HøjesteretHøjesteret har i kendelse af 18. december 2023 (Sag 90/2023) afklaret, om en straffesag om spirituskørsel og kørsel uden førerret skal behandles med domsmænd, når anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning. Højesteret stadfæstede byrettens kendelse og fastslog, at sagen skal behandles uden domsmænd, hvilket afviger fra Østre Landsrets tidligere afgørelse.
Tiltalte (T) blev tiltalt for syv forhold, herunder overtrædelse af færdselslovens § 53, stk. 1 om spirituskørsel og færdselslovens § 56, stk. 1 om kørsel uden førerret. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængselsstraf, ubetinget førerretsfrakendelse samt udvisning med indrejseforbud i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 2. Anklagemyndigheden tilkendegav oprindeligt, at der ikke skulle medvirke domsmænd. Forsvareren begærede dog domsmænds medvirken under henvisning til udvisningspåstandens indgribende betydning for tiltalte.
Københavns Byret bestemte den 8. juni 2023, at sagen skulle behandles uden domsmænd, idet byretten lagde vægt på undtagelsesreglerne i færdselslovens § 119, stk. 3, nr. 2 og 4. Østre Landsret ændrede kendelsen den 29. juni 2023 og fastslog, at der skulle medvirke domsmænd. Landsretten fandt, at udvisningspåstanden medførte, at sagen var af særlig indgribende betydning, hvilket efter landsrettens opfattelse fravigede undtagelsen i stk. 3. Landsretten pegede på divergerende praksis, jf. UfR 2022.4096VLR og U.2022.3636VLR. Anklagemyndigheden kærede landsrettens kendelse til Højesteret.
Sagen rejste to primære processuelle og materielle spørgsmål:
De centrale lovbekendtgørelser er:
"Stk. 2. Afgørelser, hvorved en anmodning om behandling af en straffesag under medvirken af domsmænd, nævninger eller sagkyndige afslås, kan kæres." (retsplejelovens § 691, stk. 2)
"Stk. 4. Kendelser og andre beslutninger, der afsiges under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, kan dog, medmindre andet er bestemt i loven, kun kæres, hvis kendetseren eller beslutningen [...] er rettet mod nogen, som ikke er part i sagen." (retsplejelovens § 968, stk. 4)
"Stk. 2. Domsmænd medvirker, jf. dog stk. 3, i sager [...] som i øvrigt skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte [...] Stk. 3. Domsmænd medvirker uanset reglerne i stk. 2 ikke i sager [...] der vedrører overtrædelse af § 53 [...] [eller] vedrører overtrædelse af § 56, stk. 1 [...]" (færdselslovens § 119, stk. 2 og 3)
Højesteret behandlede først spørgsmålet om kæreadgang. Retten fandt, at retsplejelovens § 691, stk. 2, specifikt giver adgang til at kære afslag på domsmænd, men ikke i sig selv udelukker kære af afgørelser om at lade domsmænd medvirke. Da retsplejelovens § 968, stk. 4, principielt forbinder kære af forberedelsesafgørelser, vurderede Højesteret, at spørgsmålet om domsmænds medvirken havde fundamental betydning for sagens behandling og vidtrækkende principiel betydning for retspraksis. Kæremålet blev derfor taget under påkendelse.
Ved realitetsbehandlingen lagde Højesteret afgørende vægt på den klare ordlyd i færdselslovens § 119, stk. 3, nr. 2 og 4. Retten konstaterede:
"Det følger imidlertid af færdselslovens klare ordlyd og forarbejder, at domsmænd ikke medvirker i disse sager, og vi finder, at det må være lovgivningsmagtens opgave at tage stilling til, om og i givet fald i hvilket omfang der kan være grund til at begrænse undtagelserne i § 119, stk. 3."
Højesteret understregede, at forarbejderne entydigt fastslår, at stk. 3 fungerer som en undtagelse, der fraviger stk. 2, når betingelserne er opfyldt. Selvom udvisning rejser andre bevis- og vurderingsspørgsmål end selve færdselsforholdet, og dermed potentielt ændrer sagens karakter, kunne domstolen ikke fravige den eksplicitte lovgivende afgørelse om udelukkelse af domsmænd i spiritus- og førerretssager. Det er alene lovgiver, der kan ændre denne balance.
Sagen forelå dissens blandt dommerne:
Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet. Højesteret stadfæstede herefter Københavns Byrets kendelse, og den underliggende straffesag skal behandles uden medvirken af domsmænd.
