen.
• Uden bevidsthed kan der ikke foreligge det viljesmenneskelige element, der kræves for forsæt.
• Erstatningskravet for tort blev ophævet, da Højesteret ikke tog det under påkendelse i ankeforbindelsen.

Afgørelse

• Højesteret stadfæster Østre Landsrets dom af 15. maj 2024 med den ændring, at bestemmelsen om frifindelse for tortgodtgørelse ophæves.
• Tiltalte2 frifindes for tiltalen for voldtægt.
• Statskassen pålægges at betale sagens omkostninger for Højesteret (omkostninger for byretten og landsretten dækkes allerede af statskassen iflg. landsrettens dom).