HøjesteretSagen AM2023.12.18H handler om, hvorvidt domsmænd skal medvirke i en straffesag om spirituskørsel og kørsel uden førerret, når anklagemyndigheden samtidig nedlægger påstand om udvisning. Højesteret tager stilling til, om udvisningsspørgsmålet gør sagen til en sag af særlig indgribende betydning, der fraviger færdselslovens generelle undtagelser fra domsmænds medvirken.
Københavns Byret (8. juni 2023) fastslog, at sagen skulle behandles uden domsmænd med henvisning til undtagelsesreglerne i Færdselsloven § 119, stk. 3.
Østre Landsret (29. juni 2023) ændrede byrettens kendelse og pålagde domsmænds medvirken. Landsretten begrundede dette med, at udvisningspåstanden betød, at sagen var af særlig indgribende betydning for tiltalte i henhold til Færdselsloven § 119, stk. 2, nr. 3. Landsretten bemærkede, at udvisningsspørgsmålet for en EU-borger beror på andre vurderinger end dem, der gælder for selve færdselsforseelsen.
Højesteret (18. december 2023) tog anklagemyndighedens kære under påkendelse og stadfæstede herefter byrettens kendelse med 3 mod 2 stemmer.
Den centrale retsspørgsmål er, om en påstand om udvisning i en ellers rutinemæssig færdselssag aktiverer den generelle klause om særlig indgribende betydning, eller om de specifikke undtagelser for spirituskørsel og kørsel uden førerret træder i stedet. Landsretterne har tidligere været uenige om fortolkningen, hvilket skabte tvivl om den procesordnede behandling af sager med kombinerede påstande om straf og udvisning.
Højesteret behandlede først spørgsmålet om påkendelse. Retten konstaterede, at Retsplejeloven § 691, stk. 2 ikke i sig selv afskærer, at afgørelser om, at domsmænd skal medvirke, kan kæres. Da spørgsmålet havde fundamental betydning for sagens videre behandling og var af vidtrækkende principiel karakter, tages kæremålet under påkendelse uanset begrænsningerne i Retsplejeloven § 968, stk. 4.
Ved realitetsafgørelsen lagde flertallet vægt på færdselslovens systematik og de klare undtagelsesbestemmelser. Retten anerkendte, at behovet for domsmænd i sager med udvisningsspørgsmål kan forekomme anderledes end antaget i forarbejderne, men fastholdt, at lovgiverens klare valg ikke kan fraviges af domstolene.
Vi bemærker, at behovet for medvirken af domsmænd i sager, hvor der også er spørgsmål om udvisning, kan forekomme at være anderledes end anført i forarbejderne ... Det følger imidlertid af færdselslovens klare ordlyd og forarbejder, at domsmænd ikke medvirker i disse sager, og vi finder, at det må være lovgivningsmagtens opgave at tage stilling til, om og i givet fald i hvilket omfang der kan være grund til at begrænse undtagelserne i Færdselsloven § 119, stk. 3, nr. 2 og 4.
Mindretallet (2 dommere) tiltrådte Østre Landsrets begrundelse og fandt, at udvisningspåstanden reelt flyttede sagen ud af den standardiserede kategori, hvilket retfærdiggjorde domsmænds medvirken for at sikre retssikkerhed.
Højesteret stadfæster Københavns Byrets kendelse af 8. juni 2023. Sagen mod tiltalte skal behandles uden medvirken af domsmænd.
